Den uønskede TV-station giver op

Diplomati: I årevis har blandt andet Tyrkiet og USA presset på for at få lukket den kurdiske TV-station ROJ TV. Nu sætter stationens konkurs et foreløbigt punktum i en af nyere tids værste diplomatiske hovedpiner.

Foto: Erik Refner. Imdat Yilmaz, direktør for ROJ TV, har opgivet at betale en millionbøde og måtte i går erklære den omstridte TV-station konkurs.
Læs mere
Fold sammen

Der blev i går sat et foreløbigt punktum i den suverænt mest langtrukne terrorsag herhjemme.

I mere end otte år – siden sommeren 2005 – har den kurdiske TV-station ROJ TV haft først en årelang politiefterforskning og siden en terrorsag hængende over hovedet, og efter nederlag i både by- og landsretten indgav den terrordømte TV-station i går konkursbegæring.

Dermed ser det ud til, at et årelangt pres fra især Tyrkiet og USA for at få lukket TV-stationen har haft sin virkning. Og dermed kan der skrives et foreløbigt mindeord om en af nyere tids mest alvorlige diplomatiske kriser. Kontroversen var givet fra start, da ROJ TV i 2004 begyndte at sende fra en gammel herskabslejlighed på H.C. Andersens Boulevard i hjertet af København. Rent fysisk hørte sendetilladelsen til i kontoret i lejligheden skråt over for Ny Carlsberg Glyptotek, mens selve udsendelserne blev produceret i Belgien, hvor langt hovedparten af de ansatte også opholdt sig.

For de fleste danskere gav det formentlig ikke anledning til megen opmærksomhed, da TV-stationen begyndte at sende, men det blev bestemt bemærket andre steder. Ikke mindst i Tyrkiet hvor myndighederne opfattede TV-stationen som kontrolleret og finansieret af den forbudte kurdiske oprørsgruppe PKK. Altså som en slags mediedivision for den militante gruppe, der står på EUs terrorliste.

Den opfattelse delte Tyrkiet blandt andet med USA og en række andre af Danmarks allierede. I sommeren 2005 anmeldte den tyrkiske ambassade ROJ TV til politiet for overtrædelse af terrorlovgivningen, og derfra begyndte en årelang diplomatisk linedans og en meget langtrukken politiefterforskning.

Berlingske afslørede i sommeren 2010, hvordan flere af Danmarks nærmeste samarbejdspartnere gentagne gange lagde pres på Danmark for at smide ROJ TV ud af landet. Blandt andet 4. november 2005, da diplomater fra USAs ambassade mødte op i Udenrigsministeriet og afleverede en note:

»Vi anmoder kraftigt den danske regering om at lukke og indefryse værdierne hos ROJ TV,« skrev amerikanerne og fortsatte:

»I betragtning af dens opflammende programmer, dens forbindelser til andre PKK-frontorganisationer og de skridt, som andre europæiske regeringer har taget imod dens forgængere, bør disse enheder ikke nyde et safe haven i Danmark.«

Samme måned udvandrede den tyrkiske premierminister, Recep Erdogan, fra et pressemøde i København med Anders Fogh Rasmussen i protest mod en tilstedeværende journalist fra ROJ TV.

Men hvordan kunne den danske regering på den ene side hylde ytrings- og pressefrihed og på den anden side stille nære allierede tilfredse og lukke en TV-station? Svaret på den linedans kom i august 2010, da den tidligere borgerlige regering rejste tiltale mod ROJ TV for overtrædelse af terrorlovgivningen.

Tvunget i knæ af kæmpebøde

ROJ TV blev i januar 2012 dømt for at være kontrolleret af PKK og for at være talerør for den forbudte kurdiske oprørsbevægelse, og i sommeren 2013 stadfæstede landsretten den dom. De to selskaber bag TV-stationen blev med landsrettens dom idømt bøder på i alt ti millioner kroner, og selv om sagen er forsøgt anket til Højesteret, så har Højesteret allerede afgjort, at den mulige anke ikke har opsættende virkning. Det vil sige, at bøden skal betales nu.

»Det afgørende stød kom fra den danske bankstand og domstolens krav om, at vi straks skulle betale bøden. Vi håbede på, at myndighederne ville afvente den eventuelle vurdering fra Højesteret,« siger Imdat Yilmaz, direktør for ROJ TV i en pressemeddelelse.

Han peger på, at TV-stationens støtter har samlet penge ind, men at hverken banker eller satellit-udbydere længere vil samarbejde med den terrordømte station.

»Vi er tvunget i knæ. Vi kan ikke længere løfte det journalistiske ansvar,« lyder det beklagende fra Imdat Yilmaz.

Konkursbegæringen stiller den mulige sag i Højesteret i en særdeles usikker situation. Der skal nu udpeges en konkursadvokat til at varetage kreditorernes interesser i boet efter ROJ TV. Og det vil være den advokat, der også skal tage stilling til de eventuelle ankesager.

»Vi risikerer, at Højesteret aldrig kommer til at forholde sig til denne sag. Det er ærgerligt. Det må være i offentlighedens interesse at få denne sag prøvet i Højesteret,« siger ROJ TVs forsvarer, Bjørn Elmquist.

Selv om Enhedslisten i går varslede, at der vil komme et politisk efterspil af konkursbegæringen, ser spillet om ROJ TV ud til at være ved vejs ende i Danmark. Men kurdisk fjernsyn til de millioner af kurdere, der lever i eksil, er næppe fortid.

En mulig arvtager er Nuce TV, der siden dommen i byretten i 2012 har sendt videre på nettet med samme studieværter og lokaler som ROJ TV. I går sendte Nuce TV stadig videre på nettet, men den svensk-baserede Newroz TV eller den norsk baserede Sterk TV nævnes også som arvtagere.