En by med øjne og ører.

Og nej, det handler ikke om George Orwells roman »1984«. Det handler om gadelys, trafiksignaler og sensorer, der kan snakke sammen, så tilskuere efter en fodboldkamp i Parken kan komme hjem på 20 minutter i stedet for 40, så støjgener og bilos fra busser og lastbiler mindskes, og så færre cyklister mister livet i natlige trafikulykker.

Københavns Kommune har store planer for, hvordan trafikken i hovedstaden kan optimeres med såkaldte intelligente trafiksystemer (ITS). Systemer, der er mulige at sætte i værk, efter byen de seneste år har fået udskiftet alle styreapparater i byens cirka 360 lyskryds og cirka 20.000 lysarmaturer i gadebelysningen.

»Først har vi gennemført det her store program for overhovedet at skabe et teknologisk grundlag. Nu skal vi så til at spille på klaveret,« fortæller Steffen Rasmussen, der er centerchef for Trafik og Byliv i Københavns Kommune.

Berlingske har set nærmere på hovedstadens trafik på baggrund af en henvendelse fra en ihærdig borger, Henrik Rivold, der i halvandet år har skrevet til både Københavns Kommune og Gentofte Kommune for at få trafiklysene i hovedstaden til at tale bedre sammen. Han kan »simpelthen ikke forstå, at vi kan leve i et samfund med så meget teknologi og viden uden at være i stand til at synkronisere seks lyskryds«, som han siger.

Artiklen fortsætter under illustrationen.

Vi er der ikke endnu

Politikerne har da også talt om grønne bølger og intelligente løsninger i flere år, men som det fremgår, spiller klaveret ikke endnu.

»Arbejdet med at opgradere trafiksignalerne blev vi først færdige med for et års tid siden. Så trafiksystemet tilpasser sig det, denne borger efterspørger, men vi er der ikke endnu,« siger Steffen Rasmussen.

Sagen er, at der i dag er flere strækninger med såkaldte grønne bølger, hvor en række lyskryds er synkroniseret, så enten cyklister, biler eller busser kan passere uhindret. Men de er grønne bølger bygger på trafikdata, der er 15-20 år gamle.

Artiklen fortsætter under kortet.

Trafikken skal trimmes

De nye trafiksignaler i København har kostet i omegnen af 50 millioner kroner, og yderligere 60 millioner kroner er blevet bevilget til at føre ITS-programmer ud i byen. Med investeringen kan de grønne bølger optimeres, ligesom en række nye intelligente løsninger er på vej.

»Det er den proces, vi er i gang med nu, og som fortsætter frem til og med 2017. Her optimerer vi trafikken ud fra de trafikpolitiske målsætninger, borgerrepræsentationen har vedtaget,« fortæller Steffen Rasmussen.

Politiske målsætninger, der hovedsageligt fokuserer på at mindske transporttiden for cyklister og den kollektive trafik.

Langt mindre diesel

Men hvad er det præcist, de intelligente trafiksystemer kan? Steffen Rasmussen giver et par eksempler.

Et forsøgsprojekt har vist, at man efter en fodboldkamp i Parken kan få tilskuere ud af byen byen på 20 minutter i stedet for 40.

»Med sensorer kan vi måle, hvornår tilskuerne begynder at strømme ud fra Parken. Så kender vi minuttallet, fra de strømmer ud, til de når deres parkeringsplads, og med den forsinkelse sættes programmet automatisk i gang,« fortæller Steffen Rasmussen og referer til det program, der sørger for, at lyskryds i højere grad end ellers tilgodeser de trafikanter, der skal væk fra stadion.

Et andet eksempel omhandler busser og lastbiler på en længere strækning fra Folehaven og videre ind mod byen på Ring 2. Her vil kommunen udstyre busser og en del lastbiler med en GPS og en lille skærm i førerhuset, som fortæller chaufføren med hvilken fart, vedkommende skal køre frem mod det næste lyskryds for at fange grønt lys.

»Det handler om at få færre opbremsninger og accelerationer, som støjer rigtig meget, og så giver det et væsentligt mindre brændstofforbrug og dermed mindre luftforurening. Hvis du skal have en stor, tung lastbil op på 50 km/t, så skal du bruge en liter diesel – det er en liter diesel per gang, per kryds, per lastbil,« siger Steffen Rasmussen.

Færre dræbte cyklister

Et sidste eksempel handler om gadebelysningen, som også er ved at blive intelligent, da udskiftningen af lys gør, at kommunen kan styre de enkelte pærer isoleret fra hinanden.

»Der er en overrepræsentation af cyklister, der bliver kørt ned om natten, fordi gadelyset lyser ned midt i krydset. Hvis cyklisterne skal være synlige, skal du kunne se dem 50 meter henne ad cykelstien, før de kommer hen til krydset,« siger centerchefen.

Fra september vil cyklister i fem kryds om natten blive registreret af en radar, og så vil gadelysene på strækningen blænde helt op, så cyklisterne bliver synlige for bilisterne. Gadebelysningen dæmpes i dag med 50 procent sent om aftenen for at spare strøm.

Kampen om den grønne bølge

Noget er altså blevet gjort, for at hovedstadens trafikanter møder flere grønne lyskryds, og meget vil blive gjort fremadrettet.

»Teknisk er det ikke svært at koordinere flere lyskryds i det øjeblik, man har besluttet, hvad man vil. Men det er en kompleks prioritering med trafik i to retninger, krydsende trafik og forskellige trafikanter. Vi ser som udgangspunkt på det vejnet, der er vigtigst for trafikanterne, og i hvert fald skal vi så finde ud af, hvem skal have den grønne bølge først og på hvilket tidspunkt af døgnet.«

»Vi kan ikke gøre situationen perfekt for alle, men vi kan gøre den bedre end i dag,« siger Steffen Rasmussen.