Derfor holder kroppen til et dagligt maraton

De fleste mennesker vil få overbelastningsskader i særligt senerne. Men nogle mennesker kan faktisk godt holde til et maratonløb om dagen, siger professor.

.Nogle mennesker kan godt tåle at løbe et maraton om dagen, hvis de vel at mærke ikke presser sig så meget som disse OL-løbere. EPA/CHRISTOPHE KARABA Fold sammen
Læs mere
Foto: CHRISTOPHE KARABA
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forrest Gump blev ved at løbe, og det gør Annette Fredskov også.

Et maratonløb om dagen i et helt år er hendes mål, og det er faktisk slet ikke umuligt, siger klinisk professor, overlæge Michael Kjær fra Bispebjerg Hospital.

- Kroppen er bygget til at være meget aktiv, og derfor er der ikke noget, der på forhånd udelukker, at man kan holde til det. Væv, sener, muskler og knogler skal lige tilpasse sig belastningen, men det kan de godt. Der findes folk, der kan klare det, men man kan bare ikke vide, om man er en af dem. Selv om man træner langsomt op, vil langt de fleste mennesker få skader af det. Men der vil være nogle, der kan, siger Michael Kjær.

En af dem, der kan, er den danske ultraløber Jesper Kenn Olsen, der tidligere har løbet Jorden rundt - endda to gange. Først fra øst til vest, siden fra nord til syd. På disse ture løb han 30-40 kilometer om dagen. For Annette Fredskov lyder den daglige distance på de klassiske 42,195 kilometer. Foreløbig har hun klaret 50 maratonløb på 50 dage.  

Senerne overbelastes

For de fleste mennesker vil et sådant program først og fremmest give problemer i senerne.

- De fleste overbelastningsskader opstår i akillessenen, knæsenen eller senen på ydersiden af knæet. Leddene er også et svagt punkt, men de er godt beskyttet, hvis det er en ung person, siger Michael Kjær.

Tidligere i år påviste australske forskere, at maratonløbere og ultraløbere havde dårligere hjertefunktion i tiden efter deres løb, og at højre hjertekammer blev forstørret. Michael Kjær pointerer dog, at hjertepåvirkningen opstår, når løberne presser sig til det yderste og ikke blandt løbere, der løber i moderat tempo som Annette Fredskov. Hun gennemfører et maratonløb på lidt under fem timer.

- Hjertet har en meget stor sikkerhedsmargen, og det kommer sig hurtigt igen, selv om det pumper lidt svagere efter et løb. Men der er tale om en meget lille nedsættelse, hvis man ikke løber for fuld damp og presser sig til det yderste, siger Michael Kjær.

Deltag i debatten:
Hvad er din største fysiske bedrift?