Derfor koster krigen en krig

Forsvaret trækker hårdt på lagrene af ammunition og har problemer med at udskifte udstyr i takt med, at det ødelægges. Oberst advarer om tomme lagre.

Sidste år kostede krigen i Afghanistan hæren 12 ødelagte pansrede køretøjer. En uskøn blanding af sortsvedne pansrede mandskabsvogne, både de ældre, men moderniserede, der kører på bælter, og nogle af de nye Piranhaer på hjul. Piranhaerne koster 10-15 millioner kroner stykket. Tabslisten for 2008 omfatter også en moderniseret Leopard 2A5 kampvogn til mange flere millioner kroner.

»Materiellet slides mellem tre og 10 gange så hårdt i Kosovo og i Afghanistan, som de gør i Danmark«, siger chefen for udviklingsdivisionen i Hærens Operative Kommando, oberst Christian Arildsen. Problemet er temperaturen, sandet og et hårdt terræn.

Og forbruget af ammunition er »kolossalt«, fortsætter Christian Arildsen. Forsvarets Materieltjenestes lagre af ammunition til håndvåben, tungt maskingevær og morter er for nedadgående. »Forbruget er betydeligt højere, end vi kan nå at dække ind, så vi vil bede om, at vores lagre bliver større for at være sikker på, at vi ikke løber tør. Vi skal jo nødig komme dertil, at vi må bede soldaterne om ikke at skyde tilbage. Så langt er vi gudskelov ikke kommet endnu. Men vi går i dørken på et eller andet tidspunkt, hvis ikke vi får nogle større lagre.«

Et af forsvarets ømme punkter er højteknologisk udstyr som moderne radioudstyr, der bruges af den enkelte soldat, der bærer et headseat for det ene øre. »Personal role radios har vi et underskud af, fordi sådan noget går i stykker. Alle soldater bruger dem, men når han hopper rundt eller løber ind i en mur, går de i stykker, og der ryger så mange hjem til reparation, at vi har svært ved at holde takt med forbruget«, siger Christian Arildsen.

Et andet teknologisk tigerspring er på vej til Afghanistan i form af en lille håndholdt termisk kikkert, som med langt større detaljering kan afsløre mennesker i mørke. Den koster 100.000 kroner stykket og vil blive stærkt påskønnet. Men kikkerten kan nemt falde ud af en lomme. Så venter nye omkostninger til genanskaffelse.

Mangelfuld uddannelse
Manglen på materiel gælder ikke kun Afghanistan. Også soldater, der uddannes i Danmark, lider under manglen på materiel. I den ideelle verden skal soldater uddannes på samme type materiel og køretøjer, som de skal bruge og kende til bevidstløshed, når de lander i Afghanistans Helmand provins. Men under uddannelsen i Danmark må de nøjes med eksempelvis ældre kommunikationsudstyr og køretøjer. »Dermed spilder de tid ude i missionområdet, fordi de først skal uddannes til det nyeste materiel«, siger oberst Arildsen.

Manglen på materiel til uddannelse af soldater i Danmark har Forsvarsministeriet, med Finansministeriets kritiske blik over skulderen, sat til en rund milliard kroner. Men årsagen til den skal søges tilbage i 2004, da det snart udløbne forsvarsforlig blev indgået. Oplægget fra Forsvarskommandoen lød på, at det store mobiliseringsforsvar skulle erstattes af to brigader, som skulle være et spejl af hinanden. Den første brigade skulle have ansvaret for at udsende soldaterne, den anden brigade skulle have ansvaret for at uddanne soldaterne. Men i stedet for to identiske brigader endte man af økonomiske grunde med en uddannelsesbrigade, som måtte nøjes med noget mindre materiel.

»Den daglige uddannelse af soldaterne bliver i virkeligheden så ringe, at det også har betydning for, at nogle forlader forsvaret«, siger Christian Arildsen.

Burde have været forudset
Spørgsmålet er, om forsvaret i 2004 med amerikanske og britiske erfaringer om prisen for krig burde have forudset, at krig koster en krig. Chefen for Forsvarskommandoens koordinationsstab, generalmajor P.P. Olsen, medgiver, at forsvaret i 2004 ikke forudså hverken de menneskelige eller økonomiske omkostninger af de højintensive kamphandlinger, der finder sted i Helmand provinsen.

»Alene materiel, der går tabt i Afghanistan, koster et trecifret millionbeløb,« siger generalen. »Sliddet på køretøjer svarer til, om du kun bruger din bil til at køre på arbejde, eller om du kører rally i den. I Afghanistan kører vi rally hele døgnet.«