Det bliver kaldt »et bedrag af historiske dimensioner« – og måske er det Trumps nye hemmelige våben

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblik over dagens vigtigste historier – om den vedholdende coronakrise og de øvrige store begivenheder og samtaleemner i ind- og udland.

80 millioner amerikanere har delt deres inderste hemmeligheder med deres kirke, og det risikerer nu at blive Donald Trumps våben i valgkampen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pool/Getty Images/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Velkommen til denne lørdags nyhedsoverblik.

Hvis du ærgrer dig over aflyste fester og fødselsdagsfejringer denne weekend på grund af den stigende coronasmitte, så glæd dig over, at varmt og solrigt vejr er på vej i den kommende uge. Og at du med weekendens mere ustadige vejr kan sidde inde og læse avis med god samvittighed.

Du starter godt ud lige her. Dagens overblik fortæller om den gevinst, nogle kan hente ved ikke at spare op til pension, om få familiers kontrol med og undertrykkelse af flertallet af udlændinge i udsatte boligområder, og om et hemmeligt og beskidt våben, som Trump muligvis har øje på frem mod præsidentvalget.

Men først et kig på de seneste coronatal, der landede fredag eftermiddag efter en uge med ekstra restriktioner i hovedstaden og Odense på grund af generelt stigende smitte.

Bekræftede smittede i Danmark: 19.216 (+292)
Indlagte: 44 (+9)
Indlagte på intensiv: 7 (+2)
Antal døde: 629 (uændret)
Bekræftede smittede på verdensplan: 28.257.406
Døde på verdensplan: 910.891

Tal i parentes viser ændringer siden døgnet før.

Du kan læse mere om de danske tal her og de internationale tal her.

Og så til de øvrige nyheder:

Personlige oplysninger fra 80 millioner kristne kan afspore valget i USA

Politiken fortæller lørdag, hvordan Donald Trumps hemmelige våben ved det seneste valg var Cambridge Analytica – og hvad det hemmelige våben kan blive ved dette valg:

En database med kristne amerikaneres inderste hemmeligheder.

Sagen er, at omkring 80 millioner amerikanere – ud af et samlet indbyggertal på 328 millioner – har afleveret oplysninger om alt fra misbrug til neuroser og problemer i parforholdet til deres kirke. Og disse data risikerer nu at blive brugt op til det amerikanske præsidentvalg.

De personlige oplysninger er officielt blevet indhentet for at hjælpe de kristne kirkegængere med deres personlige problemer, men det egentlige formål er en politisk kampagne. Det viser en præsentation til potentielle investorer i virksomheden Gloo, der indsamler og analyserer data fra databasen Insights, skriver Politiken, blandt andet på baggrund af en dokumentar.

Særligt opsigtsvækkende er det ydermere, at Donald Trumps digitale kampagnechef, Brad Parscale, har købt sig adgang til en database med 80 millioner religiøse amerikaneres oplysninger ifølge en pressemeddelelse fra hans private selskab, CloudCommerce.

Emma Briant, der forsker i politisk kommunikation ved Columbian College of Arts & Sciences, kalder det over for Politiken »et bedrag af historiske dimensioner«.

Læs hele Politikens artikel her.

Få overblikket - hver dag


I dagens overblik giver Berlingske dig hver dag et overblik over de seneste udviklinger fra ind- og udland, samt dagens vigtigste historier. Med nyhedsbrevet Berlingske Morgen vil du hver morgen modtage overblikket i din indbakke.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver dag sender mig et nyhedsbrev med de seneste nyheder fra ind- og udland og vigtigste historier om coronavirussen. Nyhedsbrevet kommer hver dag, kl. 7 i hverdagen og kl. 8 i weekenden. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Enkelte familier har kontrolleret beboere i udsatte boligområder

Berlingske fortsætter sin afdækning af problemer med kriminelle familier i udsatte boligområder, der udspringer af denne sommers store problemer på Motalavej i Korsør. Nu fortæller en tidligere politikommissær med erfaring fra Gellerup i Aarhus om, hvordan få kriminelle familier via imamer og såkaldte ældreråd har undertrykt store dele af ghettoområderne i det vestlige Aarhus.

»Jeg føler, at jeg nu må fortælle historien, som den er. Jeg har aldrig fortalt noget, der ikke er sandt, men sandheden kan nogle gange være ilde hørt,« siger Jens Espensen.

Han var i 11 år og indtil december 2018 leder af den lokale politistation i Aarhus V, hvor de omtalte udsatte boligområder alle er placeret. Og det er først nu, at han for alvor mener, at han kan fortælle den barske, men også opløftende historie om livet i Aarhus V.

Det handler om få arabiske familier, der undertrykker det store flertal af udlændingene i Aarhus, hvor størstedelen er i arbejde, ustraffede og i øvrigt lever et normalt liv.

Læs hele artiklen her.

Hundredtusinder kan opnå en gevinst ved at undlade at spare op til pension

Ansatte i små private virksomheder uden overenskomst er ikke tvunget til at spare op til deres pension.

I alt er der 215.000 lønmodtagere, der kan undlade at lægge penge til side til deres alderdom, og som faktisk derved kan få en gevinst på op til flere hundredetusinde kroner i forhold til dem, der skal spare op. Med en meget lille opsparing kan de nemlig få folkepensionens fulde tillæg og dertil andre sociale ydelser.

Det viser beregninger fra pensionsordningen ATP, skriver Jylland-Posten.

De 215.000 personer, som svarer til hver syvende 30-59-årige lønmodtager, betaler mindre end otte procent af deres indkomst ind til pension hvert år. Det er selv om de tjener over mindstelønnen på 230.000 kroner om året.

Læs hele historien hos Jyllands-Posten.

Læger ser behov for øget psykosocial indsats for coronapatienter

Vi har efterhånden lært coronavirussen at kende, og vi har fået styr på sengepladser respiratorer og personale. Men hvad med den mere menneskelige omsorg for patienterne?

Ifølge en ny undersøgelse er det nødvendigt at fokusere mere på den psykosociale hjælp til patienterne, skriver Kristeligt Dagblad.

Den nye undersøgelse bygger på en videnskabelig rundspørge blandt 68 internationale eksperter i palliation (lindrende behandling), lungemedicin og intensiv behandling, som er blevet bragt i tidsskriftet European Respiratory Journal 2020. Den kommer med 14 konkrete anbefalinger såsom at uddanne personale i at udvise omsorg iført beskyttelsesdragter og at give patienter i isolation bedst mulig kontakt til pårørende, for eksempel via computer.

En af forfatterne til undersøgelsen er overlæge Kristoffer Marså fra enheden for lindrende behandling på Herlev og Gentofte Hospital. Han mener, at det er helt naturligt, at man i starten underprioriterede den psykosociale indsats, fordi sygdommen var ny og medførte frygt.

»Problemet er, at vi siden ikke for alvor er kommet i gang med at tale om den lindrende behandling. Jeg har ikke i de år, jeg har arbejdet med palliation, set så psykologisk medtagne mennesker som nogle af de covidpatienter, jeg mødte,« siger Kristoffer Marså til Kristeligt Dagblad.

Læs hele historien her.

​Læger uden Grænser på Lesbos: Rædselsfuld situation

Efter en omfattende brand i Grækenlands største flygtninge- og migrantlejr, Moria, lever tusindvis på gaden.

De mange flygtninge og migranter er frustrerede, og fredag afholdt de en fredelig demonstration, hvor de blandt andet satte sig foran politivejspærringerne.

Flere havde skilte på både tysk og engelsk med budskaber til EU om hjælp og handling.

»Vi har lidt her i tre dage. Vi er sultne og tørstige, vi har ingen toiletter eller bade,« siger den congolesiske asylansøger Patricia Bob til det franske nyhedsbureau AFP.

Danske Kamma Skaarup er på Lesbos, hvor hun er medicinsk ansvarlig for Læger Uden Grænsers aktiviteter i Moria-lejren.

»Situationen på Lesbos omkring lejren er rædselsfuld. Omkring 12.000 mennesker lever på gaden uden ly og med begrænset adgang til mad og vand,« siger hun.

Den nuværende situation betyder, at patienter med kroniske sygdomme ikke kan få den behandling, som de fik i lejren. Det drejer sig blandt andet om patienter med sukkersyge, forhøjet blodtryk og epilepsi.

Ildebranden startede natten til onsdag og endte med at brænde lejren ned til grunden.

Midlertidige løsninger til at huse de 12.000 immigranter og flygtninge er sat i gang. Det græske militær er begyndt at opføre en lejr på en militær skydebane nær den nedbrændte lejr, skriver AFP. Ritzau

Det sker i dag:

  • Afghansk regering indleder fredsforhandlinger i Qatar med Taleban efter en større fangeudveksling.
  • Rasmus Paludan og hans parti, Stram Kurs, har bebudet koranafbrændinger i nogle af Stockholms indvandrertætte forstæder, uagtet at Paludan selv har indrejseforbud til Sverige, og at politiet har afvist at give tilladelse til demonstrationerne.
  • Den græske premierminister Kyriakos Mitsotakis holder sin årlige tale om den økonomiske tilstand i landet.
  • Guldløven uddeles til filmfestival i Venedig som en del af Venedigs Biennale.
  • Skuespilhuset i København genåbner med Shakespeares »Hamlet«.
  • Det er Gadeidrættens Dag med street-events over hele landet, arrangeret af lokale.
  • Online demonstration for bedre normering i daginstitutioner, hvor deltagerne er blevet opfordret til at sende bamser til deres lokale rådhus eller til Christiansborg.
  • Danmarks Tekniske Museum slår dørene op for årets modeljernbanetræf i Helsingør.