»Der foregår uden tvivl en radikalisering af enhver slags i fængslerne«

Den 22-årige terror-mistænkte kan have udviklet ekstremistisk adfærd i fængslet. Hans bande-relationer bør også undersøges nærmere, mener professor.

Blomster ved Krudttønden på Østerbro i København mandag morgen d. 16. februar 2015. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Utilpassede unge kan ende med at blive stærkt radikaliserede eller forsøgt rekrutteret til ekstremistiske miljøer, når de er indsat i fængsler eller arresthuse for at afsone en dom.

Det er en oplagt trussel, som også meget vel kan være blevet til virkelighed i terror-sagen fra København, hvor den 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussain formodes at stå bag to drab, som han begik kort efter at være blevet løsladt fra fængsel.

»Der foregår uden tvivl en radikalisering af enhver slags i fængslerne, hvor nogen undergår store forandringer og forankrer sig i politisk eller religiøs fundmentalisme. Der er stærke personligheder i fængsler, der kan bibringe de pågældende en oplevelse af, at deres fængsling er det ultimative symbol på Vestens undertrykkelse af dem og deres folk. Dermed får de nogle nemme fundamentalistiske bortforklaringer på deres situation,« siger professor i psykologi ved Aarhus Universitet Preben Bertelsen.

Han er en af hovedkræfterne bag den såkaldte Aarhus-model, hvor politi, kommune og psykologer arbejder på at trække unge ud af radikaliserede miljøer ved hjælp af bl.a. mentorer.

Kriminalforsorgen har netop bekræftet, at den 22-årige var blandt de 39 indsatte, som man har lavet en »bekymrings-indberetning« om til PET, fordi han markant og pludseligt ændrede adfærd i hverdagen, da han var fængslet for et kniv-overfald i et S-tog.

»Når vi taler om radikalisering, er det fordi fængselsmiljøet, på godt og ondt, giver mulighed for at påvirke folk. De er pressede, af myndigheder og på anden vis, og er dermed lette ofre for blive påduttet en eller anden forskruet tilgang til noget,« siger sikkerhedschef i Kriminalfororgen Michael Gjørup.

PET fremhæver også selv på sin hjemmeside, at fængsler og arresthuse er steder, hvor indsatte kan »blive radikaliseret eller forsøgt rekrutteret til militante ekstremistiske miljøer«. Af samme grund samarbejder PET derfor med Kriminalforsorgen for at forsøge at forebygge voldelig ekstremistisk adfærd. Det sker bl.a. ved, at PET underviser ansatte i fængslerne i at være opmærksomme på tegn på rekruttering og radikalisering.

Ifølge Preben Bertelsen kan der også være grund til at fokusere på andre faktorer i forsøget på at finde en forklaring på den 22-åriges terror-raid.
Uden at kende den konkrete sag vurderer han, at det for unge i risikogruppen ofte handler om eksklusion, og at man føler sig uden for både i forhold til det almindelige samfund og måske også i forhold til bandemiljøet.

Den 22-årige menes således at have haft en eller anden form for tilknytning til bandemiljøet i København, sandsynligvis til grupperingen »Brothas«, som hører til omkring Mjølnerparken. En talsmand fra »Brothas« har dog i BT været ude og lægge luft til den 22-årige og fremhæve, at han »ikke var en af vores«.
Preben Bertelsen mener, at det bør være oplagt at undersøge den bande-relation nærmere, hvis man skal trevle hans historie op og forsøge at forklare, hvorfor han gjorde, som han gjorde.

»Hvad førte ham ind i bandemiljøet? Og var han velintegreret i det bandemiljø eller hang han på »ydersiden« af det, så han skulle gøre noget ekstraordinært for at markere sin værdi og værdighed. I den proces, hvor man pludselig begynder at radikalisere sin måde at vise sit værd på, kan der også hurtigt blive formuleret nogle pseudo-religiøse forestillinger,« siger Preben Bertelsen.

Han peger også på »copycat«-mekanismen, hvor desperate personer ser sig om efter den nærmeste mulighed for at blive berørmt for et eller andet og lader sig inspirere af andre herostratisk berømte personer. Hér er det oplagt at drage en parallel til terror-angrebet i Paris, vurderer Preben Bertelsen.

»Uhyggeligvis er der jo en forfærdelige nemme måder at begå terror på ved for ekesempel at tage en bil, køre ned gennem en gågade og pløje folk ned. Den form for »lavbudget-terror« kan det desværre godt risikere, at vi kommer til at se,« siger han.