Derfor vandt Rasmus EM for kokke

Han er en dygtig kok - og helt rolig i konkurrencesammenhæng. Berlingskes madanmelder Søren Frank er ikke overrasket over at Rasmus Kofoed vandt EM for kokke og mener, at han er guldfavorit ved VM.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er temperamentet, der er afgørende.

Eller mangel på samme.

- Rasmus Kofoed er rolig, nærmest flegmatisk, siger Søren Frank:

- Han er en fantastisk dygtig kok, og samtidig kan han det helt unikke, at han kan gå ind i en konkurrence og arbejde uden at stresse. Det er som om han tager skyklapper på, og det er det, der afgør, om man er en dygtig konkurrencekok, siger han:

- Rasmus Kofoed er uden tvivl Danmarks dygtigste konkurrencekok, siger han:

- Han var favorit til at vinde EM, da han deltog i VM-udgaven af Bocuse D'Or for nogle år siden, mente mange, at det måtte være blevet snydt, da han kun blev nummer to, og at han burde have vundet, så det er ingen overraskelse, at han vandt i dag, siger Søren Frank:

- Han må være favorit til at vinde guld ved VM.

I august genåbner Rasmus Kofoed og Søren Ledet restaurant Geranium:

- Det er uden tvivl godt for deres restaurant at få omtalen nu, men det her er jo en semifinale, og det er bedre at blive nummer to som Rasmus blev tidligere ved VM end at vinde her, men helt sikkert, det er godt for ham, siger Søren Frank.

 VM for kokke afholdes i Lyon i januar.