Der er huller i Hæren

Den danske hær mangler materiel til kamp mod en moderne modstander. Man er ved at løbe tør, også for tid til at uddanne soldaterne. Det vil chefen for Hærstaben rette op på.

Foto: Thomas Vilhelm. Hærens soldater deltager i dag i en lang række øvelser, som går ud over deres egen uddannelse, fortæller chefen for Hærstaben, generalmajor Hans-Christian Mathiesen. På billedet er det soldater fra Den Kongelige Livgarde på øvelse i Høvelte.
Læs mere
Fold sammen

Danske soldater kan dårligt forsvare sig mod luftangreb, helikoptere eller ubemandede fly. De har – endnu – ikke noget artilleri til at beskyde en fjende, ligesom soldaterne har gammeldags eller få våben til at nedkæmpe fjendtligt panser, hvis Hæren skulle komme i kamp med en ligeværdig modstand i stedet for afghanske bønder. Og ikke nok med det. Soldaternes uddannelsesniveau er under pres, fordi der er for lidt tid til at uddanne den enkelte soldat og enhederne. Hæren er ved at løbe tør for tid, og det er nødvendigt at beskære den tid, officerer bruger til at uddanne sig. Antallet af øvelser i udlandet skal begrænses, og hvis Hæren skal have nye opgaver, kan det blive nødvendigt at beskære størrelsen af den styrke, som Hæren har i beredskab til brug for NATOs udrykningsstyrke, NATO Response Force.

Sådan lyder den meget korte sammenfatning af det billede af den danske hær, som chefen for Hærstaben, generalmajor Hans-Christian Mathiesen, opridser.

Halvvejs inde i forsvarsforliget fra 2012-2017, der indebar en samlet besparelse på 2,7 mia. kr. på forsvaret, er Hæren blevet mindre, selv om størstedelen af besparelserne er fundet i forsvarets støttefunktioner. Tre af Hærens seks bataljoner er væk; antallet af soldater faldet, og de kendte opgaver med oprørsbekæmpelse i Irak og Afghanistan er afløst af uvished om fremtidens opgaver og om betydningen af Ruslands optræden i Ukraine.

»I forsvarsforliget blev det forudsat, at operationerne i Afghanistan blev afsluttet, så Hæren kunne tage hjem og gå på beredskab. Men vi er ikke kommet helt hjem. Vi er fortsat til stede i Afghanistan med en betydelig træningsmission. Og i mellemtiden er der dukket en ny træningsmission op i Irak. Begge har en størrelse af kompagniværdi, og samlet svarer de til, at vi har en bataljon udsendt til Helmand-provinsen. At køre to store træningsmissioner er lige så stor en udfordring for Hæren som at have en bataljon i Helmand. Samtidig stabler vi et nationalt beredskab på benene, hvor vi i øjeblikket bidrager til NATOs Response Force med en bataljon på højt beredskab, hvor vi har 14 dage til at få styrken ud af landet. Det er samlet set en ganske stor anstrengelse,« siger generalmajor Hans-Christian Mathiesen.

De operative kapaciteter er stort set bevaret

Forsvarschefen stillede i et interview for nylig spørgsmålet om »hvad nu«, hvis fjenden kan angribe dig fra luften, har kampvogne og langtrækkende artilleri. Hvad er dit svar?

»Svaret ligger i den uddannelse, vi gennemfører. Jeg er enig i, at oprørsbekæmpelse er én ting. At kunne kæmpe sammen med vore NATO-allierede er meget mere komplekst. Hæren har nogle huller materielmæssigt, men der er jo materielanskaffelser i gang i erkendelse af, at vi har mangler,« siger Hans-Christian Mathiesen, der – kendt som H.C. i det meste af forsvaret – tiltrådte i chefjobbet i oktober sidste år.

»Det er ikke nogen hemmelighed, at vi for at kunne håndtere hele spektret af trusler er nødt til at se på, hvor vi står, og hvordan vi er rustet. Jeg vil pege på vores evne til at bekæmpe lavtgående luftfartøjer, helikoptere og ubemandede fly. Den udfordring er den danske hær ikke den eneste i Europa, der har, og de ubemandede fly er, med den teknologispredning der sker, en trussel mod hele samfundet.

Vi er også udfordret på evnen til at bekæmpe pansrede mål. I dag har Hæren dysekanoner (kortrækkende, mandbårne missiler, red.) og kampvogne, men Hæren skal besidde en mere bredspektret evne til at bekæmpe pansrede mål.«

Hæren har ikke noget brugeligt artilleri, og hvis politikerne bliver enige om at vælge en ny, får I mellem 11 og 19 artillerisystemer. Er det nok, når der også skal bruges nogle til uddannelse og løbende vedligeholdelse?

»Effekten af den enkelte moderne pjece (kanon, red.) er meget større end dem, vi havde. Men det er ikke op til mig at beslutte Hærens størrelse.«

Er den danske hær i stand til at fungere selvstændigt?

»Ja, det mener jeg godt, man kan. Vi har bevaret en bredde i Hæren, og selv om der er nogle huller, er det ikke sådan, at de ikke kan kompenseres med andre våbentyper. Vi har aldrig været i stand til at indsætte styrker med en større kvalitet end i dag, og det er blandt andet begrundet i, at soldaterne har erfaringen fra Afghanistan. Hæren har de opgaver, der er besluttet, og min opgave er at få mest muligt ud af det.«

Hvordan ser du på, at spareplanen for forsvaret fortsætter uanset Ruslands fremfærd i Ukraine?

»Forsvarsforliget giver os mange fordele. Jeg er med på, at der skal spares 2,7 milliarder kroner, og i den forbindelse er jeg rigtig glad for, at jeg er chef for et af værnene og ikke for en funktionel tjeneste, fordi de har betalt hele prisen. Det er støttestrukturen, der holder for. Vi skal bevare de operative kapaciteter, og det er stort set lykkedes.«

Øvelser går ud over uddannelsen

Materiel er ikke det eneste, Hæren mangler. Soldaterne og deres officerer mangler også tid til at uddanne sig herhjemme. Alene i 2014 deltog en bataljon (cirka 500 mand, red.) i en øvelse med amerikanske styrker i Tyskland, ingeniørsoldater tog til USA på øvelse, en anden bataljon tog til Litauen i juni på øvelsen »Sabre Strike«, og det meste af Hærens panserbataljon tog på øvelse i Tyskland. Den bataljon, der nu indgår i NATOs udrykningsstyrke, var i Norge for at træne vinterkrig.

»Antallet af aktiviteter har været for stort. Soldaterne farer fra øvelse til øvelse, og det går ud over deres egen uddannelse. I stedet for at opbygge har vi faktisk nedbygget deres operative formåen. Øvelser er døgntjeneste, der udløser afspadsering, så vi skal sørge for en fornuftig balance. Hvis det nuværende aktivitetsniveau fortsætter, løber Hæren tør for tid til at opretholde sit uddannelsesniveau,« siger Hans-Christian Mathiesen.

Kommer der nye opgaver til Hæren – for eksempel i Arktis – bliver der en pris at betale. »Vi kan godt opretholde en bataljon på beredskab samtidig med operationerne i Irak og Afghanistan. Men på et eller andet tidspunkt kommer vi dertil, hvor vi i den næste militærfaglige indstilling om en ny indsættelse må sige, at så koster det på størrelsen af beredskabet. Men hvis dette indgår som en oplyst del af beslutningsgrundlaget, så er vi ærlige over for dem, der tager beslutningerne. Og det er magtpåliggende for mig, at vi er det.«

Din ønskeseddel til politikerne?

»En hær i balance. Vi har nogle huller, og så ligger der en materielanskaffelsesplan, der langt hen ad vejen tilgodeser Hærens behov. Der er en enighed i forsvaret om, at i de her år køber vi ind til Hæren i erkendelse af, at på et eller andet tidspunkt indfinder der sig en kampflyinvestering, som kommer til at beslaglægge hovedparten af forsvarets investeringsbudgetter i mange år. Derfor skal vi bruge de penge, som ligger i planerne, til store projekter som afløseren for de gamle pansrede mandskabsvogne, taktiske lastbiler og pansrede patruljekøretøjer,« siger generalmajor Hans-Christian Mathiesen.