Der er ansat flere tusinde sygeplejersker – men der er brug for mange flere

Landets sygeplejersker er rykket højt op på den politiske dagsorden, hvor regering og opposition forsøger at overgå hinanden med løfter om at skaffe flere af dem. Det er der gode grunde til.

sygepl
Der er kommet 3.000 flere sygeplejersker til i sundhedsvæsenet som helhed siden 2011, men det rækker ikke. Fold sammen
Læs mere
Foto: LINDA KASTRUP

Antallet af sygeplejersker på sygehuse, plejehjem og i kommuner er steget med flere tusinde.

Alligevel taler alle om, hvor travlt de har, og hvor mange der mangler, mens Lars Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen (S) forsøger at overgå hinanden med løfter om at skaffe flere sygeplejersker – og det er der gode grunde til.

For selv om der er kommet ca. 3.000 flere sygeplejersker til i sundhedsvæsenet som helhed siden 2011, rækker det ikke.

Behovet er nemlig endnu større og vil vokse markant i de kommende år, i takt med at danskerne bliver ældre og ældre og løber ind i en bred vifte af sygdomme, som kræver, at der er sygeplejersker, viser tal, Berlingske har indhentet fra en række aktører på området.

»Det er helt ubestrideligt, at der er kommet flere sygeplejersker til. Men man kan også se i fremskrivningerne, at der med en aldrende befolkning følger en ganske betydelig stigning i vores forbrug af social- og sundhedsydelser. Det er ret simpelt,« siger professor i sundhedsøkonomi og -politik Kjeld Møller Pedersen.

I dag arbejder der, hvad der svarer til op imod 50.000 fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker hos de offentlige arbejdsgivere i regioner og kommuner samt i almen praksis.

Siden 2011 er dette tal steget fra knap 44.000 til 47.344 i 2018 – en stigning, som primært er set i kommunerne, mens antallet af sygeplejersker på det regionale område har været faldende de seneste år, viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

Stigningen er flere gange blevet brugt af Venstre til at illustrere den enorme udvikling, sundhedsvæsenet har gennemgået, mens partiet har været ved magten. Går man helt tilbage til 2001, kan tallet faktisk bringes helt op på 6.000.

Omvendt har Socialdemokraterne zoomet ind på udviklingen på sygehusene, hvor antallet af sygeplejersker er faldet med 150-200 siden 2015, mens patienttallet er steget med ca. 50.000. En udvikling, partiet har brugt som affyringsrampe for et hårdt angreb på regeringen for at sylte sundhedsområdet – og til at promovere sit eget løfte om at ville ansætte 1.000 flere sygeplejersker.

Venstre har til gengæld fremhævet, at antallet af sygeplejersker ude i kommunerne er steget med ca. 1.000 i samme periode, ligesom optaget på sygeplejerskeuddannelsen er sat kraftigt i vejret de seneste år.

Og senest har statsministeren i sin nytårstale bebudet, at optaget vil blive sat yderligere i vejret.

»Løkke taler ind i en løbende debat, hvor også Danske Regioner har adresseret behovet for flere sygeplejersker. Det er derfor, han specifikt taler om sygeplejersker, selv om der også er et stort behov for flere social- og sundhedsassistenter,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Allerede i dag er der et stort antal ubesatte sygeplejerskestillinger. Den første hverdag i det nye år var der opslået i alt 317 ledige sygeplejerskestillinger på regionernes hjemmesider, og de regionale og kommunale arbejdsgivere oplever igen og igen, at deres rekrutteringsforsøg viser sig at være forgæves.

Ifølge den seneste »rekrutteringssurvey« fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering var der i fjerde kvartal sidste år en såkaldt »forgæves rekrutteringsrate« på 22 pct. med i alt 960 forgæves rekrutteringsforsøg.

Og det vil blive endnu værre i de kommende år.

Dansk Sygeplejeråd anslår med afsæt i en prognose, som Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) har udarbejdet, at der i 2025 vil være en mangel på 6.423 sygeplejersker som følge af bl.a. den demografiske udvikling med et hastigt voksende antal ældre og et stigende behandlingsbehov.

Ligeledes ventes den kommende sundhedsreform også at øge behovet for sygeplejersker, når tusinder af patienter fremover skal behandles og hjælpes i det »nære« sundhedsvæsen ude i kommunerne og hos de praktiserende læger, som i forvejen har ansat en del sygeplejersker til f.eks. at stå for dele af kontrollerne af patienter med kroniske lidelser.

Udover at øge optaget på sygeplejerskeuddannelsen er der i regionerne og regeringen overvejelser om, hvordan man kan få flere af de mange deltidsansatte til at gå op i tid, og hvorvidt det eventuelt også vil kunne lade sig gøre at rekruttere sygeplejersker i udlandet.

»Der er ingen tvivl om, at det ubetinget vil være en god idé at skaffe flere sygeplejersker. Udfordringen bliver at finde dem. Der går jo tre-fire år, før der kommer flere fra uddannelserne, og de lande, vi tidligere har rekrutteret sygeplejersker fra, f.eks. Tyskland, har jo samme udvikling og efterspørgsel som os,« siger Kjeld Møller Pedersen.