Der er brug for 50er-ånden – uden spanskrør og lussinger!

Professor Niels Egelund svarer på spørgsmål fra Berlingske-læserne om folkeskolen og PISA-undersøgelsen.

Professor Niels Egelund svarede onsdag på spørgsmål om folkeskolen fra Berlingskes læsere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Marie Hald
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Normalt er det journalister, der stiller spørgsmålene i avisen. I går havde Berlingske imidlertid overladt denne del af det journalistiske arbejde til avisens læsere og brugerne af b.dk, der igennem en hel time interviewede professor Niels Egelund, der er leder af PISA-konsortiet i Danmark.

Spørgelysten var stor om emner som inklusion af elever med specialbehov i folkeskolen, niveaudeling og selvfølgelig også om den netop offentliggjorte PISA-undersøgelse fra OECD. Vi bringer her et mindre og forkortet uddrag af spørgsmål og svar.Mange lande, der scorer højt i PISA, benytter sig vel også af niveauopdelt undervisning. Hvad er din holdning hertil? spørger Mads.

»Vi har masser af beviser for, at enhedsskolen har sine fordele, og her er Polen et af de bedste eksempler, idet de i starten af 00erne gik fra niveaudelt skole til enhedsskole. Enhedsskole kan forenes med holddeling, som i dele af tiden rummer den niveaudelte skoles fordele uden at ødelægge enhedsskolens fordele,« svarer Niels Egelund om Polens store fremgang og flotte resultater i PISA.

»I Polen oplever man en stor vækst, og det gør også, at motivationen for at arbejde hårdt og få en god uddannelse er vejen til succes. Så der knokles, mens vi har vores velfærd at falde tilbage på,« siger Niels Egelund, der også forklarer en læser, at permanent niveaudeling ikke er en fordel for de elever, der kommer på det lave niveau: »De får ikke en chance for at komme op på det høje niveau.«

»Mbech« er bekymret over den måde, inklusion gribes an på, og skriver, at der på børnenes skole overhovedet ikke følger ressourcer med til klasserne. Klasselæreren er lige gået ned med stress, fordi der er tre ressourcekrævende børn i klassen. Bliver resultaterne af PISA-testen ikke værre, da specialklasserne nu nedlægges og »inkluderes«?»Det er beklageligt, hvis der ikke følger ressourcer med til inklusion, for uden dem, og en positiv ånd hos lærerne, kommer der ikke noget godt ud af det. Hele princippet i inklusionsprocessen er netop, at ressourcerne følger med børnene.«Deltager friskoler og private skoler også i PISA-undersøgelsen, og klarer de sig bedre end kommuneskolerne? spørger Niels Worsøe.

»Frie skoler indgår også i PISA med et antal, der svarer til landet som helhed. De frie skolers gennemsnit ligger en lille smule over folkeskolerne, men med en meget større spredning i resultaterne.«

Holdningsændring tager tid

Bo Poulsen peger på, at en række nødvendige tiltag som bedre uddannelse af lærerne og højere status og løn samt klare krav til eleverne og deres forældre om at tage skolen seriøst, er påkrævet. Det erklærer Niels Egelund sig 100 procent enig i:

»I de bedste lande i PISA har lærerne netop højere status og løn.«Er det helt umuligt at genindføre et vist pres på eleverne, så det igen bliver sjovt at stræbe efter gode resultater og karakterer helt fra 1. klasse, og så der er ubehagelige konsekvenser, hvis man ikke gør sit bedste? spørger Ib Grønvaldt.

»Det er ikke umuligt, det kræver blot en dramatisk holdningsændring hos forældre og lærere – den skal nok komme, men det tager tid.«Kunne man ikke genoplive bare lidt af 50er-ånden? spørger Niels Elming.

»Jo, det er egentlig også det, der prøves på – i en moderne form uden spanskrør og lussinger!«Hvorfor er udenadslære blevet et fy-ord? spørger Søren.

»Det skete i forlængelse af opgøret med »den sorte skole«, men hjerneforskere har nu fundet ud af, at udenadslære har nogle gode sider, og derfor bør vi inddrage det igen. Den mest latterlige modstand mod udenadslære ser jeg hos lærere, der ikke vil lære deres elever tabeller op til 12-tabellen i 3. og 4. klasse,« svarer Niels Egelund.