Den selvvalgte muslim

Den 27-årige politiker, Sherin Khankan, har ry som en moderat muslim, men nu er partifællerne i Det Radikale Venstre ved at cementere et fjendebillede af islam og beder hende undsige sin tro, mener hun.

Foto: Linda Henriksen Fold sammen
Læs mere

I denne uge har Sherin Khankans mobiltelefon kimet stort set uafbrudt.

Den radikale folketingskandidat er i telefonen blevet skældt ud af flere partifæller, mens hun er blevet rost af andre. Både muslimer og radikale er delt. Medierne har ringet for at høre, hvorfor hun ikke vil kritisere den såkaldte sharia-lovgivning.

I sit hjem i København dækker den 27-årige politiker op til te og en smagsprøve på den forklaring, hun snart skal give sine partifæller. En forklaring, der kan påvirke hendes politiske fremtid, og som også får betydning for mange andre muslimer i Det Radikale Venstre.

Hun er klædt i langt, pakistansk inspireret tøj og på væggene hænger skrifttegn fra Koranen. De Radikale kan forvente en både teologisk og politisk forsvarstale fra en nyslået cand. mag. i religionssociologi, der vil fortælle dem, at de har misforstået, hvad sharia-lovgivningen rummer.

Striden brød ud på de Radikales landsmøde sidste weekend. Egentlig var der nok ingen af deltagere, der havde regnet med at netop Sherin Khankan ville få problemer med en resolution, hvor de Radikale tog afstand fra steningsdomme for utroskab i Nigeria og Iran i særledeshed og sharia-lovgivningen i almindelighed.

Måske ville der blive problemer med andre radikale muslimer. Men Sherin Khankan? Formanden for kritiske muslimer? Den 27-årige forkæmper for at adskille politik og islam? Den lovende finsk-syriske folketingskandidat? Utænkeligt.

»At jeg valgte at stemme nej til at fordømme sharia-lovgivningen er ikke primært fordi jeg er muslim. Men fordi jeg har en viden på området. Jeg taler som religionssociolog med speciale i islam. Jeg taler som politiker. Jeg støtter fuldt ud indholdet i resolutionen, men jeg er uenig i overskriften. Man skal ikke blande religion og politik. Det er jo netop det, jeg arbejder for,« forklarer Sherin Khankan.

Resolutionen begyndte: »Nej til sharia-lovgivning. Det Radikale Venstre tager skarpt afstand fra de sharia-love, der i flere muslimske lande har ført til, at kvinder er blevet dømt til stening«. Her lå problemet.

Alle i salen undtaget Sherin Khankan og få andre rakte hånden op. Sherin Khankan vidste straks, at det var et afgørende øjeblik. Det var strategisk rigtigt at række hånden op og undgå ballade. Hun overvejede det. Men hun kunne ikke af principielle grunde. Den selvbevidste politikers hånd forblev nede.

Derefter rullede balladen. Sherin Khankan fremtid som folketingskandidat skal nu afgøres på et lokalt hovedbestyrelsesmøde på onsdag.

I hjemmet giver bogreolerne et fingerpeg om den kulturelle »rodløshed«, som Sherin Khankan selv betegner som en »velsignelse«. Hegel, Descartes og Anthony Giddens - moderne tænkere med bud på den vestlige tilstand - står side om side med Koranen og arabiske bøger om muslimsk filosofi og demokratiteori.

Sherin Khankans har - modsat mange muslimer i sin generation - selv valgt at praktisere islam. Hendes mor er kristen. Oprindeligt fra Finland. Hendes far er ikke-praktiserende muslim fra Syrien. Sherin Khankan voksede op og gik i gymnasiet kendt som Ann Christine.

»Jeg har flere navne. Ann Christine Sherin. Et kristent og et muslimsk navn. Men jeg har gennemgået en udvikling. Jeg er jo ikke født af to muslimske forældre. Jeg har ikke fået en traditionel muslimsk opdragelse. Jeg har ikke haft den entydighed, som andre muslimer har. Jeg har fået friheden til selv at vælge. Jeg har så i en senere alder valgt at blive praktiserende muslim. Og det er derfor, jeg kun benytter mit muslimske navn,« fortæller hun, mens hun med vagtsomme øjne holder øje med, om hendes forklaring bliver noteret.

Men selv om familien ikke er entydig i sin religion, er Sharin Khankan vokset op med stærke traditioner. Familien i Syrien har forsøgt at matche hende med en passende mand, men det er ikke gået.

»Et arrangeret ægteskab er ikke mit ideal, men jeg respekterer dem, der gør det,« siger hun.

Alligevel er nogle moderate muslimer bekymrede. De frygter, at Sherin Khankan er ved at blive mere traditionalistisk. Det afviser hun.

Hvor er den proces på vej hen? Hvis vi snakker sammen om fem eller ti år, er du så »mere« muslim? Vil du være mere ortodoks?

»Jeg ser ikke mig selv som ortodoks på nogen måde. Mit personlige forhold til min gud kan jo godt blive intensiveret, men det vil ikke få konsekvenser for den måde, jeg er på,« siger Sherin Khankan.

Den unge politikers aktuelle problemer har på overfladen ligheder med de problemer, de unge radikale Mona Sheikh og Babar Baig havde sidste år. Men måske kun på overfladen. De tos afstandtagen til dødsstraf og forsvar af homoseksuelles rettigheder var ikke utvetydige nok for partiet. Sherin Khankans personlige baggrund er en anden. Og hendes problem er grundlæggende teologisk. Hun fastholder, at sharia-lovgivningen er misforstået. Nigeria, Iran, Sudan og Saudi Arabien, som har indført sharia-lovgivning som strafsystem, skal ikke tages som udgangspunkt for hverken islam eller sharia-lovgivning.

Er der nogle lande, der har indført sharia på en fornuftig måde?

»Nej, det er der ikke. De historiske eksempler, vi har på at lande legitimerer deres lovgivning ud fra sharia-lovgivning, er meget, meget uheldige. Dem tager jeg afstand fra«.

Så virker det jo som et lille spring at tage afstand fra sharia som sådan?

»Jeg bliver nødt til nu at gå ind og definere sharia-begrebet. Ellers giver resten af vores samtale ikke mening,« afbryder Sherin Khankan med sin lavmælte men bestemte stemme.

»Sharia betyder oprindeligt vej - vejledning. Sharialovgivning er ikke et altomfattende lovkompleks. Det er faktisk en vejledning for, hvordan du som muslim er tæt på din gud, tro mod din gud. Hvordan du lever dit liv. Det er blandt andet regler for bøn, faste, social retfærdighed og økonomisk lighed. Så at sige nej til sharia-lovgivning er faktisk at sige nej til fundamentet i islam. Det har de jo ikke tænkt på. Det er jeg godt klar over. Men det er faktisk det, der står,« siger Sherin Khankan.

Den muslimske retspraksis sharia-lovgivning bygger på Koranen, på profeten Muhammads sædvaner, på det, som retslærde senere hen er blevet enige om og på analogislutninger, når de andre kilder ikke giver noget svar.

En håndfuld lande ud af mere end 50 muslimske lande - Sudan, Nigeria, Iran og Saudi Arabien - har indført sharia som lovgivning og fundet belæg for stening og dødsstraf uden for Koranen. Den udlægning tager Sharin Khankan afstand fra. Hun holder sig her til Koranen, som ikke omtaler hverken stening eller dødsstraf.

Men i Koranen er nævnt hundrede piskeslag for utroskab. Så ville det jo være straffen selv i en mere sober udlægning?

»Ja, det er rigtig. Hvis man implementerer en sober sharia-praksis, og hvis man er bogstavfundamentalist, ja så er det hundrede piskeslag«.

Vil det så være rimeligt?

»Jamen, jeg ønsker ikke at implementere sharia-lovgivning. Jeg mener ikke, at religion skal diktere den politiske lovgivning. Men hvis jeg skal forholde mig til hundrede piskeslag, så tolker jeg det symbolsk. Jeg er reformist, jeg er ikke bogstavfundamentalist. Jeg tolker ikke koranen bogstaveligt, når der står, at man skal hugge hånden af folk når de begår tyveri«.

Hvordan tolker man håndsafhugning symbolsk?

»Håndsafhugning tolker jeg symbolsk ved at sige, når du er i et moderne fængsel, så er du afskåret fra virkeligheden. Det er en mere human straffeform end at hugge hånden af. Vi reformister tolker Koranen i den tid vi lever i,« forklarer Sherin Khankan.

Hun forklarer, at hun selv efterlever den store del af sharia, der handler om det personlige forhold til gud. Sherin Khankan mener, at de Radikale sammenblander politik og religion.

»Ved at give en politisk resolution en religiøs overskrift, er man netop med til at cementere fordomme om, at islam er en barbarisk religion. At det er umuligt at være moderne demokrat og troende muslim på samme tid,« siger hun.

Men problemstillingen er kompleks. Sharia-lovgivning rummer både politik og religion.

»Der er kun 350 vers i Koranen, som har direkte juridisk indhold. 350 vers ud af mere end 6.000 vers. Og det er det, man kalder for sharia. Men du spørger: Blander sharia-lovgivningen så ikke religion og politik? Men det, der er relevant for dig at spørge mig om, er: Hvordan forholder du dig til sharia-lovgivning i praksis? Og der mener jeg ikke, at den politiske del af sharia-lovgivning skal diktere den politiske proces. Jeg ønsker ikke, at nogen bestemt religion skal diktere politikken,« siger Sherin Khankan.

Den kommende uge vil vise, om de Radikale i København accepterer Sherin Khankans forklaring. Eller om hendes politiske karriere bliver kørt ud på et sidespor. For mange muslimer er det en prøvesten for det politiske systems åbenhed. For mange radikale er sagen en prøvesten på muslimers vilje til helhjertet at skrive under på de demokratiske idealer. Sherin Khankans har ikke noget imod at skulle forklare sig. Og hendes ambition i Det Radikale Venstre er foreløbig intakt.

»Jeg ønsker at præge Det Radikale Venstre. Men primært som radikal og ikke som muslim,« siger hun.

jtc@berlingske.dk