I sommer viste to videoer, som du kan se herover, at politibetjente fra Københavns Politi truede personer med sigtelser for at filme betjente og dele optagelserne på sociale medier.
Truslerne blev fremsat, selvom det som udgangspunkt er lovligt at filme politiet og dele optagelserne på sociale medier.
I en række sager har det imidlertid ikke været en tom trussel, for betjentene er gået videre med flere sager. I mindst seks sager, som Berlingske har søgt aktindsigt i, har betjente i Københavns Politikreds politianmeldt personer, der har filmet dem.
To af sagerne handler om, at betjente har anmeldt demonstranter for at optage dem under demonstrationer i efteråret 2020 og livestreame det på Facebook.
I november 2020 demonstrerede en gruppe borgere mod epidemiloven ved Christiansborg Slotsplads. I den forbindelse stødte politiet på en borger, der filmede betjente.
I betjentens anmeldelse lød det, at demonstranten »med sin mobiltelefon filmede patruljen samt indsatslederen, således at man var let genkendelig, hvorefter antrufne lagde det direkte ud på sin Facebook-profil via livestream, som var offentlig tilgængelig«.
Forholdet var dog ikke ulovligt, lyder afgørelsen på betjentens anmeldelse af borgeren.
»Det fremgår af sagen, at (den anmeldte, red.) har optaget og delt dit og dit kollegas ansigt tydeligt på Facebook i en livestream. På baggrund af det ovenstående, må det lægges til grund, at det forhold, som du har anmeldt, ikke er strafbart,« svarer anklagemyndigheden.
Betjente har fået nej hver gang
Fire af de seks af de anmeldelser er blevet afgjort. I alle fire tilfælde har betjentene fået en afvisning fra anklagemyndigheden og en besked om, at forholdet ikke er strafbart.
Forholdene er anmeldt for at være en overtrædelse af databeskyttelsesloven. Til brug for en vurdering har Københavns Politi eller anklagemyndigheden i hver enkelt af de fire sager spurgt Datatilsynet, om forholdet er strafbart. Og svaret har hver eneste gang været et nej, fordi handlingen ifølge tilsynet har været inden for ytringsfrihedens rammer.
I en tredje sag har en betjent følt sig stødt over, at der på en hjemmeside ligger genkendelige billeder af ham og en række andre uniformerede betjente fra en 1. maj-demonstration i 2019. Her efterlyses betjentenes id, fordi de ikke ifølge hjemmesiden ikke bar det personlige, lovpligtige identifikationsnummer. Anklagemyndigheden er altså også her på baggrund af Datatilsynets udtalelse nået frem til, at billederne ikke har været ulovlige at offentliggøre.
Den sidste af de fire sager handler om en person, der har taget et billede af en betjent, der har givet ham en parkeringsbøde, og delt billedet på Snapchat.
Berlingske har spurgt, hvorfor københavnske betjente anmelder forhold, der er lovlige.
»De anmeldelser, der henvises til, er foretaget af menige polititjenestemænd, og Københavns Politi kan ikke svare for deres bevæggrunde,« lyder det i et skriftligt svar fra Københavns Politi.
Politikredsen oplyste i juni, at man har præciseret de relevante regler om at filme og dele optagelser over for alle ansatte.
Ud af de to anmeldelser, som ikke er afgjort, er den ene sag fra 2016 og dermed cirka fem år gammel. Berlingske har derfor spurgt, hvorfor sagen ikke er afsluttet. Københavns Politi oplyser, at sagen ligger »til juridisk vurdering«, og at man derfor ikke kan »gå nærmere ind i sagens omstændigheder på nuværende tidspunkt«.
