Derfor er der tvivl om, i hvilken retning Danmark skal gå i coronakrisen: »Vi styrer i virkeligheden efter to mål«

Tvivlen kan virke total i disse tider, hvor nogle eksperter råber på flere test, mens andre mener, at dette ikke er relevant. Meldingerne er svære at finde rundt i, men det er nu slet ikke så mærkeligt, forklarer en virolog. For lægevidenskaben er ofte uenig med lægevidenskaben.

 
Coronavirussen spreder sig i Danmark. Få overblikket her. Fold sammen
Læs mere

Der er næppe meget at sige til, hvis man som avislæser i Danmark – eller måske bare som almindelig borger, der forsøger at følge med – er i tvivl om, hvad den rette strategi i forhold til bekæmpelse af coronavirus er.

Det er eksperter tilsyneladende også – især i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt Danmark i højere grad bør teste befolkningen, eller om dette ikke giver mening.

I Jyllands-Posten kunne man lørdag 28. marts læse om direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, der erkendte sin »fejl« i forbindelse med, at danske sundhedsmyndigheder ikke har haft en tilstrækkelig teststrategi.

Dagen forinden kunne man i dagbladet Politiken læse om faglig direktøren for infektionsberedskabet i Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, som er uenig i WHOs anbefalinger om flere test.

Og på Berlingskes forside kan man i dag læse om topforskere, som mener, at Danmark anvender tiden forkert og hellere skulle bruge den på at få afdækket omfanget af immunitet i befolkningen.

Forvirringen kan virke total, men er dybest set ikke mærkelig. Det vurderer Allan Randrup Thomsen, der er forsker i virologi ved Københavns Universitet.

»Det er simpelthen et spørgsmål om, hvilket udgangsscenarie man tror på. Vores sundhedsmyndigheder tror ikke på, at vi til evig tid kan inddæmme denne virus. Det vil sige, at deres strategi er baseret på, at vi på en eller anden måde via en form for smooth sailing skal have immuniseret en stor del af befolkningen, så vi opnår flokimmunitet,« siger forskeren.

Ingen krystalkugle

Allan Randrup Thomsen tilslutter sig Kåre Mølbaks vurdering, for der er intet, der tyder på, siger Allan Randrup Thomsen, at vi kan få en vaccine i løbet af det næste lange stykke tid.

Hvordan kan det være, at WHO og de danske myndigheder er så uenige om, hvad der er det korrekte udgangsscenarie?

»Det skyldes, at vi ikke kan se ind i fremtiden. Vi baserer os på, hvordan vi mener, at verden kommer til at se ud, når vi kommer ud af dette,« siger Allan Randrup Thomsen.

WHOs vurdering lyder, at man kan inddæmme epidemien, så den ebber ud. WHO henviser i den forbindelse til, at dette var muligt i forhold til sars, men fra danske eksperter lyder meldingen, at det ikke kan sættes sådan op, fordi sars ikke smittede nær så meget og først smittede, efter at folk blev symptomatiske. Derfor var de smittede nemmere at inddæmme og sætte i karantæne.

I to interview til henholdsvis mediet Time Magazine og danske POV gav Bruce Aylward, der er seniorrådgiver til WHOs generaldirektør, i sidste uge udtryk for, at den danske strategi med færre test ikke var tilstrækkelig.

Danmark styrer efter to mål

Danmark er nu gået over til en strategi, hvor flere skal testes. Gerne op mod 10.000 test om dagen på længere sigt, sagde Søren Brostrøm i sidste uge.

Allan Randrup Thomsen, strider test og flokimmunitet ikke mod hinanden?

»Jo, men det er, fordi vi i virkeligheden styrer efter to mål. I første bølge er målet at undgå overbelastning af sundhedsvæsenet. Der gælder det om, at dæmpe epidemien. Når vi er kommet over på den anden side af toppen, må vi godt holde epidemien lidt i gang, så den så at sige gløder lidt i en længere periode,« siger han.

Derfor giver det god mening at teste, hvis ikke vi tror på, at vores øvrige tiltag er tilstrækkelig, siger Allan Randrup Thomsen:

»Hvis man er rigtig negativ med hensyn til udgangsscenariet, så sætter vi os mellem to stole, så vi hverken opnår flokimmunitet og heller ikke opnår inddæmning via testning.«

Allan Randrup Thomsen forklarer, at der er to skoler for, hvordan man opfatter situationen. Det er ikke usædvanligt inden for videnskaben, at der opstår flere retninger – især ikke i situationer, hvor man ikke har mulighed for at foretage et egentligt kontrolleret forsøg, tilføjer virologen.

I sidste uge undskyldte sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde og i en e-mail til Folketingets sundhedsordførere, hvori han skrev:

»Beklageligvis har de danske sundhedsmyndigheder ikke i tilstrækkelig grad fulgt op på henvendelsen fra de sydkoreanske embedsmænd. Ministeriet er ved at afklare det præcise forløb, men mit ministerium har allerede her til aften rakt ud til den sydkoreanske ambassade i København med henblik på i morgen tidlig at genetablere en kontakt om muligt køb af testkit fra de sydkoreanske leverandører.«

En meget svær situation

Hvis test ifølge flere danske eksperter og fagfolk ikke er så vigtige, hvordan kan det så være, at den danske regering vælger at undskylde over for sundhedsmyndighedernes ageren?

»Jeg tror, det skyldes, at vi har en meget markant organisation, altså WHO, som melder det modsatte ud, og dette får andre partier i Danmark til at sige, at regeringen har handlet forkert. Og så kommer han (Magnus Heunicke, red.) under et gevaldigt pres.«

Burde vores sundhedsminister ikke være klar over dette og have is i maven til at stå imod det pres?

»Det kan du have ret i, men jeg tror, at det er en meget svær situation, han sidder i. Han står på et meget udsat sted, og det er en meget svær krise at styre – han er ikke fagmand, så han kan ikke bidrage med noget fagligt. Samtidig står der to grupper af fagfolk på hver sin side og råber hvert sit.«

Hvad vil du sige til de læsere, der undrer sig over, at meldingerne er så modstridende?

»Det kan jeg simpelthen ikke sige. Jeg kan ikke sige, at de bare skal stole på fagkundskaben, når fagkundskaben er uenig.«