Det betaler sig at sætte ind over for vold

Men nogle grupper er alligevel mere udsatte end andre. Efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande er overrepræsenterede blandt ofrene.

Selv om det generelle antal af registrerede voldsepisoder er dalende, stiger det dog for gruppen fra ikke-vestlige lande. Arkivfoto: Nanna Kreutzmann Fold sammen
Læs mere

Færre danskere udsættes for så alvorlig vold, at det kræver behandling på landets skadestuer. Det viser rapporten Vold i Danmark 2015, som Rambøll har udarbejdet for Det Kriminalpræventive Råd.

I 2015 registrerede skadestuerne 11.732 voldsskader, og det betyder, at antallet af voldsskader for femte år i træk er faldet. Sammenlignet med 2014 blev der registreret godt 1.000 færre voldsskader, hvilket svarer til et fald på ni procent, og siden 2007, da antallet af voldsskader var på sit højeste, er antallet halveret.

Det er dog vanskeligt at få det fulde overblik over volden i Danmark, da voldsofre ofte undgår at opsøge læge eller anden hjælp og derfor kun henvender sig, hvis det er meget alvorligt. På samme måde viser politiets anmeldelsestal heller ikke det fulde billede; mere end halvdelen af volden anmeldes ikke til politiet, fortæller analytiker hos Det Kriminalpræventive Råd Rannvá Møller Thomsen.

»Men kigger man på tallene sammenlagt, indikerer de, at volden er på et lavere niveau i dag end for ti år siden. Det skyldes primært, at der siden 2006 er sket et stort fald i kriminaliteten blandt unge mænd, som oftest både er ofre og gerningsmænd i voldssager,« siger hun.

Ifølge Rannvá Møller Thomsen er det ikke kun i Danmark, at ungdommen er blevet mindre voldelige. Hun kalder ungdommen for historisk lovlydig og fortæller, at der i store dele af den vestlige verden tegner sig en tilsvarende tendens blandt unge.

Færre stoffer – mere overvågning

Der er ingen entydig forklaring, men Rannvá Møller Thomsen peger på, at det, at unge mænd tager færre stoffer og bruger mindre af deres tid på gaden, er med til at sænke kriminaliteten. Derudover er det blevet sværere pga. overvågningskameraer og ny sikkerhedsteknologi i biler at komme ind på en kriminel løbebane.

Selv om antallet af voldsskader generelt er faldet, er andelen af voldsramte steget hos nogle befolkningsgrupper. Således er andelen af voldsramte indvandrere og efterkommere registreret på skadestuerne steget fra 16 pct. til 22 pct. i perioden 2008-2015.

Det er især antallet af voldsskader for efterkommere fra ikke-vestlige lande, der er steget. Fra 2008 til 2015 er antallet steget med godt 80 pct. Til sammenligning steg andelen af denne gruppe i befolkningen med 24 pct. i samme periode. »Det er en gruppe, som er overrepræsenteret blandt ofrene. En af forklaringerne er, at de har retssystemets fokus og altså oftere bliver visiteret og stoppet i nattelivet. En anden forklaring er, at mange kommer fra socioøkonomisk udsatte familier. Det bedste, vi kan gøre for at forebygge, er derfor at sætte tidligt ind og hjælpe med at skabe trivsel i familien og i skolen,« siger Rannvá Møller Thomsen.

Men det er ikke kun på den lange bane, at vold kan forebygges. Rapporten viser, at størstedelen af volden foregår blandt unge mænd i nattelivet og unægteligt hænger sammen med alkohol. Derfor peger Rannvá Møller Thomsen på, at ansvarlig udskænkningspolitik på landets beværtninger kan være effektivt.

»Vi kan se, at det har effekt, når personalet bag barerne i nattelivet er uddannede til at tage stilling til, hvorvidt det er ansvarligt at servere alkohol for deres gæster. På samme måde spiller dørmænd en vigtig rolle i forhold til at spotte konflikter og nedtrappe dem. Der er mange ting, man kan skrue på,« siger Rannvá Møller Thomsen.

Og det kan betale sig at sætte ind over for volden, viser rapporten. Volden har ikke bare store konsekvenser for det enkelte voldsoffer, men for samfundsøkonomien generelt. Ambulante sygehusbesøg stiger mellem 15 og 60 pct i. de første tre måneder efter voldshændelsen, og kontakt til psykiatrien øges i op til ni måneder efter en voldsskade, ligesom antallet på sygedagpenge stiger. »Det er så dyrt for samfundet, når folk bliver ramt af vold, at det ikke kan betale sig ikke at gøre noget ved det,« siger Rannvá Møller Thomsen.