Det anonyme brev havde en forgænger

Det omdiskuterede anonyme brev i skattesagen har en mindre kendt bror. Brevene har haft vidt forskellig gennemslagskraft, men ser ud til at få præcis samme betydning – nemlig ingen.

Berlingske offentliggjorde i onsdags det anonyme brev til Skattesagskommissionen. Men brevet har en forgænger, et andet anonymt og fortroligt brev, som kommissionen modtog allerede i maj. Foto: Asger Ladefoged Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den hemmelige brevskriver fra skattesagen var ikke helt så original, som man kunne fristes til at tro.

Penneføreren er i hvert fald ikke den første, der har sendt et mystisk brev til Skattesagskommissionen uden at ville afsløre sin identitet.

Allerede den 15. maj i år modtog kommissionen et anonymt brev, som sendte medlemmerne på overarbejde. Brevet var underskrevet »en ven« og indeholdt tilpas konkrete oplysninger til, at kommissionen valgte at undersøge indholdet nærmere.

De to forudgående majdage havde der været travlhed i lokalerne på Fremtidsvej i Søborg. Fra vidneskranken havde en af skattesagens mest centrale figurer, tidligere departementschef i Skatteministeriet Peter Loft, berettet om sin rolle i sommeren 2010, da Skat København behandlede sagen om Helle Thorning-Schmidt (S) og ægtefælle Stephen Kinnocks skatteforhold.

Peter Loft var sidste vidne i rækken, inden afhøringerne blev sat på sommerpause frem til august, men hvis nogen havde troet, at Skattesagskommissionen kunne holde lang sommerferie, tog de fejl.

Foruden besøg hos både Skat København og Skatteministeriet skulle kommissionens medlemmer nu også undersøge henvendelsen fra denne hemmelige »ven«. Hvem var dog det? Ifølge kommissionsformand Lars E. Andersen var der både forkerte og korrekte oplysninger i brevet, men den nærmere undersøgelse endte uden resultat:

»Det viste sig, at der ikke kom noget ud af det. Vi kunne ikke verificere oplysningerne,« siger han og afviser venligt at fortælle mere om brevets indhold eller kommissionens forsøg på at verificere det.

Selve brevet er stadig fortroligt. Lars E. Andersen orienterede dog kort om dets eksistens, da kommissionens afhøringer blev genoptaget i august. I sin orientering fortalte han, at bisidderne havde fået udleveret en kopi at brevet og kommissionens korrespondance. Og det var så det.

»Når kommissionen ikke syntes, at brevet var interessant, og bisidderne heller ikke gjorde det, så kan du være sikker på, at brevet er totalt uinteressant,« forsikrer Lars E. Andersen i dag.

Konklusionen blev, at kommissionen helt så bort fra maj-brevet. Det gled ud i sandet, som Lars E. Andersen siger, og han mener ikke, at der er grund til at grave det frem igen.

Indhold og timing

Spørgsmålet er så, hvorfor det aktuelle brev fra september satte nationen på den anden ende, mens brevet fra maj næsten ikke blev nævnt?

Der er primært to årsager: Indholdet og timingen. Ifølge Berlingskes oplysninger kan indholdet i maj-brevet slet ikke sammenlignes med de stærkt belastende (og endnu udokumenterede) oplysninger om en sammensværgelse mellem Venstre, Skatteministeriet, BT og et stort advokatkontor i provinsen. Som en bisidder i skattesagen udtrykker det:

»Indholdet var ikke i nærheden af at være så sprængfarligt som det nye brev.« Eller som en anden siger: »Det var ikke brev, der på nogen måde har optaget mig.« Andre kilder, som Berlingske har talt med, kan slet ikke huske, hvad brevet fra maj reelt handlede om.

Det bringer os videre til timingen. September-brevet fik sat kommissionens afhøringer i stå og udløste massiv mediedækning – ikke mindst her i avisen. Med stemmerne to mod én valgte kommissionen den 23. september at udlevere brevet til politiet og udsatte samtidig de kommende dages planlagte afhøringer af tidligere spindoktor Peter Arnfeldt, tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen (V), Skatteministeriets produktionsdirektør, Steffen Normann Hansen, samt Peter Loft og hans tidligere sekretær.

Maj-brevets timing var langt mindre ubelejlig. Med forårets sidste afhøring veloverstået havde kommissionen god tid til at se nærmere på indholdet uden forstyrrelser og kalender-bøvl.

Én ting har de to anonyme breve dog til fælles – ud over anonymiteten. De ser begge ud til at ende deres dage i kommissionens papirkurv. Hvis ikke brevskriveren eller brevskriverne henvender sig eller på anden måde dokumenterer deres påstande, vil kommissionen nemlig lade som om, at brevene aldrig har eksisteret. Der er ingen tidsfrist for at henvende sig, men hellere i dag end om en måned, lyder appellen fra Lars E. Andersen.

DNA-sporet

Det er nu gået tre uger, siden Københavns Politi fik udleveret »advokatsekretærens« brev, men forsøget på at finde afsenderen er strandet i et juridisk limbo. Medmindre Skattesagskommissionen udtrykkeligt beder politiet om at foretage yderligere efterforskning, har ordensmagten ikke tænkt sig at gøre mere. Og netop sådan en anmodning mener kommissionen ikke, at have hjemmel i lovgivningen til at fremsætte.

Det spinkle håb om et gennembrud ser derfor ud til at hvile på det DNA-materiale, som det lykkedes politiet at finde på brevet. Resultatet af DNA-analysen ventes klar i den kommende uge eller den næste.

Alle uforudsigelighederne til trods – lige fra ulovlige lækager, politianmeldelser og homorygter til skiftende forklaringer, kældernotater og anonyme breve – forventer kommissionen stadig at holde tidsplanen og være færdig med sit arbejde i marts 2014. De første kapiteludkast til den lange redegørelse er allerede ved at blive skrevet, fortæller Lars E. Andersen:

»Vi forsøger jo at bruge tiden fornuftigt. Og vi ligger bestemt ikke i hængekøjen.«