»Der er en kæmpe massakre i gang i Aleppo«

Der bliver ikke længere svaret på opkald, og opdateringer fra det østlige Aleppo svinder voldsomt ind i takt med, at bomberne regner ind over byen.

Syriske pro-regeringsstyrker i gang med en militæroperation i Aleppo 14. december. Fold sammen
Læs mere
Foto: GEORGE OURFALIAN

Mandag var den dansk-syriske læge Haifaa Awad i kontakt med sin ven og kollega i Østaleppo. Han fortalte, at han havde fundet en lille underjordisk klinik, hvor han arbejdede fra, og at han var ok.

Et par timer senere, da klokken var omkring to om natten i Danmark, tjekkede hun ham igen hjemmefra. Da var der luftangreb, og alt var kaos. Han frygtede masseudryddelser, fortalte han i en Facebook-opdatering, inden Haifaa Awad faldt i søvn. Tidligt næste morgen, da den dansk-syriske læge igen tjekkede vennens Twitter- og Facebook-profil, lød hans sidste opdatering: »Gud beskytte os fra torturering og partering«.

Haifaa Awad har ikke hørt fra sin ven og lægekollega siden.

»Der er en kæmpe humanitær massakre i gang, og det er, hvad man også kan opsnappe på syriske aktivisters medier. Men strømmen fra Aleppo er forsvindende lille nu. Før var der aktivister, der altid rapporterede. Den strøm – og det er så uhyggeligt – er næsten holdt op,« siger hun.

Nu må Haifaa Awad opsøge tredjehåndskilder for at få oplysninger. Hun fortæller, at hun ringer til andre i sit netværk for at høre, hvad de får fortalt. Men mobiltelefoner løber også tør for strøm i Aleppo. Og en af hendes kontakter mistede sin nærmeste kilde i går. Død.

Haifaa Awad. Foto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere

Læger, sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale frygter især at falde i hænderne på Assads regeringshær. Det betragtes som den visse død, fortæller Haifaa Awad.

»Som læge i oprørsområdet har man været betragtet som landsforræder. Over 150 læger er blevet likvideret på åben gade. Sundhedspersonale – uanset om man er ambulancefører, sygeplejerske eller læge – frygter regimet. De ved, at de vil få en særbehandling: i torturkamre eller likvidering.«

Der er mange ubekræftede informationer fra Aleppo. Men det, man kan fastslå med sikkerhed, er, at ingen skånes fra bombardementer og likvideringer. Mænd, kvinder og børn dør. Det er ikke kun Assads styrker, som er frygtede. Irakiske militser kæmper mod oprørsstyrkerne i Aleppo.

»Vi ved, at ingen bliver skånet. Kvinder og børn bliver likvideret. Kvinder voldtages, hvis de ikke begår selvmord inden. Familier skilles. Mænd tvinges enten til at indgå i Assads hær eller forsvinder simpelthen. I Syrien er det velkendt, at folk bare forsvinder sporløst. De er enten indespærrede i torturkamre eller likvideret. Det sker alene, fordi de opholder sig i oprørskontrollerede områder. Man skelner ikke.«

Ingen hospitaler i Aleppo mere

Tirsdag tegnede konturerne af en våbenhvile sig, og en konvoj blev stablet på benene, så man kunne redde nogle af de 100.000 mennesker, der er under bombardement i Aleppo. Khalid Alsubeihi, der tidligere har stået i spidsen for det kriminalitetsforebyggende netværk Fædregruppen på Nørrebro, er nu udsendt for et privat initiativ, VIOMIS, der yder nødhjælp i Syrien.

Han befinder sig i den syriske storby Idlib, hvor han med en gammel, dansk ambulance forsøger at bringe sårede til lægehjælp i Idlib, fortæller han.

Khalid Al-Subeihi. Foto: Claus Bech Andersen Fold sammen
Læs mere

Natten til onsdag kørte han sammen med andre syriske nødhjælpsorganisationer til den vestlige del af Aleppo for at hjælpe de indbyggere, der efter planen skulle ud. Men på halvvejen fik de besked om, at planerne var ændret, og at evakueringen var skrinlagt. Igen regnede bomberne ned over Aleppo.

»Her i Idlib bor jeg sammen med otte andre. Nogle har familie inde i Aleppo. Vi kan høre bomberne, når vi taler med dem. De fortæller, at der ikke er hospitaler længere. At man ikke kan redde dem, der er i live under ruiner. De ligger der bare. Folk er så fortvivlede. Den ene gang får de besked om, at de bliver evakueret. I næste øjeblik får de bomber i hovedet.«

Ingen i Aleppo tror på FN-systemet mere

Aleppo står ikke længere til at redde, mener både Haifaa Awad og Khalid Alsubeihi. De mener også, at den syriske præsident Assad som det næste vender blikket mod den oprørskontrollerede by Idlib.

»Det er her, alle folk er blevet evakueret til. Det er den eneste største by tilbage under oprørernes kontrol.«

Hvad skal der ske med dig, hvis Idlib bliver næste mål?

»Jeg gør det, jeg hele tiden har gjort. Kører sårede på hospitaler, indtil der kommer en ende på det her. Jeg har ikke tænkt mig at stikke af. Jeg vil ikke svigte de her mennesker og vende det blinde øje til, som det omgivende samfund har gjort,« siger Khalid Alsubeihi.

I Aleppo har man opgivet håbet, fortæller Haifaa Awad. Hendes egen frustration forsøger hun at arbejde sig ud af:

»Ingen i Aleppo tror på FN-systemet mere. Men de efterladte i Aleppo skal ikke dø i stilhed. Vi må mobilisere et politisk pres, fortælle de her historier og få folk til at forholde sig til, hvad der foregår. Det kan godt være, at vi har tabt vores venner i Aleppo, men vi har også mange venner i Idlib, som er det næste sted, regimet vil slå ned og begå massakre. De er allerede i gang.«