Eric Idle er en af de prominente pythons – medlem af den surrealistiske britiske tv-comedy-gruppe Monthy Python – der især foldede sig ud i en række efterhånden klassiske sketches og sange i begyndelsen af 1970erne - sammen med notabiliteter som John Cleese og Michael Palin og han huskes ikke mindst som manden, der skrev sangen Always Look on the Bright Side of Life, til slutscenen i filmen Life of Brian, hvor den blev fremført af muntert korsfæstede stakler på en bakkekam udenfor Jerusalem. Sangen blev med tilbagevirkende kraft en slags kendingsmelodi for Monty Python og siden har også andre kunstnere sunget den, bl.a. Art Garfunkel, og bokseren Brian Nielsen har brugt den som sin kendingsmelodi. Eric Idle sang den selv sidste år ved den festlige OL-afslutning i London. Inden da havde han og andre python-medlemmer sunget en sørgmunter version sammen med sporadiske familiemedlemmer, da pythonen Graham Chapman blev begravet i 1989.
Eric Idle blev født i South Shields, County Durham, hans mor var sundhedsmedarbejder og hans far pilot i Royal Air Force og overlevede med nød og næppe Anden Verdenskrig, men blev dræbt i en banal trafikulykke kort efter krigens ophør. Da han var syv år, kom lille Eric på kostskole, Royal Wolverhampton School, selv om den var reserveret børn, der havde mistet en far, en mor eller begge forældre under krigen. Her hørte mishandling og mobning til dagens uorden.
»Det var barske omgivelser for et barn at vokse op i, men jeg lærte at sno mig mellem drengebander og at klare mig under fortvivlende forhold – blandt andet ved at være kvik og sjov på bekostning af autoritære lærere. Det var den perfekte grunduddannelse for en kommende python,« har Eric Idle fortalt.
På skolen var der kun få fornøjelser, så for simpelthen at fordrive kedsomheden kastede han sig desperat over lektierne, hvilket havde som lykkelig bivirkning, at han fik topkarakterer og vandt en friplads på universitetet i Cambridge, hvor han straks efter ankomsten kastede sig over den stedlige studenterrevy, Footlights Club.
På det tidspunkt var hans kommende Python-venner, Graham Chapman og John Cleese, der allerede. I 1965 fik han en rolle i en børneudsendelse på tv, Do Not Adjust Your Set, der også havde Terry Jones og Michael Palin på rollelisten, mens Terry Gilliam sørgede for tegnefilmsindslagene. Og så var Monty Python-holdet samlet.
Eric Idles bidrag til Monty Python afspejler hans optagethed af sprog og kommunikation. Hans figurer er ofte behæftet med sproglige mærkværdigheder. Vi nævner i flæng: manden der taler i anagrammer, manden der siger ordene i den forkerte rækkefølge og slagteren, der inkonsekvent skifter mellem at være yderst høflig og svært grov i kæften. Selv i Idles sketches er der lange monologer som f.eks. kunden i rejsebureauet, der slet ikke kan lade være med at fortælle om alle de frygtelige ubehageligheder, har har oplevet på ferierejser.
Modsat Michael Palin er Eric Idle skildreren af ustadige typer som den David Frost-agtige Timmy Williams til små-forbryderen Stig O’Tracy, der hårdnakket benægter, at storforbryderen Dinsdale Piranha har sømmet hans hoved fast til gulvet. På samme måde excellerede han i de både let og voldsomt uartige indslag som den fint antydede »Nudge Nudge«-sketch og den meget lidt antydede penis-sang, fremført i elegant Noël Coward-stil, fra filmen The Meaning of Life:
Isn’t it awfully nice to have a penis?
Isn’t it frightfully good to have a dong?
It’s swell to have a stiffy
It’s divine to own a dick
From the tiniest little tadger
To the world’s biggest prick...
Efter succesen med Monty Python i 1970ernes begyndelse gik gruppens seks medlemmer hver til sit og skabte egne karrierer for dog lejlighedsvis at samles til udvalgte projekter. Eric Idle fik sit eget radio-show på BBC Radio One. I USA optrådte han i Saturday Night Live med The Rutles – en Beatles-parodi – der i 1978 blev til en film, All You Need Is Cash, der siden har opnået kult-status.
Eric Idle har desuden medvirket i andre ting, bl.a. Terry Gilliams monstrøse Münchausen-film (1989), Nonner på flugt og i Terry Jones’ udgave af Vinden i Piletræerne (1996) spiller han Rotte. Han har bl.a. også inspireret holdet bag South Park og lagt stemme til tre episoder af Simpsons og til troldmanden Merlin i Shrek III (2007).
Eric Idle har desuden skrevet adskillige bøger og skrev tekst og musik til musicalen Monty Python’s Spamalot, baseret på filmen Monty Python and the Holy Grail. Forestillingen fik premiere i Chicago, før den kom til Broadway, hvor den blev tildelt en Tony Award som bedste musical i 2005.
Samme år blev han rangeret som nr. 21 på listen over Storbritanniens 50 største komikere.
Nr. 21 er en OK placering. På den liste.