Derfor fejrer vi påske

Palmesøndag, skærtorsdag og påskedag. Hvad er egentlig historien bag denne højtid? Og hvorfor inkluderer den æg og gækkebreve?

Foto: Brian Bergmann

Påskefrokost. Påskeferie. Påskebryg. Påskeliljer. Det er nok noget af det, de fleste af os forbinder med påsken. Men påsken er meget mere om det.

I påsken skete der nemlig nogle af de vigtigste begivenheder indenfor kristendommen.

Oprindeligt er påsken dog en jødisk fejring af udvandringen fra Egypten og slaveriet under den egyptiske Farao. Jesus drog med sine disciple til Jerusalem for at fejre påsken, og hans korsfæstelse og genopstandelse her er historien bag den kristne påske, der således strækker sig over mange dage.

Jøderne har fejret højtiden siden nomadetiden. Foråret og frugtbarheden hos kvæget blev fejret. I Egypten blev der slagtet lam til højtiden, og dets blod blev smurt på døre for at holde døden væk.

I den kristne tro varer påsken en hel uge:

Palmesøndag: Jesus rider ind i Jerusalem, og de begejstrede folkeskarer strør palmeblade for hans æsels hove.

Mandag: Jesus jager de handlende bort fra Templet i raseri over handel på det hellige sted.

Tirsdag: Jesus underviser og taler med befolkningen - og advarer mod de skriftkloge og farisæerne.

Skærtorsdag:
Jesus vasker disciplenes fødder (skær = ren) og spiser sit sidste måltid sammen med dem - og kalder det sit blod og legeme. Nadvaren indstiftes denne dag.

Langfredag:
Jesus korsfæstes og lægges i graven om aftenen.

Påskelørdag: Denne dag er ikke nogen helligdag. Dagen er en sørgedag over Jesus død.

Påskedag (søndagen efter): Jesu grav findes tom.


Kristi Himmelfartsdag:
40 dage efter påske. Her fejres Jesus himmelfart. Ifølge Biblen kan Jesus, mellem påske og Kristi Himmelfartsdag, vise sig i glimt.

Påskeæg og gækkebreve

Men ud over de kristne traditioner, handler påsken også om gækkebreve, påskeæg og påskeharen. Og hvorfor så det?

Påskeharen kom oprindeligt springende fra Tyskland og er en slags mini-julemand, der gemmer æg i haven til børnene.

Påskeæg er en stor del af den danske påsketradition. Farvningen af æg går helt tilbage til 1600-tallet, hvor Christian d. 4.'s datter, Leonora Christine, fortæller, at hun byttede malede æg med en medfange i Blåtårnet.

Ægget har også altid været et symbol på liv, ligesom kyllingen inden i ægget bliver symbol på Jesu opstandelse.

Gækketbrevet var efter sigende en måde at knytte unge sammen på og inkluderede oprindeligt ikke et brev. Man lagde en vintergæk et sted, hvor den udkårne ikke kunne undgå at komme til at røre ved den, og så var den udkårne ens "gæk" det næste år.

Senere blev det skik at skrive et brev med vers og lægge vintergækken ved. Et sukkeræg skulle gives som bod, hvis den udkåre ikke gættede brevskriverens identitet.