Vi møder dem lige der, hvor det gør allermest ondt. Midt i en skilsmisse, hvor ingen rigtigt har råd til at flytte, før det er allermest nødvendigt. Marie (Bérénice Bejo) og Boris (Cédric Kahn). De to har kendt hinanden i 15 år, og de er så småt påbegyndt en skilsmisseproces med to uskyldige tvillingepiger på 8-9 år i hjertet af det ikke så store hjem. Hun havde i sin tid pengene til lejligheden, men han renoverede den, så hvordan skal de nu dele den? Det og mange andre spørgsmål martrer både hende og ham.
Hun forsøger at kontrollere situationen og udstede reprimander for at overleve, mens han er mut og opgivende. Bérénice Bejo har fjernet sin sødme fra »The Artist« og er troværdig som såret skrappedulle, mens Cédric Kahn giver et realistisk bud på en skulende knudemand, der dog ikke lader sig bugsere rundt med.
Ingen af dem vil give sig, og det slider hårdt på både dem selv og børnene. Der ser grangiveligt ikke ud til at være nogen vej tilbage, selv om der også sniger sig en kvart glad stund ind hist og pist. Situationen er uhyggelig, sørgelig og meget præcist skildret. Alle skilsmisser er noget lort, og der findes ingen lykkelige af slagsen.
»Efter kærligheden« er et velspillet og nuanceret drama for alle mennesker, men det vil være en fantastisk givende film, hvis man selv har en skilsmisse i bagagen. Dog vil jeg råde til, at man kun går i biografen og ser filmen, hvis det er mere end fem år siden, man er blevet skilt. Ellers risikerer sårene at bryde op igen og så vil den fungere som tunge stød til kroppen.
Hvad: Efter kærligheden. Hvem: Instruktør: Joachim Lafosse. Medvirkende: Bérénice Bejo, Cédric Kahn, Marthe Keller. Hvor: Premiere over hele landet.