Det bliver en hård sommer for allergikere

Pollentallene for denne uge satte næsten rekord, og nu advarer ekspert om, at en hård sommer kan være i vente.

Bierne elsker pollen, men for op mod en million danskere med allergi, kan det gøre sommeren til er helvede. Husk medicinen! Fold sammen
Læs mere
Foto: ALI JAREKJI
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sommersæsonen kan blive rigtig slem for de godt en million danskere, der lider af pollenallergi. Selvom det stadig er for tidligt at spå om, hvor slem den bliver, er der potentiale for en hård omgang, forklarer Janne Sommer, biolog og leder af Astma-Allergi Danmarks pollentællinger.

- Lige nu får vi birkepollen med vinden sydfra, og det har skudt sæsonen i gang før tid. Konsekvensen kan være ekstra symptomer for de danske allergikere, siger hun til Berlingske.

I kulissen står de danske birketræer mere end klar til foråret. Hvis weekenden - som forventet - bliver varm og solrig, vil de første formentlig springe ud inden ugen er omme, og give endnu mere pollen.

Maj måned afgørende

Sæsonen for birkepollen er normalt kort og intensiv med flest birkepollen i luften i dagene omkring 1. maj. Se pollenkalenderen her. Men i år er der risiko for særligt meget pollen lige omkring påske, vurderer Janne Sommer.

Og hvis maj måned tilmed bliver varm, viser erfaringen, at græs-sæsonen, som strækker sig hen over sommeren, bliver hård.

Torsdag blev der målt seks birkepollen, mens elmepollen nåede helt op på 104 - det højeste niveau siden 1996.

Skift medicinen ud

Derfor er det vigtigt for allergikere, at få deres allergimedicin hos lægen inden sæsonen for alvor går ind.

- Med den rigtige medicin kan de fleste være næsten symptomfri. Men da allergi er meget individuelt, opfordrer  Janne Sommer allergikere til at gå til lægen for at prøve en ny type medicin, hvis den de fik sidste år, ikke rigtig virkede.

- De fleste skal igennem 3-4 forskellige typer, inden de finder den rigtige for netop dem, siger hun.

I særligt hårde tilfælde kan astmamedicin være løsningen.