»Der er risiko for, at vi får en fattig, etnisk underklasse«

Danske arbejdsgivere tager ikke chancer, og medarbejderne helst vil have kolleger, der taler dansk. Tiden er moden til at tage et opgør med konservatismen, siger seniorforsker Frederik Thuesen fra SFI.

To ting er afgørende for om man som flygtning får en fod indenfor på det danske arbejdsmarked: Sprogkundskaber og de økonomiske konjunkturer, forklarer Frederik Thuesen, seniorforsker fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Foto: Sara Gangsted Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I Canada er det en joke, man fortæller hinanden. Vil du have fat i en læge? Ring efter en taxa.

Egentlig er der ikke meget at grine af. Underteksten i vittigheden er langt mere alvorlig. Højtuddannede flygtninge og indvandrere kører rundt i taxaer og busser med kompetencer, der aldrig når videre end det rat, de sidder foran. Det er også et dansk fænomen, der kun vil accelerere.

Seniorforsker Frederik Thuesen fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har forsket i arbejdsmarkedets rummelighed overfor blandt andre flygtninge. Når det kommer til stykket, er vi ikke særlig åbne overfor folk udefra, lyder det fra hans kontor i det indre København.

Det er en dom, der ikke tegner lyst for de flygtninge, der i disse dage sidder på landets asylcentre med et fremtidigt håb om at sætte deres navn på en ansættelseskontrakt.

»I Danmark og en række andre europæiske lande sker der en massiv underudnyttelse af folks kompetencer. Udlændinge med længere uddannelser har utrolig vanskeligt ved at få et job, der matcher deres kompetencer. Herhjemme er vi også ganske restriktive fra det offentliges side med at godkende læger som læger og tandlæger som tandlæger,« siger Frederik Thuesen.

I nullerne skabte man ordninger for at tiltrække højtuddannet arbejdskraft. Man endte med at tegne et lidt for rosenrødt billede af det danske arbejdsmarked og skabte mange bristede illusioner, mener forskeren. De danske arbejdspladser ville hellere vente lidt længere på en tysk ingeniør frem for en ingeniør fra Indien, der var her lige nu og her.

En læge er heller ikke bare en læge. Det skal en nyankommen højt uddannet syrer med status som flygtning i hvert fald ikke tro. Selv om man som står med to friske hænder, en uddannelse og en vilje til at arbejde, er ligningen ikke lige så simpel hos systemet.

»Der er en frygt for, at man får en arbejdskraft ind, der ikke er dygtig nok, og hvor man bliver nødt til at investere ekstra ressourcer for at få vedkommende op på samme niveau som resten af ens ansatte. Man er bange for, at der kommer en sag ud af, at der måske går en læge rundt, som på papiret har været dygtig, men som i realiteten begår fejl og udskriver forkert medicin til folk,« siger Frederik Thuesen.

Lav mindsteløn vil ændre samfundet

Flygtninge taler om, at de vil have en fremtid på det danske arbejdsmarked. Økonomerne og erhvervslivet siger, at Danmark har brug for flere hænder i fremtiden. Det burde være et match, enhver medarbejder på et jobcenter drømmer om at lave.

Hvad makroøkonomien bare ikke har taget højde for, er hverdagen på arbejdspladserne. Dér stiller arbejdsgivere specifikke krav. Der har danske medarbejdere heller ikke særlig stor lyst til at arbejde med folk, som ikke taler godt dansk, viser den årlige måling af virksomheders sociale engagement fra SFI.

Frederik Thuesen mener ikke, at flygtninge i sig selv er en attraktiv arbejdskraft. De skal gøre sig attraktive for det danske arbejdsmarked og demonstrere en ekstraordinær vilje til tage fat.

Imens de gør det, skal vi gøre op med os selv, hvor langt vi vil gå for at integrere flygtningene. Kunne man lade flygtninge komme ud i nogle midlertidige ansættelser? Kunne man eksperimentere mere med sprogundervisning på arbejdspladsen? Kunne man bruge indvandrerorganisationer til at hjælpe folk ind på arbejdsmarkedet og bygge bro til arbejdsgiverne?

»Skal vi håndtere flygtningestrømmen, er tiden måske moden til at afprøve nogle nye modeller i det offentlige og private. Det er en situation, vi bliver nødt til at tage bestik af. Vi har simpelthen brug for mere viden om, hvordan vi kan indrette arbejdsmarkedet på en fornuftig måde, så den her gruppe kan finde vej ind på arbejdspladserne. Vi har en relativ høj mindsteløn i Danmark, og det vil være vanskeligt for mange flygtninge at leve op til den mindsteløn. Især for dem, der har traumer fra krigen,« siger Frederik Thuesen.

Man kunne godt sænke mindstelønnen i Danmark. Det ville skabe en helt anden form for velfærdsstat, hvor hver dansker kunne hyre sin egen private havemand til billige penge. Det ville til gengæld også skabe flere af de såkaldt arbejdende fattige, som man ser det i et land som Tyskland.

»Det er det, vi står overfor nu. Vi skal gøre op med os selv, om det er den vej vi vil gå. Og hvor meget vi vil gå på kompromis med solidariteten i det danske samfund. Der er en betydelig risiko for, at vi får en fattig, etnisk underklasse. Det er også en problemstilling, man kender fra USA, hvor en betydelig del af den sorte befolkning er marginaliseret og lever i fattige enklaver i de store byer,« siger Frederik Thuesen.

Minder om USA

Danmark er et land i forandring. Ude på kontorerne rundt om i landet skal vi begynde at vænne os til, at der i fremtiden vil være flere ansatte med en anden etnicitet. At vi skal forklare vores kollegaer med udenlandske efternavne, hvordan den danske ironi er sat sammen og hvordan man ikke skal vente på ordrer fra chefen, men i stedet selv tage initiativ.

»Danmark begynder at minde mere om det amerikanske samfund, hvor diversitet er noget, man har forholdt sig til i mange år. Der er en gradvis udvikling i gang, hvor flere arbejdspladser bliver tvunget til at tage stilling til problemstillingen. Men det er og bliver en kæmpe udfordring. Man skal hele tiden have flere kompetencer for at begå sig på det danske arbejdsmarked. Det med at komme med sine to bare hænder og en vilje til at tage fat, er i dag ikke helt nok.«