Flere stillinger kan ikke besættes, og mange sygeplejersker søger job i andre sektorer.
Det er virkeligheden i det pressede danske sundhedsvæsen.
Men der kan stadig være håb for det offentlige.
Det viser en ny rapport fra Københavns Professionshøjskole, som først og fremmest undersøger, hvorfor sygeplejersker siger op. Det gør de blandt andet på grund af stress-symptomer, uro og søvnløshed, højt blodtryk og en frygt for at have overset noget.
Jobbet er nemlig for travlt. Det svarer tidligere sygeplejersker, som også slår på, at der er for få erfarne kollegaer på arbejde, og at det går ud over patienterne. Mange er derfor bekymrede for patientsikkerheden og synes ikke, at de kan udføre anstændig pleje.
»Følelsen af ikke at kunne stå inde for sit arbejde er tydelig i svarene og en væsentlig årsag til at sige op,« konkluderer rapporten.
Det hyppigste svar på, hvordan man får sygeplejerskerne til at overveje at vende tilbage, er, at lønnen skal sættes op. Det er ikke så overraskende set i lyset af den nylige sygeplejerskekonflikt, der blev afsluttet med et regeringsindgreb uden den ønskede lønforhøjelse.
Men at hæve lønnen er ikke tilstrækkeligt.
Hvorfor de forlader hospitaler
Rapporten bygger på en undersøgelse foretaget af Københavns Professionshøjskole, hvor 435 tidligere sygeplejersker har besvaret åbne spørgsmål om, hvorfor de forlod det offentlige sundhedsvæsen.
Det er primært kvinder i alle aldre, som selv har sagt op inden for det seneste år, og størstedelen har forladt stillinger på hospitalerne.
Gennemgående kan de adspurgte sygeplejersker godt lide deres fag, men de kan ikke fungere under de forhold, der er i det offentlige sundhedsvæsen, og derfor har de set sig nødsaget til at stoppe:
»Mange skriver også, at der ikke er respekt for det ansvar og de opgaver, som sygeplejerskerne varetager. Der er ikke nok indflydelse, og mange føler sig behandlet som en metervare eller en brik, der kan rykkes rundt efter forgodtbefindende, frem for som en højt specialiseret profession, som det er værd at forsøge at holde på,« står der i rapporten.
Blandt sygeplejerskerne findes der en stor utilfredshed med deres tidligere ledere. Flere viser dog en forståelse for, at problemet ligger højere oppe i systemet:
»Ganske mange af sygeplejerskerne i undersøgelsen skriver direkte, at problemerne ligger på det politiske niveau, og at de ikke har nogen tiltro til, at politikerne vil tage initiativ til at få skabt bedre rammer, løn- og arbejdsvilkår i sundhedsvæsnet. Derfor kan de heller ikke forestille sig, at det skulle blive aktuelt for dem at vende tilbage til det offentlige,« står der i rapporten.
Cirka hver fjerde svarer, at de aldrig vender tilbage. Men det viser samtidig, at der fortsat er håb for det offentlige.
Håb for det offentlige
Det betyder nemlig, at tre ud af fire kunne være villige til at vende tilbage.
For selvom sygeplejerskerne i deres nye arbejde har bedre løn og arbejdstider, blandt mange andre fordele, så savner de flere ting ved deres gamle job, og flere er frustrerede over at have et arbejde, »der virker ligegyldigt,« som der står i rapporten.
Sygeplejerskerne savner patientkontakten, arbejdsopgaverne, følelsen af at gøre en forskel og redde liv – og i det hele taget at udøve og udvikle det fag, som de har uddannet sig til og elsker.
»De ærgrer sig også over, at samfundet er indrettet på en sådan måde, at man er nødt til at forlade det offentlige sundhedsvæsen for at kunne hænge sammen som sygeplejerske,« står der i rapporten.
Motivationen for at tage del i en større samfundsopgave er et af de fund, der kan være med til at tiltrække og fastholde sygeplejersker i det offentlige sundhedsvæsen.
Sygeplejerskerne efterspørger også bedre arbejdsvilkår, for at de ikke bliver så presset. Arbejdspres og normeringer nævnes af 214 sygeplejersker i undersøgelsen.
Rapporten kalder det desuden for »bemærkelsesværdigt,« hvor mange, der svarer, at der skal ske ændringer i ledelsen og strukturen.
Det nævnes også, at der skal ske ændringer i vagtbyrden og fleksibiliteten.
Rapporten konkluderer, at en del sygeplejersker bliver svære at lokke tilbage til det offentlige, og det vil kræve omfattende ændringer. Men den giver også konkrete fund og forslag til, hvordan man får vendt udviklingen i det pressede sundhedsvæsen.
Der er intet »quickfix,« men der er et potentiale, og flere sygeplejersker som brænder for faget.