Den store quiz om Påskeøen

Hvad ved du om Påskeøen? Test dig selv - eller lær mere om et af verdens mysterier.

Påskeøen er mest berømt for sine præhistoriske stenstatuer, kaldet "moai", langs kystlinjerne. Der er mange teorier om formålet med dem, og den mest udbredte teori er, at de blev rejst til ære for indbyggernes forfædre eller vigtige levende personer.

Statuerne blev fremstillet ved, at man fandt en klippevæg af samme længde som statuen, hvorefter man tegnede statuen liggende på ryggen på klippen. Dernæst huggede man løs med hårde sten, og senere rettede man ryggen til og huggede toppen flad, så at der var plads til en rød paryk.

Man lavede øjenhuler, så man senere kunne isætte blå øjne. Statuen blev transporteret til sit bestemmelsessted, ved at man havde et reb snoet en gang om statuens nedre del, og for hvert skridt rykkede man i rebet, først en millimeter i den ene side, så en millimeter i den anden side. Dette krævede, at man havde en jævn grusvej, og en sådan anlagde man så. Vejene udgør egentlig et større arbejde end en statue, men de fjerneste klaner kunne genbruge nogle af de andres veje.