Denne mand er for farlig til USA

Danske Naser Khader er havnet midt i en prekær amerikansk sag om, hvordan pressen skal forholde sig til islam. En kritisk film, han har hovedrollen i, er taget af plakaten af den statslige TV-kanal PBS, fordi den »dæmoniserer« muslimer. Men folkene bag filmen mener, der stikker mere bag.

WASHINGTON: Allerede i åbningsscenen tager filmen os med til Nørrebro i København. Lige efter at en dørmand på Cafe Rust i juni 2005 skød og dræbte en ung mand med indvandrerbaggrund.

Den lokale imam, Abu Laban, foreslår, at dørmandens familie betaler 200.000 kroner i såkaldte blodpenge, mod at den dræbtes familie afskriver sig hævn.

»Demokratiet har givet os en vis margin, og den udnytter vi,« siger Abu Laban i filmen, og den nu afdøde imam fremstår som et eksempel på en fundamentalistisk muslim, der forsøger at indføre et parallelsamfund, hvor vestligt demokrati og retsvæsen fungerer side om side med sharialov.

I Danmark er det velkendt stof. Debatten om parallelsamfundet har raset i snart så mange år, at få danskere efterhånden ser noget ømtåleligt eller kontroversielt i det.

Cheferne trak i nødbremsen

På den største offentlige TV-station i USA forholder det sig noget anderledes. Da cheferne på PBS, Public Broadcasting Service, så scenen fra Nørrebro, var den medvirkende til deres beslutning om at pille »Islam versus Islamism: Voices From the Muslim Center« af plakaten. Den amerikansk producerede dokumentarfilm var ellers planlagt til at blive vist i denne måned på over 300 lokale PBS-kanaler rundt om i landet som led i en serie om eftervirkningerne af terrorangrebet den 11. september 2001 og opgøret med terrorismen. PBS havde endda puttet mere end fire millioner kroner i filmen. Men dens kritiske tone faldt ikke i god jord hos TV-cheferne, og de kunne slet ikke godkende, at folk som Abu Laban blev beskrevet som »ekstremister«, mens muslimer, der talte imod blodpenge og sharia i vestlige samfund - folk som filmens hovedrolle-indehaver, den danske folketingspolitiker Naser Khader - blev betegnet som »moderate«.

»At være moderat eller ekstremist handler helt indlysende om, fra hvilken side du betragter sagen,« hed det i et brev fra PBS til folkene bag filmen. De beskylder til gengæld PBS for at have droppet filmen af politiske grunde og for at ligge under for pres fra yderligtgående muslimer.

Naser Khader forstår ikke en lyd af al den ballade. Han er i USA i disse dage og så for første gang filmen under en privat forevisning i Washington D.C. i tirsdags. Den er i hans øjne fair. Udover Abu Laban er der også taletid til den ny terrordømte Said Mansour og den tidligere Guantanamo-fange, Slimane Abderrahmane. Deres bidrag begrænser sig dog til at beskylde Naser Khader for ikke længere at være muslim, og Said Mansour slår tillige fast, at islam »forlanger«, at danske muslimer skal arbejde for at gøre Danmark muslimsk. Derudover deltager en række andre imamer fra begge fløje og fra andre lande i filmen.

»Problemet ved ikke at give plads til en film som den her er, at det giver et mindretal af muslimer monopol på, hvordan islam skal fortolkes. PBS skulle hellere have bakket op om de moderate kræfter i stedet for at svigte dem,« siger Naser Khader, der i Washington og Boston deltager i flere offentlige debatter om islams rolle i vestligt demokrati.

Svenske tilstande

Reaktionen fra PBS minder ham om en hel del om den holdning, der for fem-ti år siden var i Danmark, og som han stadig mener gør sig gældende i Sverige:

»Det virker som om, der er svenske tilstande i USA i den forstand, at de bilder sig selv ind, at de ikke har nogen problemer. Derfor lader de imamer og religiøse organisationer fremstå som talsmænd for muslimerne, og det er de jo ikke.«

Folkene bag filmen raser mod PBS, som de beskylder for at have mere end redaktionelle og etiske grunde til at have bremset filmen. De peger for eksempel på, at TV-produceren Leo Eaton er søn af en prominent, britisk konvertit, som i bøger har udtrykt støtte til en traditionel tolkning af islam, og at Leo Eaton undervejs fortalte, at han søger råd om islam hos sin far. I breve til filmholdet skrev han bl.a., at blodpenge, som foreslået på Nørrebro, var en »positiv udvikling«, fordi det kunne være med til at »stoppe blodsudgydelser og ikke opfordre til dem.« Han krævede, at filmen, inden den kunne vises, skulle skabe »objektiv klarhed« over, hvorfor sharia ikke kan sameksistere side om side med det demokratiske, juridiske system i vestlige samfund.

Alle etiske regler overtrådt

Filmen kom i yderligere modvind, da PBS ansatte Aminah McCloud som rådgiver for serien. Hun er direktør for islamiske studier ved DePaul University i Chicago og har nære forbindelser til den yderst kontroversielle Louis Farrakhan, leder af det sorte Nation of Islam. Uden filmholdets viden viste hun deres råklip til medlemmer af Nation of Islam, som derefter truede PBS med sagsanlæg, hvis filmen blev vist.

»Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det var en uhørt overtrædelse af alle etiske regler. De her folk mener oprigtigt, at moderate muslimer som Naser Khader ikke er rigtige muslimer, og de ønskede, at vi skulle gøre ekstremisterne mere varme og bløde i det. Der sagde vi stop. Det ville være uærligt,« fortæller instruktøren, Martyn Bourke.

Han blev endda undervejs opfordret af PBS til at fyre sine to producere, fordi de er velkendte medlemmer af nykonservative organisationer i USA. Men heller ikke det ville han være med til.

»Jeg holder mig til fakta, og det gjorde alle, der var med i produktionen, ligegyldig hvad de mener om politik. Selvfølgelig er der en klar holdning i filmen. Det er der i alle gode dokumentarfilm. Men det burde være et tværpolitisk ønske at give moderate muslimer en stemme, så folk kan se, at fundamentalisterne kun taler for en lille majoritet,« siger Burke.

I USA ses kontroversen foreløbig som en strid mellem liberale og nykonservative, islamkritiske kræfter. Naser Khader har dog ingen betænkeligheder ved, at han ved at stå frem og støtte film risikerer at blive slået i hartkorn med nykonservative:

»Jeg vil gerne sige, at ingen ville være ved sine fulde fem, hvis de sagde nej til at være med i den film. Den er troværdig og vigtig. Nu er der så opstået en konflikt mellem grupper i USA, som jeg ikke vil forholde mig til. Men jeg skammer mig ikke over at sidde ved siden af ligesindede, hvor af flere er praktiserede muslimer. At der er nykonservative interesser bag, ændrer ikke noget ved budskabet. På det her punkt deler de samme ideer som jeg og er lige så frustrerede over islamisternes indflydelse.«

Berlingske Tidende forsøgte i går forgæves at få en kommentar fra PBS.