Derfor satser Løkke på dueller med Thorning

Forud for næste valg venter en interessant konfrontation i form af de TV-dueller, hvor Thorning for første gang i lang tid har mest stående på kontoen og dermed også mest at tabe, mens forventningerne sjældent har været lavere til Løkke, som dermed har alt at vinde.

Det bliver uhyre interessant, men næppe for børn, at følge, når Thorning og Løkke for alvor tørner sammen i partilederrunder og dueller på TV forud for næste valg. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er en bet for Venstre og blå lejr, at det borgerlige Danmarks statsministerkandidat fremstår som landets mindst troværdige politiske leder.

Når danskerne bliver bedt om at vurdere partiledernes troværdighed, indtager Lars Løkke Rasmussen sidstepladsen, mens Helle Thorning-Schmidt oplever fremgang.

I S-lejren anstrenger man sig for at forstærke udviklingen og vil af samme grund gerne have valgkampen til at forme sig som et præsidentvalg.

Håbet er, at Thornings styrkede personlige position vil spille ind, når vælgerne skal sætte deres kryds på valgdagen. Selvfølgelig spiller politikken og den enkelte vælgers tilhørsforhold til rød eller blå blok en vigtig rolle, men i S-toppen satser man på, at Thornings øgede popularitet vil kunne trække vælgere til liste A og rød blok. Det vil i givet fald kunne få betydning i en valgkamp, som formentlig ender i et tæt opløb.

 

I lang tid har blå blok haft en solid føring – og føringen er fortsat intakt – men på det seneste er der kommet flere og flere gode nyheder om udviklingen i dansk økonomi, og det kan vise sig at blive en afgørende forbedring af regeringens situation, efter at den konstant har befundet sig i økonomisk modvind siden 2011.

Forude venter derfor en konfrontation, som bliver uhyre interessant at følge, når Thorning og Løkke for alvor tørner sammen i partilederrunder og dueller på TV.

 

Formår Thorning at fastholde sin nye position, vil hun gå ind til duellerne som den, der i danskernes øjne står stærkest som leder, mens Løkke vil komme ind som underdog. Dette vil i sig selv kunne give duellerne en ny dynamik. Men når det bliver særligt interessant at følge opgørene mellem de to, skyldes det også, at der vil blive tale om en kamp mellem to vidt forskellige politikere og mennesketyper.

Thorning vil forud for hver eneste performance have indøvet en stram koreografi og have affotograferet alle de punchlines, som hun vil fyre af, og når TV-kameraet kører, viger hun sjældent fra sin slagplan.

Løkke vil også have gjort sit hjemmearbejde og have forberedt sig på at aflevere en række indstuderede budskaber, men alt andet lige er han mere villig til at improvisere og gå ind i en ægte debat. Desuden har han langt sværere ved at følge en koreografi.

 

I deres indbyrdes dueller under spørgetimen i Folketinget har denne asymmetri hidtil givet sig udslag i sejre og nederlag for dem begge. Generelt har Løkke været stærkest på substansen, og han har i højere grad forsøgt at åbne for en virkelig debat med statsministeren, mens hun i reglen har afpareret med velforberedte båndsløjfer, der kører, indtil tiden er gået.

Den debatform er Thorning blevet stærkt kritiseret for af de øvrige partiledere, og i de værste tilfælde har hun fremstået som en politiker, der ikke vil – eller kan – svare på det, som hun bliver spurgt om. Men der har også været situationer, hvor hun lynhurtigt har hugget til og udnyttet blottelser hos Løkke, når han har ladet sig inspirere af en pludselig indskydelse eller friste af et sprogligt billede.

I den første ugave af spørgetimen ville Løkke rejse debatten om, hvorvidt det kan betale sig at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst. I et forsøg på at illustrere, at 2.000 kroner om måneden var for lidt, sagde han: »Nogle steder kan man sikkert få et par sko for de penge.« Hvilket var rettet mod statsministerens stiletter, men endte med at komme tilbage som en susende boomerang. Thorning svarede, at 2.000 kroner var mange penge for en stor del af befolkningen, og samtidig igangsatte politikere fra rød blok en sværm af angreb mod Løkke på de sociale medier.

At Løkke kan gribe forkert, illustrerede han også i valgkampen i 2011, da han under en partilederduel forlod sin plads og gik direkte over mod Thorning. Hans spadseretur kom i bedste fald til at virke underlig. Omvendt brændte han stærkt igennem i den sidste partilederrunde, da han blev vred over et angreb fra den daværende SF-formand, Villy Søvndal. I en diskussion om sundhedspolitik sagde Søvndal, at kræftpatienter var døde, fordi de ikke var blevet behandlet i tide. Det fik Løkke til at sige: »Det er ikke i orden, at jeg skal stå her, selv om det bliver pakket pænt ind, og blive beskyldt for at have slået mennesker ihjel, når det, vi faktisk har gjort, er at skabe et sundhedsvæsen, der er blevet bedre.« Løkke inddrog derpå sine forældre.

»Min egen far har prostatakræft, og jeg er faktisk ret optaget af det her. Min egen mor døde, fordi hun blev sendt fra det ene sygehus til det andet, og det er ikke, fordi lægerne ikke er dygtige nok. Det er, fordi det ikke hænger sammen.«

Men ikke nok med, at Thorning og Løkke er vidt forskellige politikere og mennesketyper. Næste gang mødes de også på et nyt grundlag. Forud for de kommende dueller har Thorning for første gang i lang tid mest stående på kontoen og dermed også mest at tabe, mens Løkke har alt at vinde. Thorning vil have mulighed for at understrege og udbygge sin føring i den direkte sammenligning med Løkke, ligesom hun vil kunne træde frem som regeringschef i egen ret uden konstant at skulle blive overstrålet af Margrethe Vestager. Omvendt vil Løkke få en unik chance for at kunne overraske mange danskere positivt og levere endnu et overraskende politisk comeback, for lige nu er forventningerne til ham jordstrygende lave.

Én ting er sikker: Det bliver næppe for børn.