Den nye bad boy i dansk film

Er der behov for en ny bad boy i dansk film, når Lars von Trier bliver træt af rollen, så er der kun én oplagt kandidat: Nicolas Winding Refn, der fra i dag skal dyste om Cannes-festivalens Guldpalme.

Foto: Nicolas Winding Refn. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det var i 2013, og der var gallavisning på Cannes-festivalens åbningsfilm, Baz Luhrmans farverige version af »Den Store Gatsby«. Forinden blev de fine og festklædte gæster trakteret med klip fra den forestående festivals film, heriblandt Nicolas Winding Refns hårdkogte Bangkok-drama, »Only God Forgives«.

I klippet så man skuespilleren Ryan Gosling tvære et knust glas ud i ansigtet på en mand, og i salen blev der gispet over graden af skånselsløs vold. Bagefter følte festivaldirektør Thierry Frémaux sig kaldet til at undskylde de voldsomme scener over for sine indbudte gæster og tillod sig endda at hævde, at scenerne ikke repræsenterede festivalens »ånd«.

Senere på festivalen var næsten samtlige anmeldere enige om at håne den blodige film – dog var denne artikels forfatter og anmelderen på den engelske avis The Guardian begejstrede undtagelser.

Der er bare det ved Nicolas Winding Refns film, at selv hans hårdeste kritikere anerkender, at filminstruktøren kan levere billeder og scener, der bliver hængende på øjet, som var øjenæblet blevet permanent arret af det, det så. Og det er selvsagt grunden til, at filmfestivalen i Cannes i år atter har indbudt Nicolas Winding Refn til at deltage i konkurrencen om Guldpalmen.

Det kan meget vel være, at Refns film ikke afspejler festivalens »ånd«, men at have en af danskerens film i konkurrencen er en idiotsikker måde for festivalen at sikre sig omtale i verdensmedierne på. Lad kontroverserne yngle! Så må balgæsterne holde sig for øjnene imens.

Gennembruddet og afvisningen

Nicolas Winding Refn blev født i 1970 i København som søn af filminstruktør Anders Refn og fotograf Vibeke Winding, men tilbragte i løbet af opvæksten og ungdommen perioder i New York, hvor han blandt andet gik på The American Academy of Dramatic Arts. I 1992 blev han optaget på Den Danske Filmskole i København, men havde for travlt med at komme i gang med sin første film, der blev kultfænomenet »Pusher«.

Filmen blev både et gennembrud for Nicolas Winding Refn og for skuespillerne Mads Mikkelsen og Kim Bodnia, der spillede en stresset ulykkesfugl af en narkohandler på flugt fra gæld og gangstere.

Den kunstnerisk ambitiøse »Fear X« med John Turturro i hovedrollen blev til gengæld afvist af publikum, hvilket tvang Nicolas Winding Refn tilbage til Pusher-universet med yderligere to film i serien.

Om en uge kender vi svaret

Det brede gennembrud kom med »Drive«, hvor Ryan Gosling spiller en næsten ordløs rolle som en getaway-chauffør i Los Angeles’ underverden. Filmisk kører »Drive« som en velsmurt ottecylindret motor. Fra skuespillet, der viste instruktørens evne til at være i øjenhøjde med sit cast, til filmens mylder af æstetisk gennemtænkte detaljer, som de 80er-refererende filmtitelbogstaver og det smygende smukke electro-soundtrack.

Nicolas Winding Refn kan sin kultfilmhistorie og refererer generøst fra både avantgardefilm af Kenneth Anger til 70ernes kitschede vampyrfilm.

Om godt en uge viser Cannes-festivalen »The Neon Demon«, og så vil det vise sig, om Nicolas Winding Refn vil kunne beholde titlen som dansk films næste bad boy. De få billeder, der er blevet offentliggjort fra filmen, viser teenageidolet Elle Fanning oversplattet med blod – men stadig smuk som en dukkeprinsesse. Alt tyder på en klassisk »refnsk« filmudflugt med døden!