Derfor slår antallet af brevstemmer EP-rekord

Det bliver stadig mere populært at møde op før valgdagen og afgive sin stemme via brev. Vi har vænnet os til en fleksibel tilværelse, vurderer observatører af valget.

Brevstemmer på Randers Bibliotek tidligere i maj. Fold sammen
Læs mere
Foto: Annelene Petersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når mange danskere har brugt tiden ude i solen i stedet for at sætte krydser på stemmesedler i dag, er det langt fra dem alle, der ikke har stemt. Rigtigt mange har nemlig i år sat deres krydser med en brevstemme forud for valgdagen. Det fortæller KMD, der har stået for den digitale løsning for brevstemmerne.

»Vi skønner, at vi når op på noget, der ligner ti procent af alle stemmerne. Det er selvfølgelig afhængigt af hvordan den endelige stemmeprocent bliver,« siger KMDs 'valggeneral' Steen Østergaard, der til daglig er Business Line Manager.

Han fortæller, at antallet af afgivne brevstemmer til det seneste folketingsvalg i 2011 var syv procent. Om vi dermed nærmer os et hidtil højdepunkt for brevstemmer, tør han ikke sige, før alle stemmerne er talt op i aften.

»Det er for tidligt at sige, at det bliver en absolut rekord for brevstemmer til valg i Danmark. Men jeg kan godt allerede nu sige, at det bliver en rekord, hvad europaparlamentsvalg angår,« siger han.

Den seneste opgørelse over antallet af brevstemmer stammer fra i morges kl. 07.30. KMD opgjorde da antallet af brevstemmer til europaparlamentsvalget til 115.801 brevstemmer og folkeafstemning om patentdomstolen til 111.307 brevstemmer. Men det antal stemmer afspejler kun de 72 af landets 98 kommuner, der bruger den digitale brevstemme-løsning.

Steen Østergaard vurderer, at det stigende antal brevstemmer skyldes to ting:

»Oprindeligt kunne man kun brevstemme, hvis man var forhindret på valgdagen. Men i dag må man brevstemme forud for valgdagen, som man har lyst. Og samtidig har vi vænnet os mere om mere til, at vi kan gå i netbanken, når som helst vi vil, vi kan hente byggetilladelser, når vi vil. Brevstemmer er også lagt an som en form for selvbetjening, så man kan gøre det, når det passer en,« siger han.

Roger Buch, der er forskningschef på Danmark Medie- og Journalisthøjskole vurderer også, at fleksibiliteten tiltrækker stadig flere vælgere.

»Man behøver ikke at være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Det fjerner nogle af de barrierer, der kan være, for at folk kommer hen og stemmer. Men der kan også være nogle negative effekter af det. Noget af valgdagsstemningen i familierne og det at være fælles om at gå hen og stemme forsvinder,« siger han.

Det er en god nyhed for kommunerne, at det er lykkedes dem at få folk til at aflevere flere brevstemmer, siger han. Men det er også en langt dyrere løsning. Ifølge Roger Buch koster en almindelig stemme ca. 30 kroner, mens en brevstemme koster 100 kroner eller mere. Det skyldes, at brevstemmen skal opbevares, pakkes og køres til kommunen, og at vælgerlisterne hele tiden skal ajourføres.

»Men man kan sige, at demokrati koster penge. Og hvis det betyder en højere valgdeltagelse, så er det måske pengene værd,« siger han.

Samtidig er det blevet sværere at stemme. Kommunerne har ifølge Roger Buch de seneste 15 år nedlagt mere end hver fjerde valgsted. Mens der dengang var 1900 valgsteder, er vi nu nede på 1400 steder. 

»Det skal man også have med i succeshistorien. Hvis brevstemmerne skyldes, at man ikke længere kan stemme på sin lokale skole eller bibliotek, og derfor føler man er nødt til at brevstemme i forvejen, så kan man kalde det en betinget succes,« siger Roger Buch.