Den kurdiske forbindelse

Dansk politi mistænker, i tråd med europæiske og amerikanske myndigheder, den kurdiske TV-station ROJ TV for at modtage penge fra terrorgruppen PKK. Politiet efterforsker konkret, om pengene havner i stationens hovedkontor i Danmark via en dansk fond. Fonden og ROJ TV siger, at pengene kommer fra almindelige kurdere.

Direktør Imdat Yilmaz fra ROJ TV tjekker nyhederne på det store TV i den gamle herskabslejlighed på H.C. Andersens Boulevard midt i København, hvor ROJ TV holder til. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bestyrelsesformanden og direktøren for det kurdiske ROJ TV tager imod i stationens danske kontorer, der ligger i en pæn, ældre herskabslejlighed på H.C. Andersens Boulevard i det centrale København.

De to mænd er netop vendt hjem fra et besøg i Belgien. Et besøg, de gerne ville have været foruden. I forrige uge blev stationens studie uden for Bruxelles ransaget af politiet, flere personer blev anholdt, computere beslaglagt, og razziaen betød en sendepause på et par dage. Ifølge bestyrelsesformand, advokat Henrik Caprani Winkel, var politiet ikke ude efter selve ROJ TV, men enkeltpersoner, som befandt sig i studiet. De er nu løsladt igen. Han ved ikke, hvorfor politiet valgte at hente dem på arbejdspladsen.

»Vi har ikke kunnet få udleveret ransagningstilladelsen og baggrunden for ransagningen,« fortæller han.

Men politiaktionen i Belgien handler - som altid når ROJ TV er indblandet - om mulige forbindelser til Det Kurdiske Arbejderparti (PKK), der er på EUs terrorliste, og som ifølge Europol finansierer sin væbnede kamp mod den tyrkiske stat gennem organiseret kriminalitet. NATO vurderer i en nylig trusselsvurdering, at PKK tjener op mod en halv milliard kroner årligt på det europæiske narkomarked. Pengene bliver vasket hvide gennem frontselskaber og fonde, og det amerikanske efterretningsvæsen siger lige ud, at en stor del havner hos ROJ TV. Altså i sidste ende her hos bestyrelsesformand Henrik Caprani Winkel og direktør Imdat Yilmaz i hjertet af København.

»Det er noget notorisk vrøvl,« lyder deres svar.

I snart fem år har Københavns Politi og Bagmandspolitiet efter en anmeldelse fra den tyrkiske ambassade efterforsket, om ROJ TV er propagandaorgan for det forbudte PKK. Tyrkiet kræver, at danskerne inddrager stationens sendetilladelse, og sagen har forpestet forholdet mellem Danmark og Tyrkiet i årevis. Under et besøg i København i 2005 udvandrede den tyrkiske premierminister Recep Tayyip Erdogan fra et pressemøde med daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i protest mod en tilstedeværende journalist fra ROJ TV. I fjor truede Erdogan desuden med et veto imod Foghs kandidatur til jobbet som NATOs generalsekretær. Berlingske Tidende indleder i dag en undersøgelse af sagen mod ROJ TV og kan afsløre en stribe nye oplysninger:

  • Politiets efterforskning er langt mere omfattende end hidtil antaget, og er bl.a. rettet mod mulig hvidvaskning i Den Kurdiske Kulturfond.
  • Politiets mistanke er, at fonden hvidvasker PKK-penge, som går til ROJ TV.
  • Fonden har kanaliseret mindst 186 mio. kr. til kurdiske TV-stationer - heraf 118 mio. kr. til ROJ TV. Det er første gang, at offentligheden får kendskab til økonomien bag TV-stationen.
  • Fonden kan ikke dokumentere, at donorerne har givet samtykke til, at deres pengegaver må gives videre.
  • Civilstyrelsen under Justitsministeriet, som fører tilsyn med fonde, har flere gange slået fast, at fonden dermed har brudt loven.
  • Civilstyrelsen har ikke desto mindre i 2004 og i 2008 besluttet ikke at håndhæve loven og gribe ind.
  • Beslutningen i 2008 er truffet trods Civilstyrelsens kendskab til politiets efterforskning mod fonden for hvidvaskning af PKK-penge.

Tilbage står, at ingen grundlæggende ved, hvor en stor del af pengene til ROJ kommer fra. Til det forklarer Henrik Caprani Winkel:

»Pengene kommer fra almindelige kurdere over hele verden,« siger bestyrelsesformanden og virker i bund og grund uinteresseret i, hvem der sender pengene via fonden:

»Jeg er selvfølgelig bekendt med hvidvaskningsdirektivet, men når der kommer en tusindekroneseddel til os, kan jeg kun se, at den er udstedt af Nationalbanken.«

Kontordame og taxachauffør

Den Kurdiske Kulturfond har siden sin stiftende generalforsamling, i en lejlighed på 1. sal i Hvidovre i marts 1997, levet et stille liv. Ikke en eneste gang har den været omtalt i danske medier til trods for dens rolle som en væsentlig finansieringskilde bag TV-stationen. I fondens bestyrelse finder man gennem årene en taxachauffør fra København, en kontordame fra Skovlunde, en idrætslærer fra Ishøj og et par studerende. De er alle kurdere af oprindelse, de fleste fra Tyrkiet, men der er også en fra Iran. Kun et enkelt nordisk klingende navn stikker ud: Villo Sigurdsson, Københavns byplanborgmester fra 1978 til 1986, valgt for Venstresocialisterne og mangeårig formand for Dansk Kurdisk Venskabsforening. Han var med i fondens bestyrelse fra kort efter oprettelsen i 1997 til 2002 - i en periode som næstformand.

»Jeg kom ind i bestyrelsen, fordi jeg kendte formanden fra mit arbejde i venskabsforeningen. Dengang var der også et par dansk-kurdiske forretningsfolk i bestyrelsen. Vi var meget idealistiske og glade for at kunne være med til at skaffe midler til ROJ TV,« fortæller Villo Sigurdsson og griner, da han opdager sin fortalelse: ROJ TV begyndte nemlig først at sende i 2004, altså to år efter han forlod fonden, og officielt benægter ROJ TV enhver sammenhæng med de to tidligere TV-stationer MED TV og MEDYA TV.

Benægtelsen kan hænge sammen med, at MED TV fik fjernet sin britiske licens i 1999 efter adskillige gange at have bragt opfordringer til vold mod den tyrkiske stat. MEDYA TV fik af samme grund tilbagekaldt sin franske licens i 2004. Få dage senere gik ROJ TV i luften - på dansk licens.

»Men det er jo den samme TV-station, vi taler om. Den har bare skiftet navn, i takt med at myndighederne er kommet efter den, og det var altså den TV-station, jeg var med for at støtte. For den var og er et uundværligt talerør for kurderne,« forklarer Villo Sigurdsson.

Fondens nuværende formand er restauratør i Hillerød, bosat i Sverige og en mand af få ord. Da Berlingske Tidende spørger til fondens støtte til ROJ TV, lyder hans svar:

»Vi har intet med ROJ TV at gøre. Vi er bare en kurdisk kulturfond. Alt er officielt i fonden, men der er ikke noget at tale om. Jeg vil ikke deltage i et interview.«

Berlingske Tidende har fået aktindsigt i Civilstyrelsens sag om Den Kurdiske Kulturfond, og dokumenterne viser, at langt fra alt er gået »officielt« til. Styrelsen og fonden har tværtimod ligget i konstante stridigheder de senere år.

Mangler gavedokumentation

Baggrunden for striden med Civilstyrelsen er noget, der kan ligne en teknikalitet, men som er af fondslovens grundpiller: Ifølge loven skal en person, der giver en pengegave til en fond, give tilsagn om, at fonden må bruge pengene til uddelinger. Hvis fonden ikke har fået giverens tilsagn, må pengene kun placeres i fondens bundne kapital. Kravet skal sikre, at fonde grundlæggende respekterer de gaver, de modtager, og givernes hensigt med gaverne. At kravet samtidig skal sikre, at myndighederne - i hvert fald i princippet - kan få udleveret giverens identitet i tilfælde af mistanke om misbrug af pengene, er en vigtig brik i tilfældet Den Kurdiske Kulturfond.

I juni 2004 opstod der tvivl i Civilstyrelsen om fondens uddelinger i regnskabsåret 2002, og styrelsen bad om dokumentation. Det år havde fonden fået gaver for 6,5 mio. kr. og uddelt dem alle plus lidt mere til MEDYA TV. Men fonden kunne ikke fremlægge papirer på, at gavegiverne havde givet tilsagn om, at pengene måtte bruges til uddeling. Fonden kunne kun fortælle Civilstyrelsen, at »det af giverne betragtes således, at de modtagne beløb er til disposition for fondens årlige virksomhed.«

I december underkendte Civilstyrelsen den forsikring; lovens betingelser var ikke opfyldt, og dermed skulle 7,2 mio. kr. ifølge loven kræves tilbagebetalt fra MEDYA TV til fonden. Ikke desto mindre besluttede Civilstyrelsen, at uddelingerne ikke skulle kræves tilbagebetalt - uden at give en begrundelse. Civilstyrelsen advarede blot fonden om, at hvis de ulovlige uddelinger fortsatte, ville pengene blive krævet tilbagebetalt.

Berlingske Tidende har i den seneste uge forsøgt at få Civilstyrelsen til at forklare beslutningen, men styrelsens kontorchef, Rie Thoustrup Sørensen, meddeler, at styrelsen af princip ikke kommenterer en konkret sag. Daværende justitsminister og nu udenrigsminister Lene Espersen (K) oplyser, at hun aldrig blev orienteret om sagen og derfor ikke kan kommentere den.

Slipper for tilbagebetaling

I slutningen af 2006 var Civilstyrelsen igen efter fonden. Denne gang blev den bedt om at dokumentere sine uddelinger til ROJ TV via dets danske moderselskab, Mesopotamia, for regnskabsåret 2005. Beløbet var nu betragteligt større, nemlig 52 mio. kr. Men igen var der problemer med dokumentationen. Fonden forklarede det med »kulturforskelle mellem dansk og kurdisk gavekultur« og forsikrede, at der ikke kunne være tvivl om givernes accept, fordi der »blandt kurdere er tradition for at foranstalte indsamlinger med henblik på uddeling til formål, som fremmer den kurdiske kultur«.

Den købte Civilstyrelsen ikke og begyndte at true med bøder og afsættelse af fondens bestyrelse.

Fonden forsøgte derefter at overbevise styrelsen om, at det af sikkerhedshensyn var svært at få kontakt til giverne, hvoraf mange boede i Tyrkiet:

»Da kurderne er en minoritet i den tyrkiske republik, hvor minoritetsbeskyttelse ikke er en sikker realitet, er det mere end vanskeligt for fondsbestyrelsen at henvende sig til giverne for at få en bekræftelse af, at der er ydet et beløb til fonden,« skrev fondens advokat til myndighederne.

Men, lød svaret, loven levner ingen mulighed for dispensation. 23. september 2008 faldt afgørelsen. Civilstyrelsen mindede om, at fonden i 2004 havde fået at vide, at pengene i gentagelsestilfælde ville blive krævet betalt tilbage. Sagen var nu den, at fonden kun havde dokumenteret en »brøkdel« af de 52 mio. kr., som blev sendt til ROJ TV i 2005 - og dokumentation var i øvrigt så dårlig, at Civilstyrelsen ikke ville godkende den. Det samme var tilfældet for 23 mio. kr. i regnskabsåret 2006, der undervejs blev taget med i sagen. Så sagen syntes på papiret ganske klar: Pengene ville blive krævet betalt tilbage - alle 75 mio. kr.

Men igen besluttede Civilstyrelsen, at der ikke skulle kræves tilbagebetaling. Der blev heller ikke udstukket bøder, bestyrelsen fik lov at fortsætte uændret, og alt sammen igen uden nogen begrundelse overhovedet.

Heller ikke den beslutning ønsker Civilstyrelsen i dag at kommentere. Det samme gælder erhvervs- og økonomiminister Brian Mikkelsen. Han havde afløst Lene Espersen som justitsminister bare 13 dage før, at Civilstyrelsen for anden gang accepterede kurderfondens ulovlige uddelinger i september 2008, og havde altså det øverste ansvar for beslutningen.

Ifølge professor Carsten Henrichsen, leder af den forvaltningsretlige forskningsgruppe på Københavns Universitet, er der ikke tale om, at Civilstyrelsen har givet dispensation til fonden. Det ville der heller ikke være hjemmel til i loven understreger han. Der er i stedet sket det, at Civilstyrelsen har afgjort, at lovens betingelser ikke er opfyldt, men ikke desto mindre besluttet ikke at håndhæve loven.

»Der skal imidlertid være en saglig grund til, at Civilstyrelsen ikke håndhæver lovgivningen, og jeg kan ikke se andre grunde end, at det må være af hensyn til gavegiverne,« siger Carsten Henrichsen.

Altså de personer, som ifølge fonden og ROJ TV er almindelige kurdere, men som dansk politi mistænker for at være PKK.

»De modstående hensyn til at forebygge hvidvaskning af pengebeløb, der er erhvervet på ulovlig vis, er ikke et formål, som Civilstyrelsen skal eller kan varetage, men hvis politimyndighederne har henvendt sig med ønske om oplysninger om fondens modtagelse af gaver med videre, vil styrelsen efter omstændighederne være forpligtet til at videregive sådanne oplysninger. Og med de store beløb, der er tale om her, sammenholdt med det faktum, at pengene næppe hænger på træerne i de kurdiske landsbyer, er det forståeligt, at politiet interesserer sig for, hvor disse donationer kommer fra,« vurderer Carsten Henrichsen.

Brøler

En sådan henvendelse fra politiet til Civilstyrelsen fandt sted i maj 2007, viser Berlingske Tidendes dokumentation. Men samarbejdet forløb ikke så smurt, som professoren i forvaltningsret siger, at det bør gøre. I forbindelse med efterforskningen af den tyrkiske ambassades anmeldelse mod ROJ TV ringede Københavns Politi og bad om at få udleveret fondens vedtægter, regnskab og navne på bestyrelsesmedlemmer. Mere interessant ønskede politiet også en »liste over bidragsydere til fonden«. Et klart signal om, at politiet mistænkte fonden for at hvidvaske PKK-penge til ROJ TV.

Men Civilstyrelsen måtte skuffe betjenten; en sådan liste over personer og grupper, som havde givet penge til fonden, fandtes ikke. Styrelsen fortalte samtidig om problemerne med at få fonden til at aflevere dokumentation for, at giverne eksisterede, og at de havde givet samtykke til uddelinger. Hvis bare styrelsen havde fået den dokumentation med givernes navn og adresse, ville der være noget for politiet at arbejde videre med, men det var der altså ikke, lød beskeden.

Dette var ikke helt sandt. Civilstyrelsen havde trods alt - som tidligere nævnt - fået dokumenteret »en brøkdel« af beløbene fra 2005 og 2006, og styrelsen havde også på det tidspunkt modtaget nogle få erklæringer fra givere i 2007, så her må der have været nogle navne for politiet at undersøge nærmere.

Den brøler blev der først rettet op på mange måneder senere. Tre dage før jul 2007 ringede politiet igen til Civilstyrelsen og spurgte efter navne på fondens bidragsydere, og efter at have tygget på anmodningen over jul og nytår og yderligere nogle uger, sendte Civilstyrelsen 13. februar 2008 den tilgængelige dokumentation fra 2005, 2006 og 2007 til Efterforskningsenheden i Store Kongensgade. I dag fortsætter efterforskningen af kurderfonden hos Københavns Politi i nært samarbejde med Bagmandspolitiet, erfarer Berlingske Tidende. Resultatet af den efterforskning vil tidligst være klar om »et par måneder«, lyder beskeden.

Samtidig oplyser den nye justitsminister, Lars Barfoed, at han på baggrund af Berlingske Tidendes nye oplysninger har bedt Civilstyrelsen om at gennemgå sagerne imod kurderfonden endnu en gang. Uddelingerne er for de år væsentligt mindre. Pengestrømmen er tydeligvis aftaget i takt med de danske myndigheders stigende interesse for fonden. Ministeren afviser samtidig, at hans forgængere, Lene Espersen og Brian Mikkelsen, havde kendskab til Civilstyrelsens beslutninger i 2004 og 2008. I forvejen behandler styrelsen på andet år en tredje strid med fonden - denne gang handler det om dokumentation for regnskabsårene 2007 og 2008. Den nye undersøgelse og politiets efterforskning af ROJ TVs finansielle bagland gør dog ikke det store indtryk på H.C. Andersens Boulevard. Her er man vant til pres udefra, minder bestyrelsesformand Henrik Caprani Winkel om.

»Det er min hjerteligste overbevisning, at vi bliver ved med at sende herfra. Vi holder os klippefast til spillets regler.«