Derfor rammer coronavirus nu Vestegnen hårdest

De nyeste tal fra Statens Serum Institut viser, at Vestegnen har overhalet resten af Danmark, når det gælder antal smittede med corona. Det skyldes formentlig, at sygdommen har en social slagside, siger eksperter.

Store Hus i Avedøre Stationsby i Hvidovre Kommune. Hvidovre Kommune er blandt de kommuner på Vestegnen, der nu er landets hårdest ramte af coronasmitte. Det skyldes formentlig, at der bor mange sammen på mindre plads end mange andre steder i landet, lyder forklaringen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Bothager/Ritzau Scanpix

Skiturister bragte coronavirus til Danmark, og i de første uger var det især i kommuner i det nordsjællandske, at mange var smittede.

Sidenhen er virussen især rykket ud i kommunerne vest for København, og det er nu kommuner på Vestegnen, hvor der er flest smittede per 100.000 indbyggere, og hvor der er kommet flest nye smittede til i løbet af den seneste uge.

Jyllands-Posten har lørdag interviewet borgmestre i flere af de kommuner, der er hårdest ramt.

»Vi var så uheldige at få smitten ind på to af vores tre plejecentre. Derfor har vi opretholdt besøgsforbud, og vi har været meget strikse omkring isolation,« siger John Engelhardt (V), borgmester i Glostrup Kommune, til Jyllands-Posten.

Borgmestrene spekulerer generelt i, at tendensen kan bunde i forhold som etnicitet, befolkningstæthed eller et rigt foreningsliv. I Ishøj Kommune overvejer borgmester Ole Bjørstorp (S), om kommunens store Bilka-varehus kan forklare de høje smittetal.

Ifølge eksperter skyldes dette dog reelt snarere et alment kendt forhold ved smitsomme sygdomme: De har en social slagside.

»Der bor flere per lejlighed, og de bor i mindre lejligheder – simpelthen,« siger Torben Mogensen, formand for Lungeforeningen og speciallæge i anæstesi og tidligere lægelig direktør på Hvidovre Hospital:

»Sådan plejer det at hænge sammen med virusser. Jo flere man bor i lejligheden, og jo mindre lejligheden er, jo værre bliver det,« siger Torben Mogensen til Berlingske.

Han henviser blandt andet til forskning i mæslinger i det afrikanske land Guinea-Bissau i 1980erne, der viste, at dem, der døde i mæslinger, »var dem, som boede sammen med det første smittetilfælde og sov i den samme seng,« som forskeren bag, Peter Aaby, har sagt til Berlingske.

Der var med andre ord forskel på, om man blev smittet i skolen eller i hjemmet. Jo mere eksponeret, man bliver over for sygdommen, jo kortere er inkubationstiden – og dermed det tidsrum, hvor immunforsvaret når at berede sig. Der er endnu ikke videnskabelig dokumentation for, at det samme gør sig gældende for coronavirus, men forskere ser tegn på, at det kunne hænge sådan sammen. Og hænger det sådan sammen, vil også coronavirus ramme dem, der bor i store familier på begrænset plads, hårdest.

Professor i folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet Signild Vallgårda sagde fredag til Weekendavisen:

»Det er jo umuligt at selvisolere i en treværelses lejlighed. Indbyggerne i disse kommuner har også sværere ved at holde afstand til daglig, fordi mange af dem er nødt til at tage på arbejde som kassedame eller buschauffør.«

Plejehjem hårdt ramt

Vallensbæk, Glostrup, Albertslund, Ishøj og Hvidovre kommuner er nu de fem kommuner, der har flest smittede per 100.000 indbyggere – alle har over 400 smittede – ligesom det er fem af de syv kommuner, der har fået flest nye smittede den seneste uge. Det viser de løbende overvågningsrapporter fra Statens Serum Institut.

Et andet forhold, der kan gøre sig gældende, er, at plejehjem har været hårdt ramt. Eksempelvis har plejehjemmet Højstruphave i Vallensbæk Kommune været særdeles hårdt ramt af coronavirus.

Generelt tyder tallene på, at coronavirus kan have en social slagside, som tidligere beskrevet i Weekendavisen:

»Jeg er helt sikker på, at vi også i Danmark vil se en social ulighed i dødeligheden, når vi er på den anden side af dette,« siger professor i sundhedsfremme og sociologi Pernille Tanggaard Andersen fra Syddansk Universitet.

Svenn-Erik Mamelund, demografiforsker ved det norske Arbeidsforskningsinstituttet ved OsloMet, peger over for avisen på, at der er opstået en myte om det modsatte, som blandt andet skyldes, at berømtheder som Tom Hanks, Boris Johnson og den britiske prins Charles har været smittede. Hans forskning viser, at det er omvendt, lyder det.

Det samme har gjort sig gældende under tidligere epidemier. Under den spanske syge var de fattigste eksempelvis hyppigere syge og havde højere dødelighed.