»Der er simpelthen nogle tidspunkter, hvor man ikke kan undvære fysisk bevogtning«

Dan Rosenberg Asmussen, formand for repræsentantskabet i Det Jødiske Samfund i Danmark, diskuterer gerne mindre bevogtning ved jødiske institutioner. Men minder også om, at man jo ikke ved, hvad den nuværende fysiske bevogtning har forhindret af angreb.

Foto: Thomas Lekfeldt. Dan Rosenberg Asmussen, formand for repræsentantskabet i Det Jødiske Samfund, går ikke af vejen for at diskutere bevogtningen af jødiske instituioner i København. 
Læs mere
Fold sammen

»Helt afgjort.«

Dan Rosenberg Asmussen var formand for Det Jødiske Samfund i Danmark, da den jødiske synagoge i Krystalgade i København en kold vinternat for snart to år siden blev angrebet af terroristen Omar El-Hussein. Han fik opkaldet om angrebet, der kostede vagten Dan Uzan livet, mens han sad og så TV sent om aftenen. Både før og efter har spørgsmålet om jødernes sikkerhed i Danmark fyldt meget hos ham.

I dag er han formand for det medlemsvalgte repræsentantskab samme sted og tager sig i fællesskab med andre af de sikkerhedspolitiske spørgsmål i organisationen. Og han er ikke et sekund i tvivl. Politifolks bevogtning ved de jødiske organisationer i København, der blev sat i værk efter terrorangrebet, har været helt afgørende for jødernes tryghed og sikkerhed.

»Der er enkelte medlemmer, der ræsonnerer modsat. At tilstedeværelse af politi er forbundet med en vis usikkerhed omkring de jødiske institutioner, fordi man bliver mindet om risikoen. Men for langt hovedpartens vedkommende er man selvfølgelig trist over, at det er nødvendigt, men man har vænnet sig til det, og det skaber tryghed. Og heldigvis er der ikke sket noget siden februar 2015, selv om trusselsniveauet fortsat er højt.«

Omfattende bevogtning

I dagens Berlingske fortæller en række formænd for politiforeninger på Sjælland, hvordan bevogtningsopgaverne i København går ud over politiarbejdet hjemme i kredsene. Konsekvenser er længere sagsbehandlingstider, længere efterforskning og henlæggelse af sager.

En aktindsigt fra Rigspolitiet viser, at danske betjente har brugt flere end 770.000 timer på at stå vagt om forskellige terrormål, deriblandt synagogen i Krystalgade og den jødiske Carolineskolen på Østerbro i København.

Sammenlagt har politiet brugt 540 årsværk på at stå vagt om udsatte terrormål siden februar 2015.

Mest krads er formand for Københavns Politiforening Michael Bergmann Møller, der kalder det »ressourcespild at udføre fysisk bevogtning af de berørte objekter«. Han mener, at det er på tide at revurdere, om ressourcerne er brugt på den bedste måde på dette indsatsområde.

Læs hele artiklen her.

Hvad nu hvis de ikke stod der?

Dan Rosenberg Asmussen er bekendt med politiforeningsformændens holdning og erkender, at man konstant skal holde det konkrete trusselsniveau op over for sikkerhedsniveauet og justere til.

»Der er sket flere ting løbende siden februar 2015 - størstedelen af de tidligere besluttede opgaver vedrørende fysiske forbedringer, er ved at være tilendebragt. Det har hele tiden været tankesættet, at man i takt med, at disse ting færdiggøres, tager stilling til balancen mellem fysisk sikring og bevogtningsbehovet lokation for lokation,« siger han.

Foto: Asger Ladefoged. Carolineskolen på ydre Østerbro i København er både blevet bedre fysisk sikret med hegn og pigtråd, ligesom politiet er fysisk til stede. Fold sammen
Læs mere

Derimod mener han, at man skal være påpasselig med at konkludere, at ro omkring synagogen er lig med, at den fysiske bevogtning fra betjente ikke skulle være nødvendig. Den derimod er helt afgørende.

»Der ér jo ikke sket noget, så hvorfor står det der så, kunne nogle finde på at spørge. Jeg vil nok vende det om og sige, at det jo netop kan være fordi, at betjentene står der, at der ikke er sket noget.«

Dan Asmussen understreger, at der er tidspunkter, hvor man ikke kan undvære den fysiske bevogtning. Uden at han dog vil komme nærmere ind på hvilke.

»Med hensyn til spørgsmålet om hvorvidt de fysiske forbedringer overflødiggør bevogtningen, er det vores opfattelse, at der er visse situationer og lokationer, hvor det er nødvendigt med fysisk bevogtning, så længe trusselsniveauet er højt. Der er simpelthen nogle tidspunkter, hvor man ikke kan undvære fysisk bevogtning. Men det udelukker ikke, at man kan gøre mere for optimere balancen mellem de forskellige måder at skabe sikring og sikkerhed på,« siger han og fortsætter:

»Vi er dybt taknemlige for at politiet og det politiske niveau tager sikkerhedstruslen alvorligt. Hvis ikke der havde været fokus på bevogtning af de jødiske institutioner, så havde forældrene ikke sendt deres børn i den jødiske skole. For os er det den fundamentale udfordring. At både myndigheder og politi tager bevogtningsopgaven alvorligt, det skaber den nødvendige sikkerhed for, at vi tør opsøge de jødiske institutioner.«