I 1938 fik København sin første overborgmester - Viggo Christensen. Han var socialdemokrat. Efter ham fulgte en socialdemokrat og efter ham endnu en. Og sådan er det fortsat lige siden. Hovedstadskommunen har været styret af socialdemokrater i over hundrede år, hvis man tæller tiden med fra før styreformen.

De gange socialdemokraterne har været truet på den øverste borgmesterpost, har det ikke været de borgerlige, der åndede dem i nakken, men folkesocialister, venstresocialister eller andre på den yderste røde fløj.

Hvorfor bliver København ved med at være politisk højrød? Svaret på det spørgsmål falder i tre: De forkerte indbyggere, de forkerte blå frontfigurer og den forkerte blå politik.

Først indbyggerne. Hovedstadskommunens indbyggere er blevet rigere, de tjener mere, bor i dyrere huse og lejligheder end i resten af landet.

Byfornyelsen på brokvartererne, hvor arbejderne engang boede, sendte de lavtlønnede ud af byen i en grad så selv offentligt ansatte i almindelige job som sygeplejersker og politibetjente i dag har svært ved at finde noget at bo i.

Den store frygt hos Socialdemokratiet var dengang, at udskiftningen af byens befolkning langsomt ville udhule vælgerbasen. Men det er ikke sket i det omfang, man kunne forvente,

En af de vigtigste forklaringer er, at vælgerne i dag i mindre grad deler sig efter indkomst og socialklasser. De segmenter i den kreative klasse, som storbyen rummer, hælder til den røde side.

Skruer man tiden 16 år tilbage, var der på et tidspunkt et håb i Venstre om, at Søren Pind som i nogle år havde været bygge- og teknikborgmester kunne erobre overborgmesterposten. Venstre var ikke længere noget bondeparti.

Den strategi, som Uffe Ellemann-Jensen, Claus Hjort Frederiksen og Anders Fogh Rasmussen havde arbejdet på - at indtage de store byer - var ved at lykkes. Og i Aarhus skete det, da Venstres Louise Gade slog socialdemokraten Flemming Knudsen af taburetten.

Næste gang måtte det være Københavns tur. Men heller ikke i 2005 blev Søren Pind overborgmester trods rekordagtige 22.108 personlige stemmer, Siden er det som om Rådhusets blå spejdere har opgivet at få ild i bålet.

Venstres spidskandidat i København hedder Cecilia Lonning-Skovgaard. Cecilia hvem? kan man høre nogen spørge. Københavnerne aner ikke, hvem hun er, Det eneste positive, der er at sige, er, at Venstres politiske ordfører har et halvt år til at gøre sig berømt.

De to spidskandidater Alex Vanopslagh (LA) og Jakob Næsager (K) er der heller ikke mange københavnere der genkender på gaden. Venstres integrationsordfører Marcus Knuth har meddelt at han i år stiller op til borgerrepræsentationen, ellers holder alle borgerlige med evner til at sluge mange stemmer sig væk fra København.

Cecilia Lonning-Skovgaard har endda bebudet, at hun først finder det realistisk at indtage til posten som overborgmester i 2021, eller måske 2025. Vi får se….

Endelig er der politikken. I dag præsenterer de tre borgerlige partier et fælles valgoplæg med gode velkendte blå mærkesager som lavere skat, flere biler i byen og mere effektiv administration.

En gedigen men også søvndyssende borgerlig platform, som man næppe vinder mange stemmer på.

Det virker som de blå partier på Rådhuset helt har forsømt at udvikle noget der ligner en moderne borgerlig storbypolitik.