Derfor søger soldater med psykiske problemer igen i krig

Der kan være flere grunde til, at soldater trods psykiske problemer vælger endnu en udsendelse. Økonomi, stolthed, kammeratskab og hormoner spiller blandt andet en rolle, fortæller militærpsykolog.

54-årige Lars Lang er krigsveteran. Han var udsendt til Libanon i 2010 og senere til Afghanistan i 2011. Imellem de to udsendelser fik han psykologhælp bevilget af Forsvaret, men alligevel blev han sendt i krig igen. I dag lider han af PTSD og har svært ved at få en normal hverdag til at hænge sammen på grund af de både fysiske og mentale skader, hans militærtjeneste har påført ham. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard

Det kan få fatale konsekvenser for en enhed i krig, hvis en soldat på holdet har store psykiske problemer. Og det kan få fatale konsekvenser for den enkelte soldat - også efter hjemkomsten.

Det vidner Berlingskes historie om krigsveteran Lars Lang om. Alligevel sker det indimellem.

For nogle soldater har selv et stærkt ønske om at blive sendt på mission, selvom de kæmper med nogle usynlige dæmoner. Og det kan skyldes en række faktorer, fortæller militærpsykolog Elías Kristjánsson, der leder militærpsykologisk afdeling for internationale operationer ved Veterancentret.

Der er blandt andet et økonomisk og karierremæssigt forhold - hvis en soldat ikke vil udsendes, kan det betyde, at karierren inden for Forsvaret er slut. Et andet forhold handler om den personlige stolthed og det stærke kammeratskab mellem soldaterne.

»Der opstår et utrolig stærkt fællesskab, så du vil ikke svigte enheden. Mange har en kæmpe ansvarsbevidsthed om, at hvis de trækker sig, mangler der en mand i gruppen,« fortæller Elías Kristjánsson.

En anden vigtig faktor handler om hormoner i kroppen.

»Når du kommer ned i missionsområdet, så kører adrenalinen igen, fordi du kører på overlevelsesmekanismer. Så du oplever faktisk, at du får det bedre, end du havde det derhjemme. Lige så snart du kommer ind i det, vi kalder 'battelmind', er du skarp og klar i stedet for måske at føle dig energiforladt, trist og nedtrykt derhjemme,« forklarer militærpsykologen.

Desuden er soldaten under udsendelse i et miljø, der på mange måder er mere forudsigeligt og struktureret end derhjemme. Man skal ikke forholde sig til rudekuverter. Der er kun fokus på den opgave, der skal løses.

»Det er en langt mere simplificeret verden,« siger Elías Kristjánsson.

Lars Lang, der var udsendt som sergent til Libanon i 2010 og efterfølgende som seniorsergent til Afghanistan i 2011, oplevede netop en stor trang til at blive udsendt igen trods store psykiske problemer.

»Jeg ville tilbage til det trygge, og for mig var det udsendelsen, hvor jeg ikke skulle forklare mig eller have problemer med at handle i Netto, fordi jeg var bange. Når du er kriger, er du så fokuseret på opgaven, at det er hele dit liv. Du skal reelt bare skide, sove og spise og så løse opgaven,« fortæller han blandt andet i artiklen, som kan læses her.

Elías Kristjánsson fortæller, at Forsvaret er opmærksom på, at nogle soldater, der har været udsendt en gang, kan have et stort ønske om at komme afsted igen, selvom de ikke er klar til det.

Han mener også, Forsvaret er blevet bedre til at screene soldater de seneste år. Men det er en opgave, man aldrig kommer helt i mål med, lyder det.

Militærpsykologisk Afdeling for Internationale Operationer ved Veterancentret underviser soldaterne tre gange i løbet af det halve år, de er i intensiv træning inden en udsendelse. Det er ledernes opgave at sortere de menige soldater fra, som eventuelt har psykiske problemer, og lederne får vejledning til at udføre den opgave af militærpsykologerne.