Den store væver og designer

85 i morgen. Væveren Vibeke Klint, der bliver 85 i morgen, har haft kolossal betydning indenfor udsmykning og boligtekstiler.

Vibeke klint, 85 i morgen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nationens berømte, moderne væver, Vibeke Klint, Kgs. Lyngby, bliver 85 år i morgen.

Hendes betydning som væver og designer kan næppe overvurderes og hendes alsidige produktion af gulvtæpper og andre boligtekstiler, udsmykninger af mødelokaler, koncertsale, scenerum, seminarier, ambassader, ministerier og kirker alt i detaljer designet, farvesat og materialemæssigt udvalgt af hende selv er dybt imponerende.

Til dette livsværk skal lægges Vibeke Klints betydning for at videreføre håndværket og vævetraditionerne til yngre generationer. Hun har oplært og uddannet talrige vævere, som i dag tilbydes opgaver af bygherrer, arkitekter og fonde, der vil give nye rum unik identitet.

Vibeke Klint har gennem årene arbejdet tæt sammen med billedkunstnere, møbelfolk og arkitekter, og hun fik i de første år flere store opgaver, som hun løste med en kunstnerisk tæft, der igen affødte nye, store opgaver.

Blandt de første store værker var tre gobeliner tegnet af William Scharff til Egmont H. Petersens Kollegium og det store tæppe, Den barmhjertige Samaritan, tegnet af Palle Nielsen, til Fredericia Rådhus.

Til de senere værker hører udsmykningen af Spejlsalen i Statsministeriet, der består af røde silkepaneler, og et tæppe til rektors kontor på Københavns Universitet skænket af Ny Carlsberg Fondet.

Hendes arbejder udmærker sig ved en tilsyneladende enkelhed ofte med geometriske figurer, spidse vinkler og linjer, der fremhæves eller nedtones i kraft af farvernes spil.

Også Vibeke Klints udstillingsaktivitet i både ind- og udland har været overvældende og hun har desuden deltaget i fagligt arbejde som medlem af bestyrelser i Dansk Designråd, Kunsthåndværkerrådet og World Craft Council og i flere perioder har hun været i Akademirådet. For ti år siden udkom med støtte fra en række fonde bogen om Vibeke Klint skrevet af en tidligere elev, Inge Alifrangis, og da Kunstindustrimuseet i 2003 fik udgivet sit tekstilkatalog, Vævekunst, Dansk håndvævning i det 20. århundrede, var det naturligt at give Vibeke Klint god plads deri.

Hun har modtaget en række udmærkelser, en af de første var sølvmedalje ved Triennalen i Milano 1954, i 1960 modtog hun Lunning-Prisen, i 1972 fik hun Eckersberg Medaljen, i 1978 Knud V. Engelhardts Legat, i 1987 Kunsthåndværkerrådets Årspris, i 1989 C.F. Hansen Medaillen, 1992 Nationalbankens Hæderslegat og Ole Haslunds Kunstnerfond, i 1996 den svenske Prins Eugens Medalje og i 1997 Lis Ahlmanns Legat.

I dag er Vibeke Klint flyttet i plejebolig efter at hun i september faldt og brækkede benet. Hun kan have svært ved at huske, men er mild, glad og utrolig kær mod alle, fortæller hendes datter, Le Klint. »Så hun bærer præg af et godt, langt levet liv.«