Der er dannelse, der er uddannelse og så er der Ellen Trane Nørby

Begrebet almendannelse spiller en central rolle i forhandlingerne om en ny gymnasiereform, og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) afviser kritikken af den som udvandet.

Begrebet almendannelse spiller en central rolle i forhandlingerne om en ny gymnasiereform, og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) afviser kritikken af den som udvandet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

De unge gymnasieelever skal have det hele: faglighed, kundskaber, kompetencer, almendannelse, viden, studieforberedelse. Men hvad er egentlig hvad? Døm selv, om man bliver klogere på det i dette interview med undervisningsminister Ellen Trane Nørby. Hun er blevet kraftigt kritiseret for sit udspil til ny gymnasiereform, »Fra elev til studerende – klædt på til videre uddannelse.«

Udspillet lægger alt for lidt vægt på den almene dannelse, mener en række borgerlige kritikere. Studenter vil blive uddannet til at være »soldater i konkurrencestaten« men ikke til at være hele demokratiske mennesker, lyder det fra andre.

Men det er helt forkert, siger ministeren. Reformen opererer med begrebet »moderne almendannelse«, som betyder, at man lægger vægt på de fem begreber: innovation, digitale og globale kompetencer, karrierekompetencer og dannelse til demokratiske medborgere. Almendannelsen skal følge samfundsudviklingen, hedder det, hvilket kritikere mener gør almendannelsen diffus og noget, der hele tiden ændrer sig. »Almendannelse tager udgangspunkt i noget grundlæggende, som ikke ændrer sig med samme hast som samfundet,« skrev den konservative leder, Søren Pape Poulsen, i et debatindlæg i Berlingske i denne uge. Men almendannelsen, som har været gymnasiets ledestjerne gennem 150 år, bliver »bevaret fuldstændig,« forsikrer Ellen Trane Nørby.

»Det, at vi eksempelvis lever i en digital verden, betyder meget. H.C. Andersen skulle ikke forholde sig til en digital verden. Hvad betyder den digitale udvikling for vores måde at være sammen med hinanden på, for vores kultur og andre ting. Det er nogle kompetencer som eleverne skal have,« siger Ellen Trane Nørby.

Reformationens jubilæum

Især sammenlægning af historie, religion og oldtidskundskab i én faggruppe med fælles faglige mål og én mundtlig prøve, er blevet kraftigt kritiseret. Ellen Trane Nørby understreger, at timetallet forbliver det samme som nu, og at eleverne både skal undervises i de enkelte fag og på tværs gennem to-tre tværfaglige forløb om året. Hun nævner som eksempel reformationens jubilæum næste år, som kan angribes både historisk og religiøst. Skal man for eksempel vide noget om forskellen på europæisk og amerikansk samfundsudvikling, er det vigtigt at kunne inddrage både religionen og oldtiden.

Men bliver det ikke noget tværfagligt miskmask?

»Det er ikke meningen. Vi vil gerne have en stærk faglighed i de enkelte fag, hvor man samtidig bruger fagene i relation til hinanden. Det er en vigtig del af den almene dannelse,« siger Ellen Trane Nørby.

Matematik og naturfag bliver styrket med den nye reform. Og det er også med til at styrke almendannelsen, mener ministeren.

»Der er brug for en større naturvidenskabelig ballast og dannelse. Klimaforandringer, sundhed, fødevarer og digitalisering. Der er så mange aspekter i samfundet, som har fået en stærkere naturvidenskabelig påvirkning. Det er godt at have en naturvidenskabelig basis, men også en naturvidenskabelig dannelse,« siger hun.

Tale kontra fordybelse

I sprogfagene er det blevet kritiseret, at der skal lægges mere vægt på det kommunikative, og at det går ud over indføring i tysk, fransk og engelsk litteratur og fordybelse i landenes kultur. Den konservative ordfører Mai Mercado frygter, at det bliver vigtigere at kunne bestille en øl på en café i Paris end at kunne analysere Sartres tekster på originalsproget. Hun tror ikke, at almendannelse betyder så meget for Venstre. Ellen Trane Nørby siger:

»Det er vigtigt, at vi ikke får nogle unge ud, som kender alle de grammatiske regler og nuancerne i sproget, men ikke kan finde ud af at åbne munden og kommunikere det. Universiteterne peger på, at de studenter, de får, ikke er gode nok til at bruge deres sprog. Hvis man arbejder eller uddanner sig i et andet land, skal man kunne tale sproget og ikke bare have en teoretisk forståelse af det.«

Så hvad er den nye gymnasiereform så. Mere almendannende eller mere studieforberedende?

»Den giver en styrket faglighed, som er fundamentet for, at man både får en stærk almendannelse og et stærkt fundament for, at man som menneske kan reflektere over sit eget liv, sin omverden og sin fremtid. Det ene er ikke en modsætning til det andet. « siger Ellen Trane Nørby.