Der er ingen status i bare at vælge den lokale folkeskole

Ny undersøgelse viser, at de danske skoler bliver stadig mere socialt opsplittede. Det går ud over sammenhængen og fællesskabet i samfundet, mener debattør.

Undervisning i en skoleklasse i 1937. Drenge overhøres siddende ved deres skolepulte.; Fold sammen
Læs mere
Foto: Ukendt

Langsomt men sikkert bliver det mere og mere usandsynligt, at advokatens datter sidder ved siden af den ufaglærtes søn. Skole er nemlig siden årtusindskiftet blevet mere opsplittet i forhold til forældrenes uddannelsesmæssige baggrund.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af den uafhængige tænketank KRAKA. Projektet, som er finansieret af Realdania, viser, at den såkaldte segregering efter forældrenes uddannelse har været stigende fra 2000 til 2013.

I 2000 var indekset for børn af lavtuddannede 24 procent. Det betyder, at 24 procent af børnene med lavtuddannede forældre skulle flytte skole for at opnå en lige fordeling på tværs af alle danske grundskoler.

I 2013 var det internationalt benyttede indeks for børn af lavtuddannede steget til 28 procent. For højtuddannede er indekset i perioden steget fra 27 til 28 procent. I de store byer er opsplitningen endnu stærkere. Og inden for de enkelte kommuner er opsplitningen ifølge undersøgelsen »steget væsentligt.«

»Det er en udvikling, der kommer gradvist i samfundet. De lavt- og højtuddannede klumper sig mere sammen på forskellige skoler. Der er ikke de store skift i forløbet, som kan forklare udviklingen,« siger Kristine Vasiljeva, ledende økonom i KRAKA og tilføjer:

»Tidligere var forældrene sikkert mindre opmærksomme på skolens status, men det bliver de i stadig højere grad, og så begynder de at vælge en skole, hvor forældrene har samme baggrund.«

KRAKA peger på, at udviklingen betyder, at børnene i folkeskolen ikke stilles lige på tværs af skolerne.

Tidligere undersøgelser har vist samme tendens. En undersøgelse fra det daværende Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter viste, at opsplitningen af forskellige befolkningsgrupper på tværs af bydele i Danmarks fire største byområder generelt har været stigende i perioden fra 1985 til 2011. Det gjaldt både, når man så på indkomst, uddannelse og modtagere af offentlig forsørgelse.

Forfatter og debattør Lars Olsen, som har skrevet flere bøger om »det delte Danmark« siger, at der især er to forklaringer på den mere opsplittede skole.

Den ene er de stigende boligpriser, som betyder at kvarterer som tidligere var mere blandede, i dag er forbeholdt familier med høj indkomst og høj uddannelse. Modsat er der i den anden ende opstået flere sociale ghettoer, hvor der bor mange uden eller med meget lidt uddannelse.

Den anden er forklaring er, at forældre i højere grad shopper rundt efter den rigtige skole som efter alle andre forbrugsgoder. Med det frie skolevalg har de nogle steder mulighed for at melde deres børn ind i en skole med forældre, der ligner dem selv og sender på samme frekvens.

Desuden er antallet af børn i privatskoler steget støt.

»Bare at vælge den lokale folkeskole giver nogle steder ikke den samme status, når man sidder til et selskab og taler om sine børn,« siger Lars Olsen, som mener at der er brug for en værdidebat om, hvad der er bedst for skolebørnene.

»Var det ikke sundere for barnet og en selv, hvis man mødte nogle, der var lidt anderledes - et bredere udsnit af det danske samfund. Det var en meget bevidst del af politik i begyndelsen af 1900 tallet. Både Socialdemokratiet og Venstre opfattede det at have en fælles folkeskole som en måde at bygge nationen op på. Den skulle skabe et socialt fællesskab på tværs af klasseskellene. Og det er jo lykkedes. Hvis de forskellige sociale grupper i stigende omfang bor og går i skole forskellige steder, så svækker man den sociale sammenhængskraft. Man får et »dem og os« samfund i stedet for et samfund med en høj grad af fællesskabsfølelse,« siger Lars Olsen.

Ifølge forskere har det desuden en negativ effekt for de svage elever, at de ikke blander sig med klassekammerater, som er fagligt stærkere og kommer fra hjem, hvor man er mere vant til uddannelse.