»Det bliver så dyrebart, når man har ventet så længe«

Først var hun ikke klar til børn. Så skulle uddannelsen afsluttes, jobbet findes og den rigtige mand opstøves. Hvilket langtfra opleves nemt for unge veluddannede kvinder som Sisse Plesner Henriksen. Hun er netop blevet mor til sit første barn, Frans Asle.

Frans på tre måneder kom til verden, da hans mor var 40 år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Henriksen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis ikke en bramfri læge havde givet Sisse Plesner Henriksen et »solidt spark i røven«, ville Frans Asle på tre måneder måske slet ikke ligge, hvor han ligger denne varme sommerformiddag:

I sin mors skød på fjerde sal midt i København. Med en solidt udspilet mave efter formiddagens amning. Han grynter tilfreds og vrider vommen lidt. Prutter en imponerende prut. Og får et kærligt smil fra mor.

For Frans har været længe på vej. Sisse Plesner Henriksen er én af cirka 2.100 danske kvinder, som i år føder et barn, efter de selv har rundet de 40 år. Den magiske alder, som ifølge fertilitetseksperter er absolut sidste undfangelses-udkald for de fleste kvinder. Ifølge naturen.

Men som i Sisse Plesner Henriksens tilfælde følger kvinders liv i 10erne ikke nødvendigvis biologiens kurve. Kroppen er muligvis indrettet til - ideelt set - at blive gravid og føde børn som 20-30-årig, men på det tidspunkt var Sisse Plesner slet ikke »moden nok eller klar til børn«, som hun siger. Der var for meget, der skulle nås, for mange forhindringer. Studiet i kommunikation skulle gøres færdigt, det rette, faste job skulle findes - hvilket aldrig helt lykkedes i dotcom-krisen omkring 2000. Den gode bolig skulle indrettes. En ny uddannelse påbegyndes. Og måske sværest: Den rigtige mand skulle graves frem af sit skjul, hvilket tog mange - og ikke særligt lykkelige - single-år: »Jeg var nok lidt sent på den. Jeg var længe om at finde min mand, og dét med børn bildte jeg mig ind kunne lade sig gøre i lang tid fremover. Men da jeg var 38 år, gav min læge mig et kæmpespark, da hun sagde: »Du skal i gang NU!«.«

Manden downloadet

40 år er nemlig grænsen for fertilitetshjælp i det offentlige. På tidspunktet for lægesamtalen havde Sisse kendt sin mand, Dan, i fire-fem år. Da »Den Rigtige« hverken var i vennekredsen, i nattelivet eller på studiet, gik hun på internettet og »downloadede« ham dér, som hun siger med et smil. De kærestede i halvanden år, før de flyttede sammen. Som 36-årige var de klar til at få børn. Mentalt, boligmæssigt, parforholds- og arbejdsmæssigt. Og så skete der bare ingenting. De prøvede og prøvede. Og stikket af misundelse blev lidt mere pinefuldt, når veninderne viste deres børn frem.

»Derfor var det rigtig godt, at lægen fjernede mine skyklapper. Hun fik skubbet os i gang med fertilitetsbehandling,« siger Sisse Plesner Henriksen.

Allerede ved anden behandling var der bid. Ekstremt lykkeligt - og ekstremt hårdt for den knap 40-årige vordende mor. Der har været iskias-smerter, det nye job som kropsterapeut var hårdt at passe til sidst, og turen til fjerde sal skete i sneglefart. Dertil kom bekymringen. For jo højere forælder-alder, jo større risiko for komplikationer:

»Jeg var drønnervøs op til scanningen, fordi jeg jo godt vidste, at der var en meget større risiko for sygdomme. Men så snart jeg så Frans sprælle på skærmen, var jeg sikker på, at vi skulle have ham næsten uanset hvad. Det bliver så dyrebart, når man har ventet så længe.«

»Toeren« overvejes

Som Sisse Plesner Henriksen siger, har parret intet at sammenligne med. Måske får alle forældre et chok ved babyens ankomst. Dét gjorde de to nybagte 40-årige forældre i hvert fald, da Frans dukkede op 31. marts: »Det har været benhårdt. Nærmest et chok for Dan, tror jeg. Jeg havde måske via graviditeten vænnet mig til tanken og søvnmanglen, men jeg tror, ingen af os havde regnet med, at det ville være så hårdt eller anderledes. Jeg bruger al min tid på bleskift, dikkedik og pludren og får måske først selv børstet tænder langt op ad dagen. Dér kan jeg godt mærke, at jeg i mange år har haft enormt meget tid til mig selv.«

Når en førstegangsmor har rundet de 40 år, presser spørgsmålet sig om »toeren« sig temmelig hurtigt på. Og Sisse og Dan har da allerede vendt den tanke, selv om Frans knap er landet. Det er stressende. Og kunne Sisse Plesner Henriksen gøre det om, ville hun ønske, hun havde fået Frans midt i 30erne. Til gengæld har hun, synes hun, som ældre mor en psykisk ballast og livserfaring, som vil komme Frans til gode:

»Man bekymrer sig selvfølgelig, om han måske vil føle sig udenfor eller kikset med to »gamle« forældre, eller om man dør fra dem for tidligt. Men jeg har altså tænkt mig at blive 90 år!«