»Der var aldrig tale om indespærring«

Bostedet Møllen anklages for blandt andet at videoovervåge og indespærre handicappede voksne. Her giver lederen af bostedet sin version af sagen.

Lederen af bostedet Møllen, Claus Christensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Siden 2002 har Claus Christensen og ansatte på det private bosted Møllen i Kalundborg haft et samarbejde med Københavns Kommune om at varetage anbringelsen af tre borgere med svære fysiske og psykiske handicap.

På baggrund af et tilsynsbesøg fra Københavns Kommunes private tilsynsmyndighed, Revas, 10. december sidste år, valgte kommunen få dage efter mundtligt at opsige alle kontrakter med Møllen og hyrede samtidig sit eget personale til at overtage den pædagogiske opgave med beboerne.

Claus Christensen er forundret over, at kommunen efter så mange års samarbejde pludselig og med kort varsel valgte at opsige kontrakterne. Ifølge ham har Københavns Kommune kendt til den måde, han og hans ansatte arbejder på bostedet gennem hele forløbet.

»Først om fremmest beklager vi over for de anbragte selv og deres pårørende, at sagen er endt, som den er. Det har aldrig været vores hensigt. Dernæst er jeg forbløffet. Vi har et fuldstændig entydigt billede af, at vi har haft et godt samarbejde med Københavns Kommune over årene, så det har været svært for os at forestille os, hvad der er foregået bag kulisserne,« siger han.

I har fået kritik for, at der var installeret videokameraer på blandt andet beboernes værelser. Hvorfor gjorde I det?

»Det er korrekt, at der tidligere tilbage i 2008 var installeret et natkamera, som vi brugte til at se og lære af konkrete situationer. Vi havde en intention om, at vi kunne bruge det som et pædagogisk værktøj, men måtte sande at personalet på daværende tidspunkt ikke var »modne« til sådan et forsøg. Efter en henvendelse fra kommunen, der præciserede, at vi ikke måtte gøre brug af video, afmonterede vi det.«

Af tilsynsrapporten fra december 2012 fremgår det, at I igen havde opsat kamera?

»Det også korrekt, at vi igen havde opsat kameraer på blandt andet beboeres værelser og badeværelse. Man kan diskutere, om det er grænseoverskridende, at der er et kamera på et toilet, men vores formål har kun været at bruge det internt blandt personalet, der på det tidspunkt var mere indstillet på opgaven, så vi kunne lære af hinanden og dygtiggøre os. I vores type arbejde, er det vigtigt, at vi bruger den samme strukturerede pædagogik. Set i bagklogskabens lys skulle vi selvfølgelig have kontaktet kommunen, inden vi satte dem op. Det er klart og beklageligt.«

I er også blevet kritiseret for, at I har låst dørene, så beboerne ikke kunne komme ud?

»Der var aldrig tale om indespærring af beboerne. Vi låser husets yderdøre, som de fleste andre mennesker gør. Det er rigtigt, at vi tilbage i 2008 havde en sag, hvor vi låste døren til en af beboernes lejlighed, fordi der er en meget stejl trappe op til døren. Hvis beboeren havde begivet sig ud på den om natten, kunne det være halsbrækkende. Men efter påbuddet holdt vi straks op med at låse den.«

Foruden at låse yderdøre, er det også blevet påtalt over for jer, at I låste døren til et soverum, når en beboer skulle sove?

»Der var ikke tale om en indelåsning. Det er såmænd en seng, der passer efter beboerens behov. Medarbejderne har i fællesskab designet soverummet, alkoven, eller hvad man vil kalde den. Ja, døren blev låst om natten, men rummet er indrettet sådan, at beboeren til hver en tid kunne kravle ud om nødvendigt.«

Skulle I ikke have en tilladelse til at låse døren om natten, og har I i givet fald haft den?

»Det skal man så muligvis. Men vi har bare været stolte af, at vi havde fundet en god løsning. Vi arbejder jo ikke direkte under Københavns Kommunes instrukser. Det er netop derfor, at de bruger os. Fordi vi kan noget, som de ikke kan.«

Men derfor skal I vel alligevel overholde lovgivningen?

»Det er klart. Hvis det har været i strid med lovgivningen, så er det beklageligt.«

Allerede i 2009 spurgte rejseholdet fra Københavns Kommune, hvorfor du ikke indberettede magtanvendelser. Hvorfor har du ikke sørget for at gøre det efterfølgende?

»Det er nok primært, fordi vi ikke har nogle magtanvendelser. Det kan da godt være, at der en enkelt gang eller to har været en sag, hvor der er brugt magtanvendelse. Det har aldrig været over, hvad vi definerer som grænsen, og dermed har vi ikke følt os foranlediget til at lave en indberetning.«

Så I har ikke udført magtanvendelser på Møllen?

»Hvis det er en magtanvendelse at tage et dybt handicappet menneske, der er overlagt til angst og frustration, i hånden og sig "kom", så har vi brugt masser af magtanvendelse. Ja, det har vi. Og dem har vi sandelig ikke indberettet, fordi vi ser det som regulær, fundamental omsorg. Der var jeg simpelthen ikke klar over, at vi var kommet så langt ud i lovgivningen.«

Så sent som i januar 2013 rapporterer Københavns Kommune om en magtanvendelse mod en beboer, der nævner langt flere ting end blot at tage en beboer i hånden?

»Der er indsendt en magtanmeldelse fra en ansat i Københavns Kommune, der var tilstede på det pågældende tidspunkt. Vedkommende overværede ikke hele forløbet, så jeg anser ikke den anmeldelse som sandfærdig, og det har vi meddelt kommunen.«

Af tilsynsrapporten fra december kan man desuden læse, at der kun er to pædagoger blandt de i alt 19 ansatte. Er det i orden, når I har at gøre med så svært handicappede borgere?

»Alle i personalegruppen har mellem fem og syv års erfaring. Enten med pædagogisk arbejde eller omsorgsfagligt arbejde. Vi har over årene ofte talt med Københavns Kommune om, at vi har haft uuddannet personale, og det har aldrig givet anledning til problemer. Så det kan undre os, at det pludselig bliver nævnt som et problem.«