Den lille forskel

Danmark har stadig den laveste forskel på indkomster i den vestlige verden. Og også hvad angår forbrug og vaner er vi ens. Berlingske har ledt efter de store og især de små forskelle danskerne imellem.

Man skal have luppen frem for at finde forskellene på danskerne. Vi er nemlig slet ikke så forskellige, som ellers holder så meget af at fremhæve. Fold sammen
Læs mere
Foto: David Leth Williams

Vi danskere kalder gerne os selv og hinanden for jyder eller fynboer, københavnere eller århusianere, byboer eller landboer, som om det forklarer alt eller bare noget.

Berlingske har søgt efter de små forskelle på vores forbrug og vaner landsdelene imellem. Og forskellene på os kan næsten altid forklares med alder, uddannelse, boligform eller job.

»Danmark er et meget lille land. De forskelle, der ser ud til at være mellem landsdelene, kan næsten alle forklares med uddannelsesniveau,« siger Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank.

Man skal have luppen frem for at finde forskellene i forbrugerstatistikkerne. Og det meste drukner i statistisk usikkerhed. Imellem kommuner og imellem kvarterer kan der være enorme forskelle. Man kan også finde generelle forskelle på danskerne. Mellem land og by. Mellem fattig og rig. Men de er ikke egnsbestemte og slet ikke oppe på det landsdelsniveau, som vi ellers holder så meget af at fremhæve.

»Mellem jyder, fynboer og sjællændere er der ikke rigtigt noget at komme efter. En direktør i Nordjylland tjener det samme som en direktør i Nordsjælland. Og overførselsindkomsterne er også de samme i hele landet,« siger Las Olsen.

Prisen på bagerbrød og kager nævnes ofte som eksempel på de tovligt store forskelle på priser mellem landsdelene. Men bager-eksemplet burde nævnes som en undtagelse. De generelle leveomkostninger varierer ikke voldsomt.

»Man kan godt få lov til at betale en mindre formue for en jordbærkage i København. Men hos supermarkedsbagerne afviger prisen ikke meget i hele landet, og en kop kaffe koster det samme på tankstationerne, uanset hvor de ligger,« siger Las Olsen.

Enige om ikke at fejre fædrene

Fejring af helligdage kan være et stridsemne, hvis man skulle havne i et blandet ægteskab, hvor den ene vil spise risengrød og gås, mens den anden kun kan holde jul på flæskesteg og risalamande.

Det kan være svært at forene gemytterne og finde en mellemvej, men forskellene er trods alt små, selv om de er vigtige. Selv mors dag er vi enige om at fejre, og tilsvarende enige om ikke at fejre fars dag.

»Mors dag er stor i hele landet, måske lidt mere i provinsen. Valentinsdag har til gengæld stadig større appel i hovedstaden end i provinsen,« siger Jan Oppermann, marketingansvarlig hos Interflora, der ejes af Danske Blomsterhandlere, som omfatter 450 butikker, der leverer blomster, chokolade, vin og andre specialiteter over hele landet.

30 procent af bestillingerne hos Interflora er for at ønske tillykke, typisk med en fødselsdag. Det gælder i hele landet. Langt den største salgsdag for blomsterhandlerne er mors dag, hvor de sælger 20 gange flere blomster end på en normal dag. Valentinsdag er ti gange større end en normal blomsterdag.

80 procent af bestillingerne hos Interflora går via nettet, så hvis fynboer elskede freesia, mens københavnere foretrak tulipaner, ville der kunne ses et mønster. Men så forskellige er vi ikke.

»Vi kan se, at vores mobilapplikation er langt mest brugt af de yngre og urbane kunder, mens webshoppen er mest brugt længere ude på landet. Men det er svært at få øje på en tydelig forskel mellem landsdele,« siger Jan Opperman.

Ud fra adressen på netbestillingerne deles blomsterkunderne op i grupper efter formodet købekraft, uddannelse, boligform, alder og så videre. Langt den største del af bestillingerne sker inden for samme gruppe, og der bestilles forbløffende få blomster på tværs af landet. Man skulle ellers tro Interflora var den oplagte sidsteøjebliks­-mulighed, når det er for sent at sende en gave over Storebælt med pakkeposten.

»Typisk bestiller vores kunder blomster til nogen i nærheden. Halvdelen af vores bestillinger er inden for samme region. Fra nordjyde til nordjyde, fra fynbo til fynbo eller internt i hovedstadsområdet,« siger Jan Oppermann.