»Der er meget længere fra Vesterbro til Hvidovre end fra Hvidovre til Vesterbro«

Gymnasierne på den københavnske vestegn har sagt stop over for elever, der blot venter på at blive optaget på mere populære skoler.

Glade elever på Øregård Gymnasium. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Skipper
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er meget længere fra Vesterbro til Hvidovre, end der er fra Hvidovre til Vesterbro. Den erfaring har man forlængst gjort sig på gymnasierne i Københavns omegn.

De senere år har gymnasierne på især den københavnske vestegn oprettet ekstra klasser, som kunne optage de unge fra København, som der ikke er plads til på de populære gymnasier inde i København City. Men de unge har været så utilfredse med, at de skulle gå i gymnasiet på vestegnen, at de enten ikke mødte op på gymnasiet eller skiftede hurtigst muligt, når der var blevet pladser på de mere attraktive gymnasier, som ligger nærmere Rådhuspladsen i København.

»Her vil jeg ikke være«

Den trafik er gymnasierne på vestegnen blevet så trætte af, at de i år har sagt stop. De vil ikke længere oprette ekstra klasser til unge fra København, som alligevel skifter skole efter få måneder. Og det er den primære årsag til, at mange af de københavnske gymnasier i år har været nødt til at bryde klasseloftet og oprette større klasser, end de må, som Berlingske skrev mandag.

»En del af vores gymnasier har i løbet af det første halve år en trafik ud af klasserne af elever, som ikke har valgt det pågældende gymnasium og derfor bruger alle deres kræfter på at komme til et andet gymnasium. Det er et problem, hvis man som elev og forældre kommer til en skole med den attitude, at her vil jeg ikke være, for jeg har ikke ønsket den skole. Og det bliver en meget dyr fornøjelse for vores gymnasier at skulle køre videre med halvtomme klasser,« forklarer rektor Mogens Andersen fra Høje-Taastrup Gymnasium, som er formand for det fordelingsudvalg, som fordeler eleverne på gymnasierne ude på den københavnske vestegn.

»Efter grundig analyse har nogle gymnasieskoler fundet ud af, at de vil nedskrive deres kapacitet. Det vil sige, at hvor de tidligere har oprettet seks-syv nye klasser, har de i år kun oprettet de fem klasser, som realistisk set fortsætter. Når gymnasierne fra København ikke længere kan henvise eleverne til ledig kapacitet hos os, så bliver de nødt til at bryde klasseloftet,« forklarer Mogens Andersen.
Klasseloftet blev indført i 2012 af den daværende SRSF-regering med stemmer fra Enhedslisten og til stor jubel fra gymnasielærere og -elever. Men klasseloftet bevirker, at færre elever kan få deres ønske om et bestemt gymnasium eller studieretning opfyldt, fordi nogle gymnasier får langt flere ansøgere, end de har plads til.

Når de »overtallige« elever bliver placeret på et gymnasium i en af omegnskommunerne, venter de bare på, at der bliver en ledig plads på et gymnasium i City, efterhånden som nogle elever falder fra. Faktisk har skolerne en aftale om, at de ikke vil optage nye elever, som skifter gymnasium, i løbet af grundforløbet, som varer fra august til januar, fortæller Mogens Andersen. Men den aftale overholdes ikke. Han mener, at en ændring af bekendtgørelsen kunne stoppe den uhensigtsmæssige trafik af elever mellem skolerne.
»Man kunne ændre bekendtgørelsen, så det fremgik, at når en elev har fået sit ønske opfyldt, eller er blevet henvist til en skole, så kan man ikke flytte eleven i grundforløbet. Så får man ro i det første halve år,« siger Mogens Andersen.

Elever tælles på 20. skoledag

I år har halvdelen af gymnasierne i Region Hovedstaden for mange elever i klasserne, men flere af gymnasierne har tilladelse til at bryde klasseloftet, fordi der for eksempel er tale om omgængere eller udvekslingsstuderende. Tilbage er 12 ud af 53 gymnasier, der bryder reglerne for klasseloftet, og de fleste af dem ligger i København.
Gymnasierne skal tælle deres elever allerede på 20. skoledag i skoleåret på et tidspunkt, hvor de elever, der har valgt forkert, endnu ikke er faldet fra. Det ventes derfor også, at gymnasierne kommer ned under klasseloftet til foråret, fordi en del af de overtallige elever vil være faldet fra på det tidspunkt. Klasseloftet siger, at der max må være 28 elever pr klasse i gennemsnit på en årgang.