Der er kommet flere moskéer – og de er blevet mere danske

I 2006 var der 115 moskéer i Danmark. I dag er tallet 170, viser kortlægningen »Moskéer i Danmark«.

Byggeriet af en ny 2100 kvadratmeter stor shiamuslimsk moské - Imam Ali Moske - i Nordvest blev indviet torsdag i 2015. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang

De seneste ti år er antallet af moskéer i Danmark steget fra 115 til 170. Der kommer flere kvinder i moskéerne og der tales langt oftere dansk fra prædikestolen.

Det viser en ny kortlægning af de danske moskéer, som professor mso Lene Kühle ved afdeling for Religionsvidenskab fra Aarhus Universitet står bag.

Kortlægningen, der har taget over et år at foretage, er igangsat for at se, om der er sket en udvikling igennem de sidste ti år i forhold til måden, hvorpå muslimer i Danmark praktiserer islam og de aktiviteter, der foregår i de muslimske bedesteder, moskéer og kulturforeninger.

Stigningen i antallet af moskéer svarer nogenlunde til den procentvise stigning på cirka 50 %, der siden 2006 har været i antallet af muslimer i Danmark. Et tal, der skønnes at være gået fra omkring 200.000 til omkring 300.000.

Det samme gælder antallet af muslimer, som kommer til fredagsbønnen.

Selvom tallet er steget i absolutte tal, svarer det procentvis stadig blot til ca. 7-9 pct. af de danske muslimer. Ca. 1-2 pct. af muslimerne skønnes at komme til daglige bønner.

Der er ikke altså belæg for at sige at muslimerne kommer mere i moskeen end i 2006. Der er bare blevet flere, påpeger Lene Kühle:

»Men man kan se, at moskeerne er spredt ud over landet endnu mere, end vi så tidligere. Når en lille by som Skælskør har en moské, siger det noget om, i hvor forskellige kontekster, de fungerer. Og jo flere moskéer der er, jo nemmere er det jo at smutte forbi til den daglige bøn.«

En af de forhold, som ofte har skabt diskussion herhjemme er, hvor moskéerne får deres finansiering fra. Ifølge den nye undersøgelse rejser langt de fleste moskéer penge i det lokale muslimske miljø i Danmark. Udover tilfældet med de store prestigebyggerier i København, som har fået finansiering fra udlandet, er der altså ikke meget der tyder på, at udenlandske stater er med til at finansiere de danske muslimers bederum.

Moskeerne er blevet integrerede

I det hele taget er der flere tal i undersøgelsen, der peger på, at moskéerne er blevet mere danske – eller på forskellig vis har tilpasset sig værdierne i det danske samfund.

I 2006 var det f.eks. kun 1 ud af 10 moskeer, der tilbød prædikener på dansk. Resten fungerede kun på modersmålet, hvad end det har været tyrkisk, arabisk eller pakistansk.

I dag er det under halvdelen af moskéerne, som i prædiken kun kommunikerer på modersmålet. 6 ud af 10 har enten hele eller delvise prædikener på dansk eller et dansk resumé efter prædiken på modersmålet.

Kvinderne er også blevet langt mere aktive i mange moskéer, selvom de i forhold til mændene stadig indtager en sekundær rolle de fleste steder. Cirka to-tredjedel af de danske moskéer har regelmæssigt kvinder til bøn, mens cirka hver femte moské har kvinder i hovedbestyrelsen.

For ti år siden var det ifølge Lene Kühle kun muligt for kvinder at komme til bøn i omkring 10% af moskeerne.

»Det har overrasket mig, hvor hurtigt den udvikling er gået,« siger hun.

»Det handler nok dels om et generationsskifte – de unge muslimer har sværere ved at forstå modersmålet. Men jeg tror også, der er sket en ideologisk ændring. Mange lægger vægt på, at når vi er i Danmark, skal der prædikes på dansk, og det forventes, at der også er plads til kvinderne.«

Hvad der nøjagtig foregår i moskeerne, bliver sagt fra prædikestolen eller rådgives om i baglokalerne, siger den nye undersøgelse ikke noget om.

»Det er svært at sige noget om det teologiske uden at det baserer sig på sladder eller konspirationsteorier. Det vil kræve en langt større undersøgelse,« siger Lene Kühle.

»Men her har vi et grundlag for at diskutere faktuelt omkring strukturerne. Folk spørger tit: »Er alle moskeer som Grimhøj?« Og nej, det er de slet ikke. Moskeerne er ekstremt forskellige.«