Den overtydelige terrorist

Omar El-Hussein før drabene: Radikaliseret og løsladt

Opvækst

Udsat familie ✔

Kendt af myndighederne ✔

Omars mor og far er palæstinensiske flygtninge. Skilt.

Problemer i skolen ✔

Kendt af myndighederne ✔

Omar var en ballademager ifølge den daværende inspektør på Rådmandsgade Skole.

Genopdragelsesrejse ✔

Kendt af myndighederne ✔

Hans mor tog – trods skoleinspektørens advarsler – Omar med til Jordan med henblik på at genopdrage ham. Rejsen varede tre-fire år. De såkaldte genopdragelsesrejser har tidligere givet anledning til stor debat.

Uopklaret: Hvilken støtte fik familien? Ingen, nogen, masser? Hvilken opfølgning skete der?

Pilen peger på: Forældre, skole, Københavns Kommune

Den absurde detalje: Omars fødselsdato er 11. september.

Ungdom

Vold og kriminalitet ✔

Kendt af myndighederne ✔Omar begyndte en kriminel løbebane, da han var 17 år. Dømt for hærværk, indbrud og vold. Han blev i en efterlysning af politiet betegnet som farlig. I fængslet måtte han »udelukkes fra fællesskab på grund af risiko for voldsom adfærd«. Afventede dom i sag om forsøg på manddrab, da han blev løsladt fra fængslet.

Bandetilknytning ✔

Kendt af myndighederne ✔Omar har ifølge politiet haft tilknytning til banden Brothas fra Mjølnerparken på Nørrebro. Banden har adgang til våben og har gennem flere år været viklet ind i nogle af de mest brutale og blodige bandeopgør herhjemme.

Afbrudt uddannelse ✔

Kendt af myndighederne ✔På grund af fængslingen måtte han afbryde sin HF-uddannelse ved VUC i Hvidovre, men fik den dog gjort færdig med fint resultat i fængslet.

Misbrug ✔

Kendt af myndighederne ✔ Omar har haft et stort hashmisbrug. En urinprøve fra 2014 var positiv, og han blev taget med en såkaldt »bongflaske«.

Psykiske problemer ✔

Kendt af myndighederne ✔Omar var indesluttet og med et eksplosivt temperament. Da han 22. november 2013 ud af det blå overfaldt en mand med kniv i et S-tog, forklarede han, at han havde røget hash og led af angst og paranoia, som var særligt slemt, »når han var i det åbne rum«.

Øvrige sociale problemer ✔

Kendt af myndighederne ✔Omar oplyste til retten, at han for tiden ikke havde nogen bolig. Kriminalforsorgen vurderede, at han havde brug for hjælp til sine »personlige og sociale forhold«.

Radikaliseret ✔

Kendt af myndighederne ✔Omar nærede had til jøder, har tidligere klassekammerater forklaret. Så sent som september 2014 advarer Kriminalforsorgen PET om, at han viser tegn på at være radikaliseret. Omar sagde, han ville til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat.

Uopklaret: Hvilken indsats gjorde myndighederne imod Omars radikalisering – inden for og uden for fængslets mure? Hvad foretog Politiets Efterretningstjeneste, PET, sig på baggrund af advarslen fra Kriminalforsorgen? Var det uundgåeligt at løslade Omar, sådan som det skete, eller var der andre muligheder?

Pilen peger på: Kriminalforsorgen, anklagemyndigheden, domstolene, PET.

Den absurde detalje: 14. februar 2015, to uger efter løsladelsen, bevægede Omar sig imod Krudttønden bevæbnet med et automatvåben. 14. februar var årsdagen for fatwaen mod Salman Rushdie.