Den pasløse kriger

Politiet vil forlænge rejseforbuddet for Joanna Palani. Den dansk-kurdiske kvinde har i flere omgange begivet sig til Irak for at deltage i væbnet kamp mod Islamisk Stat sammen med de kurdiske styrker.

Danske Joanna Palani forlod i November 2014 Danmark for at kæmpe mod Islamisk Stat i Irak og Syrien. Foto: Asger Ladefoged Fold sammen
Læs mere

Tydeligt veltrænet og beredt på endnu en kamp satte Joanna Palani iført joggingtøj og sneakers sig mandag over middag i vidneskranken i Københavns Byret med rank ryg. Ad flere omgange er den dansk-kurdiske kvinde rejst til slagmarkerne i Irak for at deltage i væbnet kamp på kurdisk side i krigen mod Islamisk Stat. Denne mandag i København kæmper Joanna Palanis for retten til at kunne forlade landet og have et pas.

I september 2015 besluttede Københavns Politi at give Joanna Palani udrejseforbud med henvisning til, at hun med sine erfaringer fra Irak »vil kunne udgøre en fare for statens sikkerhed«. I februar 2016 bakkede byretten politiets beslutning op, og Joanna Palani opgav dengang den juridiske kamp. I stedet ignorerede den dansk-kurdiske kvinde forbuddet og havde alligevel held med at rejse ud af landet til Doha i Qatar — en sag, som retten senere skal tage stilling til.

Retssagen er ikke en straffesag. I første omgang forsøger politiet at få forlænget Joanna Palanis udrejseforbud og fortsat have hendes pas konfiskeret, og det er derfor, at hun mandag tog plads i vidneskranken. De ting, hun havde tænkt sig at fortælle retten — hendes ifølge advokaten »fuldstændige forklaring« fra kampene og krigen — kan imidlertid få så alvorlige konsekvenser for hende selv og andre, hvis de bliver offentligt kendt, at dommeren efter en længere diskussion valgte at lukke dørene.

»Jeg er allerede blevet overfaldet én gang,« sagde sagens hovedperson, før retssalen blev rømmet.

Joanna Palani blev født i en irakisk flygtningelejr, og hun kom til Danmark som treårig og voksede op i Nordjylland. Efter eget udsagn har hun siden 2012 ad flere omgange kæmpet som soldat hos kurdiske militærstyrker bevæbnet med en AK47-automatriffel mod terrorbevægelsen Islamisk Stat. Tidligere er det dokumenteret i byretten i København, at den dansk-kurdiske kvinde har rang af sergent i det kurdiske selvstyre i Iraks militær, Peshmerga. De kurdiske styrker er blevet trænet af det danske militær og kæmper på samme side som den koalition af lande, der med NATO-medlemmer i spidsen bekæmper Islamisk Stat.

»Jeg elsker Danmark rigtig højt«

Joanna Palani er nu pasløs dansker. Hun har tidligere fortalt åbent om sin kamp mod terrorbevægelsen for at sætte fokus på kurdernes kamp, og Berlingske fulgte i 2015 den dengang 21-årige kvinde til fronten sydvest for Erbil i irakisk Kurdistan. Hun var droppet ud af 3.g og havde forladt forældre, søskende og venner i Danmark til fordel for frontlinjen i en krig flere tusinde kilometer borte.

Selv om en tidligere lærer har sagt om hende, at hun kunne blive hvad som helst, valgte hun våben og kamp. Over for Berlingske har Palani tidliger erkendt, at hun havde »rod i sit liv«, da hun første gang rejste ud, og at hun udmærket er klar over, at flere anser hende for at være »ekstrem«.

»Hvor ville jeg ønske, at Danmark forstod mig. At danskerne gjorde. Det er ikke, fordi jeg vil gøre, hvad der passer mig, men jeg gør ikke det her for mig selv. Hvis der ikke var IS — så var jeg i Danmark lige nu, havde et job og studerede og havde en sød kæreste. Hvis danskerne virkelig forstod mig, så ville de også forstå kurdernes kamp. Så ville de også støtte kurderne endnu mere. Og hvis de forstod mig, så ville de ikke behandle mig på samme måde, som de behandler hjemvendte IS-krigere. For vi er ikke det samme. Vi føler og tænker ikke ens, vi kæmper ikke for det samme,« sagde Joanna Palani i juni 2015 til Berlingske.

Allerede dengang sagde den unge kvinde, at hun var klar over, at hendes beslutning om at gribe til våben mod Islamisk Stat kunne få et retsligt efterspil i Danmark.

»Jeg elsker Danmark rigtig højt. Virkelig højt. Så det vil betyde meget for mig, hvordan Danmark og danskerne vil se på mig. Jeg ved, at jeg vil møde kritik efter det her. Men jeg prøver at få dem til at forstå, hvorfor vi gør det. Jeg burde ikke blive stillet for en domstol, når jeg kommer til Danmark. Jeg lover dig, jeg kunne aldrig nogensinde finde på at gøre et uskyldigt menneske fortræd. Jeg er humanist. Det lyder ironisk, når jeg er en del af den her krig, men humanisme er også at forsvare sit liv og andres.«

De lange øjenvipper, de lange krøller i den affarvede hestehale og træningstøjet i Københavns Byret står i kontrast til hendes fremtoning i Berlingskes webdokumentar fra 2015. Her bliver Joanna Palani iført militær uniform spurgt, om hun har »taget liv« i sin tid ved fronten. Først bliver hun tavs og ryster på hovedet, og siger så:

»Jeg har skudt ja, jeg har ikke taget liv. I så fald så ved jeg det ikke.«