Det betyder kommuneaftalen

Her er de vigtigste punkter i den aftale om kommunernes økonomi, som regeringen og Kommunernes Landsforening indgik lørdag aften.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kroner og øre: Kommunerne må næste år bruge 232,8 mia. kr. til service over for borgerne. Det er uændret niveau i forhold til i år - dog inklusive pris- og lønstigninger. Skatten skal holdes i ro, men særlig trængte kommuner må hæve kommuneskatten inden for en ramme af 300 mio. kr.

Anlæg: Det historisk høje anlægsbudget på 20 mia. kr. i år skæres ned til det "sædvanlige niveau" på 15 mia. kr., eksklusive ældreboliger. Nye byggerier af skoler og børnehaver, som er sat i gang i år, kan dog videreføres og afsluttes i 2011. Knap halvdelen af anlægspuljen - syv mia. kr. - er øremærket til fysiske rammer på dagpasningsområdet, i folkeskolen og ældreområdet.

Service: Staten vil hjælpe kommunerne med en række initiativer, som betyder, at kommunerne kan løse deres opgaver på en smartere og mere effektiv måde. Det skal sammen med afbureaukratisering, digitalisering og mere effektive indkøb frigøre 1,1 mia. kr., som kommunerne kan anvende på bedre service over for borgerne.

Mad til ældre: Der indføres fra 1. juli i år et loft over betalingen for madservice for ældre, der er visiteret til et dagligt hovedmåltid i eget hjem. Loftet bliver på 45 kr. for en hovedret.

Socialområdet: Udgifterne til det specialiserede socialområde, der bl.a. dækker hjælp til handicappede, sindslidende og omsorgstruede børn, er vokset med en mia. kr. årlig i de seneste år. Aftalen betyder, at udgiftsvæksten skal bremses., bl.a. ved lovregulering af  prisen for pladser på specialinstitutioner. Derudover skal der iværksættes analyser af udgiftsstyringen på det specialiserede socialområde.

Specialundervisning: Færre elever skal i fremtiden tilbydes specialundervisning men skal have hjælp og støtte i de almindelige folkeskoleklasser. En række lovændringer skal bl.a. sikre, at specialundervisningen afgrænses til støtte i mindst 12 ugentlige undervisningstimer. Alene en diagnose for f.eks. ADHD giver ikke ret til specialundervisning.

Restancer: Skat har smølet med at inddrive gæld fra borgere, som skylder kommunerne penge. Kommunerne har over en mia. kr. til gode for bl.a. ubetalte p-afgifter, underholdsbidrag og forældrebetaling for børnepasning. Ifølge aftalen skal der igangsættes en handlingsplan, der sætter skub i inddrivelse af restancerne.