»Der er et pres fra samfundet om, at vi alle sammen skal være hjemmegående«

I en familie på fem er der meget at se til. Jelena Durovic og Rune Eirikstoft har fundet deres egen måde at kombinere hverdagen med karrieren.

Jelena og Rune har indrettet deres arbejdsliv, så de føler, at der både er tid til karriere og familieliv. Foto: Ida Marie Odgaard Fold sammen
Læs mere

Det er aftenerne, der får det hele til at gå op. Når børnene er lagt i seng, har Jelena ro til at sidde med sit eget arbejde. Hendes mand, Rune, hjælper nogle gange til. Så bliver det også en fælles ting, siger de. Og så gør det ikke særligt meget, at hun arbejder derhjemme klokken 21 på en hverdagsaften.

Jelena Durovic og Rune Eirikstoft er en af de familier, som føler, at de rent faktisk kan få det hele til at gå op. De har det, som de fleste danskere har det. De er tilfredse.

De bor sammen med deres to drenge – og hver anden uge også Runes datter – på Nørrebro i København. Hun er selvstændig, han er projektmedarbejder i et realkreditfirma.

»Vi har begge et job, som vi rigtig godt kan lide. Jeg kan da have dage, hvor jeg er træt og brokker mig over det. Det tror jeg, at de fleste kender. Men jeg ville ikke lave om på, hvor meget jeg arbejder, og jeg tror også, at jeg ville blive skør, hvis jeg ikke havde et job,« siger Jelena.

Hun sælger børnetøjsmærket Magic Robes og står bag bloggen Iværksættermor, som hun jævnligt opdaterer med nye indlæg. Der er mange ting at se til, så det bliver oftest en arbejdsuge på »en del over de 37 timer«. Rune har også fuldtid. Men for det meste arbejder han ikke over.

Fleksibel hverdag

Som alle andre børnefamilier har Jelena og Rune en hverdag med mange gøremål: Drengene skal op, de skal i tøjet, i børnehave, og om eftermiddagen skal de hjem igen. Der skal købes ind og laves mad. Når der er spist, skal der ryddes op. Og så bliver børnene puttet. Imellem de gøremål passer de som alle andre deres arbejde. Så hverdagen kræver planlægning.

»Vi har indrettet os på den måde, som passer os bedst. Fordi Jelena er selvstændig, har vi nok også lidt lettere ved det end andre familier,« fortæller Rune.

Det betyder rigtig meget for dem begge, at de har muligheden for at indrette sig, som det passer.

»Det gør, at vi undgår den stressede hverdag, som man nogle gange hører, at andre oplever. Så kan det godt være, at jeg arbejder om aftenen, men jeg kan godt lide, at det er på den måde.«

Runes arbejdstid kan også variere, fordi han har flekstid. Men han arbejder ofte inden for den klassiske 8 til 16-tid. Selv om han nu er tilfreds med sin arbejdstid, kender han godt det med at føle, at arbejdet fylder for meget.

»I mit forrige job havde jeg en meget længere transporttid. Det gjorde, at jeg var væk fra min datter og ekskone, mere end jeg ønskede,« siger han.

Det var en af grundene til, at han søgte et andet job. Det samme gjaldt for Jelena. Hun havde sin egen lille børnetøjsbutik, men det var ikke kun på grund af økonomien, at hun lukkede den for kort tid siden.

»Der var jo en grund til, at jeg valgte at lukke butikken og ikke webshoppen. Det giver mig en frihed, hvor jeg ikke er bundet af et fysisk sted i løbet af dagen. Det fungerer for os, fordi der på den måde både er plads til at se børnene rigtig meget, samtidig med at jeg faktisk kan fokusere på mit arbejde, fordi jeg kan gøre det på de tidspunkter, der passer,« siger Jelena.

»Alle er lidt pressede«

I vennekredsen er der også blevet talt om, hvordan tiden bliver fordelt mellem arbejde, børn og fritid.

»Der er en bred enighed om, at vi alle sammen arbejder for meget. Men jeg tror ikke, at det er i forhold til, at vi arbejder mere, end vi vil. Det er mere, fordi der er et pres fra samfundet om, at vi alle sammen skal være hjemmegående eller arbejde på deltid, fordi institutionerne ikke er gode nok, eller man går glip af sine børns barndom. Vi skal jo også helst være hjemme til at lave speltboller eller synge sange sammen. Og det skal vi helst gøre hver dag. Det gør det svært ikke at tænke, at man arbejder for meget,« fortæller Jelena.

Men Rune synes faktisk også, at mange virker tilfredse med den tid, de arbejder. Han hører ikke det modsatte.

»Alle er lidt pressede, når man har mindre børn. Men jeg har ikke oplevet nogen, som er decideret trætte af deres arbejdstider.«

Dem kender Jelena alligevel godt. Spørger man hende, findes der både dem, der er rigtig tilfredse, men også dem, der ville ønske, de havde mere tid tilovers. Det er nemlig ikke lige let for alle at indrette sig.

»Man kan hurtigt komme til at lyde så klog og sige, at alle bare kan gøre, som de har lyst, fordi det kan alle folk ikke. Der er nogle, der er mere låst, end vi er. Men på den anden side tror jeg også, at folk selv har valgt deres karrierevej, og derfor er det også noget, de gerne vil,« siger hun.

Det handler om at prioritere

De to drenge, Philip og Alexander, leger med små bolde i stuen. Minuttet efter skal de spille iPad, og så går der ikke lang tid, før der bliver spurgt:

»Skal vi ikke se en film?«.

Det er stunder som dem, forældrene ikke vil misse. Når der bliver tid til et spil UNO inden aftensmaden, eller der lige er en times tid til at slappe af i sofaen med en film. Når timeregnskabet går op, handler det først og fremmest om prioritering.

»Jeg synes, at vi har valgt både arbejdet og børnene og fået det til at fungere. Men så er der selvfølgelig nogle andre ting, som der ikke er tid og råd til,« fortæller Jelena.

Og de andre ting er nye møbler eller rejser. Selv om de begge elsker at rejse, er det ikke det, der er råd til nu, fordi de har valgt at have deres hverdag på den måde, de har.

»Der kommer ikke en tur til Disney World lige nu. Men de mangler jo heller ikke noget. Derfor kommer det også i anden række,« siger hun.