Derfor klarer de gode gymnasier sig så godt

Forskere har undersøgt, hvordan karaktererne kan være så høje og fraværet så lavt på otte gode gymnasier.

Foto: Claus Bech

Glem alt om Hans Scherfigs »Det forsømte forår«, hvor eleverne måtte affinde sig med gymnasiets luner. I dag må det nærmere være tale om et forår i fuldt flor. I hvert fald ifølge en ny, stor, tyk rapport fra forskningsenheden AKF, som bliver offentliggjort i dag.

Otte gode gymnasier har været under lup, fordi de har bemærkelsesværdig høje karakterer og lavt frafald. Og ifølge forskerne begynder historien om de gode gymnasier med den borgerlige regerings strukturreform, der fjernede gymnasierne fra amterne og gjorde dem selvejende.

Det betyder, at rektor nu står til ansvar over for sin bestyrelse, og mængden af penge til gymnasiet falder med antallet af elever, der dropper ud.

»Hvis rektor og bestyrelse arbejder tæt sammen, og rektor fungerer som en slags administrerende direktør, ser det ud til at have en positiv virkning på hele gymnasiet,« fortæller Niels Egelund, som er en af forskerne bag rapporten.

Rektor er nemlig på resultatkontrakt, og det betyder skarpt opsyn med undervisningens kvalitet, lærernes dygtighed og elevernes fremmøde. På alle skoler findes der lektiecafeer, der har åbent fra 14 til 17.

Hjælper det ikke, så sætter gymnasierne målrettet ind med andre metoder i form af »lektiefængsel« og »skrivefængsel« for de elever, som ikke får afleveret deres opgaver. Endelig er der »tvangsmatematik« for alle dem, som får under karakteren to - det sker dog med samtykke fra eleverne og forældrene. Inden det ender derude, forsøger gymnasiet sig med ung-til-ung-netværk, hvor de stærke elever forsøger at hjælpe de mindre stærke.

»Lektiefængsler, turboforløb og ung-til-ung-netværk er eksempler på initiativer, som kan være med til at hjælpe flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi vil gerne være med til at tage budskaberne fra denne undersøgelse videre, så vi skaber bedre rammer for, at flere elever gennemfører gymnasiet med gode resultater,« siger Marianne Stendell, der er formand for Region Hovedstadens Uddannelses- og forskningsudvalg.

Den hårde hånd

For ikke mange år siden var det ens egen sag, hvis man ikke mødte frem. I dag er der ansat coaches, som ringer til elever med højt fravær. De forsøger sig enten med personlig kommunikation eller med »hård hånd«.

Der forekommer på gymnasierne flere former for systematisk fraværshåndtering. En skole har for eksempel etableret et »fraværs­team«. Andre skoler udformer kontrakter med elever, der har problemer med vækkeuret.

For de elever, som er landet i knap så store problemer, er der også hjælp. Der er tilbud i lange baner om, hvordan man taler mere i timerne, eksamenstræning og læse-stavekursus.

»Mange gymnasier har indført en lang række tilbud om lektiehjælp og støtteordninger for elever, der har det svært, for at de ikke falder fra. Undersøgelsen peger på, at det virker, hvis det er tænkt ind i den samlede strategi for gymnasiet,« siger Jill Mehlbye, programleder i AKF.

Ifølge eleverne virker det, og den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) vil formentlig også spærre øjnene op, hvis han nogensinde får læst rapporten. Han fik netop afskaffet gruppeeksamen, fordi han selv som elev oplevede andre dovne den. Ifølge rapporten »melder eleverne selv ind til lærerne, hvis der er nogle elever, der ikke bidrager til fællesskabet. I andre situationer finder eleverne selv deres partnere, og mange af eleverne er meget ærgerrige.«

Og lektor Blomme er der åbenbart heller ikke brug for. En af de afsluttende sætninger lyder således:

»Der forekommer disciplinære problemer hos nogle elever, men det er sjældent, for de andre elever gider dem ikke, og så bliver de isolerede, og den sociale eksklusion plejer at virke.«