»Der står rigtig meget på spil«

Antropolog Trine Mygind Korsby har fulgt de filippinske au pair-piger, der har måttet betale høje summer for at komme til Danmark som au pair. Det går ofte først op for pigerne, at det ikke er nødvendigt at betale, når de kommer hertil.

Antropolog Trine Mygind Korsby har lavet undersøgelsen »Au Pair og Menneskehandel«, hvor det fremgår at mange betaler mellemhandlere for at komme til at arbejde som au pair i Danmark. Fold sammen
Læs mere

Før 27-årige Sharon fra Filippinerne kunne rejse til Danmark for at blive au pair, måtte hun til lommerne.

Da hun fik sin au pair-kontrakt, skulle der falde et beløb til både bureauet, der havde skaffet hende pladsen i den danske familie, og til den mellemmand, der havde sat hende i forbindelse med bureauet. Da hun fik sit visum, skulle mellemmanden have flere penge, og kort før hun tog af sted, skulle bureauet have et sidste beløb.

Og Sharons historie er ikke unik. Hun er en af de au pairer, som antropolog i Center mod Menneskehandel, Trine Mygind Korsby, har fulgt tæt i forbindelse med undersøgelsen »Au pair og menneskehandlet?«, der udkommer i dag. Flere af de filippinere og en enkelte pige fra Nepal, som hun har interviewet, kan fortælle forskellige historier om høje summer, der skal betales, før drømmen om at tjene penge i Danmark til sig selv og familien kan gå i opfyldelse.

»Jeg har talt med mange og har hørt om mange flere. Man ved, at problemet eksisterer, men rekrutteringsmønstret er meget broget, og det foregår på et utal af forskellige måder. Nogle formidlere er bosat i Danmark og bruger så bl.a. familiemedlemmer i Filippinerne til at rekruttere og sige til folk: »Du kan komme til Danmark og arbejde, men du skal så betale os for det.« Nogle historier tyder på, at det er en business blandt nogle filippinere, men i andre sager er det mindre organiseret,« forklarer antropologen og understreger, at det dog langtfra er alle formidlingsbureauer, der udnytter pigerne økonomisk.

»De personer, jeg har talt med, har bare desværre mødt den anden slags formidlere.«

Stiller ikke spørgsmål

Ifølge hende sætter pigerne kun sjældent spørgsmålstegn ved situationen. De accepterer prisen, for typisk aner de ikke, at tingene ikke officielt foregår på den måde. Det finder de først ud af, når de kommer til Danmark og møder andre au pairer, der måske slet ikke har betalt eller ikke betalt lige så høje beløb.

»De ved ikke, at man ikke behøver eller bør betale, men mange af dem accepterer det, når de så er her. For de siger, at hvis ikke det var for formidleren, så var de aldrig kommet til Danmark, og man skal huske, at for de her mennesker er det en fantastisk mulighed for at komme hertil og skabe bedre forhold for deres familier og dem selv. Så der står rigtig meget på spil,« fortæller Trine Mygind Korsby og beretter om en anden filippinsk pige, der er uddannet lærer, men rejste til Danmark, da hendes forældre blev syge, fordi hun her kan tjene bedre som au pair end som lærer derhjemme. At de må betale sig fra at komme hertil, er imidlertid ikke noget, de taler højt om. Ingen af de au pairer, som Trine Mygind Korsby har fulgt, har fortalt deres værtsfamilier om deres situationer.

»Som en af pigerne sagde: Det er noget, der foregår blandt filippinerne, det behøver familierne ikke at vide noget om,« forklarer hun og tilføjer, at enkelte var bange for, at formidlerne kunne finde frem til dem, hvis det kom videre, at de havde opkrævet penge af dem.

I dansk målestok er der ikke tale om høje beløb - men Trine Mygind Korsby understreger, at en gæld på op til 20.000 kroner for disse personer er enorm. Og så er det ikke det, der er meningen med den danske au pair-ordning.

»Pengeopkrævningen kan ses som en udnyttelse af den danske ordning. Den er jo ikke lavet for, at nogle skal tjene penge på den. Og så sætter det au pair-personerne i en sårbar og udsat position, at de starter deres ophold i gæld. Og for at få gælden hurtigere ud af verden vælger nogle af dem så at arbejde sort,« forklarer Trine Mygind Korsby, der også påpeger, at det økonomiske pres på au pair-pigerne kan gøre dem til lette ofre for andre, der vil udnytte dem. Eksempelvis når de efter deres 18 måneders ophold i Danmark rejser videre for at arbejde andre steder i verden, som flere af dem ønsker.