Den Rumænske forbindelse

Dansk politi tager nu utraditionelle metoder i brug for at afsløre kriminelle bander fra Østeuropa. En rumænsk betjent er det hemmelige våben.

Foto: Scanpix
De rejser ind, rejser videre og rejser ud, som det passer dem. De er mobile og netværker med lokale kriminelle.
Tilrejsende rumænske kriminelle opererer ikke efter landegrænser. Det gør dem svære at fange, men de bliver en større og større bekymring for danske boligejere og butiksindehavere og fylder mere og mere i de danske kriminalstatistikker.

Beskrivelsen kommer fra en mand, der om nogen har en indsigt i området, vicepolitikommissær Angelin Ciobanu fra Vrancea politidistrikt i det østlige Rumænien, der i sidste uge ankom til Danmark som rumænsk forbindelsesofficer. Han skal i løbet af det næste halve år komme dansk politi til gode og de tilrejsende kriminelle til gene.

»Nogle af de kriminelle er i Danmark for første gang, andre har været her sidste år eller tidligere. Nogle af dem kommer hertil efter ophold i eksempelvis Italien og Frankrig. Andre kommer direkte fra Rumænien. Så bliver de her en uge eller en måned, og hvis de fornemmer, at politiet eller andre er efter dem, så rejser de lynhurtigt til et andet land. For de her mennesker eksisterer der ikke grænser,« siger Angelin Ciobanu.
Men også ordensmagten arbejder altså på tværs af grænser. Fremgangsmåden med udenlandske forbindelsesofficerer er langt fra ny for politiet, men traditionelt har det typisk været inden for den tungere organiserede kriminalitet som eksempelvis handel med narko, våben og mennesker, at det store internationale samarbejde er blevet kørt i stilling.

Som Berlingske Tidende beskrev i går er omfanget af såkaldt berigelseskriminalitet, begået af tilrejsende kriminelle fra Østeuropa, vokset så markant, at dansk politi nu sætter særlig fokus på området – og hermed også er klar til at tage nye og utraditionelle metoder i brug.
Tal fra Rigspolitiet viser, at tilrejsende fra Polen, Litauen og Rumænien alene udgør mere end hver fjerde af alle de udlændinge – både herboende og tilrejsende – der hvert år sigtes for at have overtrådt enten straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer. Og antallet af rumænske statsborgere, der sigtes af dansk politi, har ifølge rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg været i »markant stigning« igennem de sidste tre år.

FORBINDELSESOFFICER Angelin Ciobanu er ikke i tvivl om, at de kriminelle rumænere vil blive både overraskede og overrumplede over hans tilstedeværelse. For med ham i landet er der skabt en direkte forbindelse til rumænernes hjemstavn tusindvis af kilometer væk – og det betyder, at de kriminelle må indse, at de ikke længere kan rejse tilbage til Rumænien som lovlydige borgere.

Sådan har det ellers desværre været tilfældet tidligere, fortæller han – mange af de kriminelle har levet almindelige liv hjemme i Rumænien, uden at være blevet afsløret i deres lyssky aktiviteter i Danmark eller andre lande. Så de har taget deres straf i Danmark, hvis de blev snuppet, men er så efterfølgende rejst tilbage til Rumænien, som om intet var hændt.

»Mange af de her mennesker har ikke nogen kriminel baggrund derhjemme, så de tror, at hvis ingen finder ud af, hvad der sker i udlandet, så kan de gøre, som de vil i Rumænien. Men hvis politiet i Rumænien får viden om det her og begynder at efterforske derhjemme, så vil nogle af dem måske tænke sig om en ekstra gang,« siger han og påpeger samtidig, at strafniveauet i Danmark ikke umiddelbart virker afskrækkende på dem:

»Hvis en rumæner kommer her til landet og bliver taget for butikstyveri for første gang, så vil han maksimalt få en bøde. I Rumænien hedder det fængsel i op til to år, så der er en stor forskel. Og hvor de før måske kun har risikeret en bøde eller et par uger i fængsel, mens de er her, er det nu meget værre, fordi det kan få mere langvarige konsekvenser for dem derhjemme.«

VICEPOLITIKOMMISSÆREN er langt fra den eneste repræsentant fra Rumæniens ordensmagt, der lige nu jagter kriminelle landsmænd i fremmede lande. Ifølge Angelin Ciobanu har de rumænske myndigheder indledt en øget indsats mod bl.a. de rumænske statsborgere, der begår kriminalitet uden for landets grænser, og han har derfor kolleger udstationeret i eksempelvis Østrig, Italien og Frankrig.

Vicepolitikommissæren skal i første omgang være i Danmark i seks måneder – og især assistere det indbrudsramte Nordsjællands Politi, men også de andre sjællandske politikredse. Han skal hverken fungere som tolk eller undercover-agent og har ikke hjemmel til at udføre politiarbejde på egen hånd her i landet, men skal i stedet dele sin viden og støtte de danske efterforskere så godt som muligt. På samme måde som han gjorde det i sommer, da han i en måned var heroppe for at hjælpe Nordsjællands Politi. Og fra sit første besøg i Danmark i arbejdsmæssig sammenhæng har han allerede et godt indblik i, hvordan underverdenen af rumænske kriminelle i Danmark fungerer:
»I begyndelsen, når de lige ankommer, så er det en helt ny verden, de begynder at udforske. Netværket fungerer virkelig godt, så nyankomne bliver meget hurtigt indlemmet i grupperne og sat til at arbejde. De netværker både med danskere og andre nationaliteter, for de har eksempelvis brug for nogle, der kan tale dansk, når varerne skal sælges, eller hvis de bliver kontaktet af myndighederne,« siger han og fortsætter:

»Så snart de har fået noget erfaring, så begynder de at organisere sig mere. Så trækker de på netværket. Hvis der er en vigtig opgave, så er det let at få flere medlemmer til gruppen. Så opdeler de sig, så nogle stjæler varerne, andre transporterer varerne og igen andre sælger varerne. På den måde er det en spirende organisation, og hvis politiet ikke bremser det, vil det hurtigt vokse sig større, stærkere og mere organiseret,« siger Angelin Ciobanu.

DE KRIMINELLE RUMÆNERE mødes typisk på særlige mødesteder. I sommer skete det f.eks. i nogle af de lejre på offentlige steder, som der flere gange blev rapporteret om i medierne, eksempelvis på Amager Fælled.

»Selv om de opererer på forskellige niveauer og inden for forskellige områder, nogen på gaden med lommetyverier, andre der trænger ind i huse, og igen andre der fusker med Dankort, så har de mødesteder. De lever i den samme verden, og mange af dem kender hinanden, men ofte kun på kaldenavne. De behøver ikke at vide noget om hinandens rigtige navne eller adresser hjemme i Rumænien,« forklarer Angelin Ciobanu.

Ifølge ham synes strategien nemlig at være den samme for alle de tilrejsende rumænske kriminelle.
»De er altid på udkig efter maksimale fortjenester med et minimum af risici. Det er derfor, at de ikke begår voldelig kriminalitet eller har nogen intentioner om at skade nogen. De ved godt, at hvis de eksempelvis overfalder nogen under et indbrud, så er der tale om røveri, og så er straffen meget større.«

I stedet holder de sig til den lettere – og mindre risikable – berigelseskriminalitet, forklarer den rumænske forbindelsesofficer.
»Det er tydeligt, at de har fundet ud af, at mange danske huse ikke har tilstrækkelige sikkerhedssystemer. Det er meget let, for ser de et skilt om, at huset har alarm, så går de bare videre til næste hus uden alarm. Og det kræver ikke meget at komme ind i husene i Danmark sammenlignet med Rumænien. Vinduessystemerne er anderledes, så de er lettere at åbne udefra, man behøver kun en skruetrækker, og det har de rumænske kriminelle fundet ud af. De tager typisk guld, smykker, kontanter, mindre elektronik og godt tøj.«

Også når det kommer til butikstyverier eller lommetyverier har de fundet ud af, at de kan have let spil, vurderer Angelin Ciobanu.
»Det er let at snyde overvågningskameraerne, og i andre lande bliver de nødt til hele tiden at være nervøse for politiets tilstedeværelse på gaden, eksempelvis med civilbetjente, men det er ikke et stort problem for dem her,« forklarer han.