»Der er politik i sagen«

Kreativ direktør Jakob Kvist, People’s Press, står bag udgivelsen af »Syv år for PET« skrevet af journalist Morten Skjoldager.

Kreativ direktør Jakob Kvist, People’s Press, står bag udgivelsen af »Syv år for PET« skrevet af journalist Morten Skjoldager. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

28. september skriver PET til jer, at PET har bedt Jakob Scharf om manuskript til bogen 16. september. Det fremgår, at Scharf skal indhente PETs godkendelse til at udtale sig inden en bogudgivelse. Er det sket, Jakob Kvist? »Det ved jeg ikke, og det har jeg heller ikke blandet mig i. Lige så lidt som jeg har blandet mig i Morten Skjoldagers øvrige kilders personlige arbejdsvilkår.«

Hvis Scharf ikke har fået godkendelse til at udtale sig, hvad har I så drøftet med ham? Han kan vel havne i et sagsanlæg, hvis ikke formalia er overholdt?

»Vi har ikke drøftet det med Scharf. Vi ved, at forfatteren og Scharf indgående har drøftet grænsedragningerne, og vi har fuld tillid til dem begge. Og ultimativt er det jo Scharfs egen vurdering, hvor meget han mener, at han kan sige. Det kan vi ikke, og det skal vi heller ikke forholde os til.«

Har der været kontakt mellem dig og PET før brevet d. 28. september?

»Jeg havde en halvprivat SMS-korrespondance med en, jeg kender derude, ugen forinden. Han spurgte, om vi skulle spise en frokost. Jeg skrev, at vi kunne ses ugen efter, og så kunne han høre lidt om bogen. Men jeg hørte aldrig mere. Det er lodret forkert, når deres chef siger, at de har gjort alt for at komme i dialog med forlaget.«

Hvad sker der, da I modtager brevet?

»Morten Skjoldager er meget klar på, at det ønsker han ikke. Man kan mærke, at det er meget grænseoverskridende for ham at skulle levere et journalistisk produkt til forhåndsgodkendelse. Det støtter vi ham i, og vi er i øvrigt meget enige.«

Hvad ville der ske, hvis I havde sendt manuskriptet til godkendelse?

»Det er svært at gisne om, og det er mest af alt et principielt spørgsmål. Men der er jo mange ting i spil: forfængelighed og gammelt nag til Jakob Scharf. Man skal nok heller ikke underkende, at der er politik i sagen.«

Hvad med PETs bekymring om den nationale sikkerhed?

»Både Jakob Scharf og Morten Skjoldager er yderst drevne i at vurdere, hvad der er til fare for nationenes sikkerhed. Dem har vi tillid til. Selv om bogen ikke er til fare, kan den være ubekvem i sin åbenhed. Det er klart.«