Der er revner i Danmarks korruptionsrustning

En ny rapport afslører svage punkter i Danmarks glansbillede af et land helt frit for magtmisbrug. Mørklægning af partistøtte, tillid til politikerne, whistleblowers og aktindsigt er blandt problemområderne.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmark har i mange år været foregangsland, når det gælder bekæmpelse af korruption. Men en ny rapport fra Transparency International i Danmark afslører flere revner i glansbilledet af et land helt frit for magtmisbrug.

- Vi har overordnet set et ganske robust system mod korruption og magtmisbrug. Men der er revner i rustningen. Vi understreger, at holder vi ikke fanen højt på det her område, så er der en betydelig risiko for, at det skrider, fortæller formand for Transparency International i Danmark, Poul Riiskjær Mogensen.

Den internationale organisation, Transparency International, har til formål at bekæmpe korruption og bestikkelse i verden.

Mørklagt partiøkonomi skader

Og kritikpunkterne i organisationens rapport er, at Danmark ikke længere sætter barren for gennemsigtighed i de politiske partiers økonomi. Derfor anbefaler Transparency International, at man i Danmark lovgiver på området for politiske partiers, kandidaters og folkevalgtes økonomi.

- Det er forholdsvist let at gøre noget ved, for det er et spørgsmål om, at det bliver påkrævet ved lov, at navne og beløb altid oplyses i forbindelse med private bidrag til politiske partier, kampagner eller enkelte kandidater. Og sådan et krav er der ikke, siger Poul Riiskjær Mogensen.

Han fremhæver desuden, at danskernes tillid til politikerne ifølge rapporten har nået et nyt lavpunkt.

- Det politiske niveau er den del af det samlede system, som omgærdes med den højeste grad af mistillid. Det er en faktor, som i sig selv er ganske skræmmende og udgør en reel demokratisk fare. Danskerne stoler ikke altid på, at personer på det politiske niveau fuldt og helt har det integritetsniveau, som de måske burde have, siger han.

Whistleblowing skal være straffrit

En anden ridse i lakken, som rapporten fremhæver, er, at embedsmænd i Danmark er bange for at bruge deres ytringsfrihed som såkaldt whistleblower.

- Få offentlige ansatte benytter sig af deres meddeleret, fordi de er bange for, at det vil få uheldige konsekvenser, hvis de råber vagt i gevær, konkluderer rapporten. Derfor anbefaler man at gøre det muligt for whistleblowers straffrit at bryde tavshedspligten.

Thornings skattesag skader

Skandalesagerne i de danske medier har været medvirkende til at blakke Danmarks omdømme. I rapporten nævnes blandt andet de danske virksomheder Grundfos og Bukkehaves involvering i det korrumperede »Oil for Food«-program i Irak og Helle Thorning-Schmidts skattesag, hvor embedsmænd angiveligt blev underlagt politisk pres.

- Det tjener selvfølgelig ikke til at pudse vores image af, og det bliver naturligvis bemærket i udlandet. Også de løbende sager om undersøgelseskommissioner bliver selvfølgelig bemærket. Men samtidig kan man sige, at det, at vi foretager en så grundig behandling af den type sager, som vi gør i undersøgelseskommissioner, er i sig selv en styrke ved vores integritetssystem, siger han.

Og den sammenfattende konklusion om Danmarks rustning mod magtmisbrug og korruption er da også, at den trods revner er god på grænsen til det ubrydelige.

- Det, der gør os lidt anderledes, er, at det er betydeligt sværere at slippe godt fra det her i Danmark end i udlandet, siger Poul Riiskjær Mogensen.