Den Kolde Krig bliver genopvarmet i Højesteret

Nu skal det afgøres endeligt, om historiker Bent Jensen havde dokumentationen i orden, da han stemplede journalisten Jørgen Dragsdahl som KGB-agent.

Højesteret lagde mandag retslokale til tredje runde i koldkrigsopgøret mellem Jørgen Dragsdahl og Bent Jensen, som dermed inden længe får dommernes endegyldige svar på, hvorvidt Jensen havde orden i dokumentationen, da han i 2007 stemplede Dragsdahl som KGB-agent. Sagen fortsætter i dag. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det gamle nag mellem historieprofessor Bent Jensen og journalist Jørgen Dragsdahl var alt andet end rustent, da de mandag stødte sammen i Højesteret.

I retslokalet på Slotsholmen sad de adskilt af kun to stole – og årtiers fjendskab: 77-årige Jensen med korslagte ben og 66-årige Dragsdahl med korslagte arme.

De syv højesteretsdommere skal snart afgøre, om Bent Jensen i 2007 havde belæg for at stemple Jørgen Dragsdahl som agent for KGB, den sovjetiske efterretningstjeneste. Eller om det er strafbare injurier. Jensen er kendt som en kompromisløs koldkrigshistoriker, mens Dragsdahl bl.a. er tidligere medarbejder på dagbladet Information og debattør. Højesterets afgørelse vil formentlig stå centralt i begges eftermæle.

Men sagen handler ikke kun om historieskrivning. Den kommende afgørelse kan også få betydning for, hvor meget man kan gå til stålet i den offentlige debat: Om hårde beskyldninger som Bent Jensens karakteristik af Jørgen Dragsdahl kræver utvetydig dokumentation. Eller om forskere har en udvidet ytringsfrihed.

Sagen trækker tråde tilbage til Den Kolde Krigs skarpt optrukne fjendebilleder.

Den udspringer direkte af avisartikler, der blev bragt i Jyllands-Posten i januar 2007, hvor Bent Jensen er citeret for bl.a. følgende: »Arkiverne viser, at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent«.

Dragsdahl anlagde injuriesag, og retten i Svendborg fandt i maj 2010 Jensen skyldig i 35 ærekrænkende udtalelser om Dragsdahl. Straffen lød på 20 dagbøder a 2.000 kr. til statskassen. Samtidig skulle professoren betale Dragsdahl 300.000 kr. i sagsomkostninger og en erstatning på 200.000 kr.

Store omkostninger for Dragsdahl

Professoren appellerede til Østre Landsret, som fandt de 35 udsagn ærekrænkende, men understregede, at »Bent Jensen har haft et faktuelt grundlag for sine beskyldninger«. Forskerens ytringsfrihed vejede tungere end Dragsdahls omdømme, som desuden skulle betale Jensen 600.000 kr. for to gange sagsomkostninger.

Jørgen Dragsdahl appellerede, og det bringer os frem til Højesteret, hvor Dragsdahls advokat René Offersen mandag procederede størstedelen af tiden.

»Det er svært at forestille sig noget mere ærekrænkende for en journalist end, at ens journalistik skulle være bestilt af en fremmed magts efterretningstjeneste,« sagde René Offersen.

Politiets Efterretningstjeneste, PET, undersøgte i 1980erne, om Dragsdahl var agent for fremmede magter, men han blev aldrig sigtet. Til gengæld indkaldte PET ham i 1986 til samtale, hvor han blev opfordret til at være varsom med sin kontakt med de russiske forbindelser, som han mødtes med på restaurationer.

Med til det møde var en menig PET-medarbejder, som tog referat og brugte ordet agent om Dragsdahl.

Mange år senere fandt Bent Jensen dokumentet i PETs arkiver. At det videre forløb har haft store omkostninger for Jørgen Dragsdahl, forklarede hans advokat. F.eks. blev journalistens samarbejde med Hjemmeværnsbladet afbrudt efter Bent Jensens beskyldninger.

Efter frokostpausen lykkedes det i øvrigt Jørgen Dragsdahl at finde en anden plads, så han sad længere fra Bent Jensen.

Advokat René Offersen anfægtede, at Bent Jensen handlede i god tro, da han beskrev Dragsdahl som KGB-agent, og især fordi PET og forskellige kommissioner, som har endevendt perioden, ikke har kunnet godtgøre, at Dragsdahl samarbejdede med KGB.

Den offentlige debat kan blive taberen

Omvendt bemærkede Karoly Németh, Bent Jensens advokat, at få danskere har haft æren af at blive overvåget af PET gennem flere år og behandlet i et selvstændigt afsnit i PET-kommissionens beretning fra 2009.

Németh understregede, at den offentlige debat er den egentlige taber, hvis Højesteret ikke stadfæster Østre Landsrets dom: Den modsatte afgørelse kan både skræmme forskere fra at fremlægge resultater og bruges som mundkurv på journalister. Samtidig påpegede Németh, at Dragsdahl simpelthen skal stå til regnskab.

»Han kan vanskeligt påberåbe sig beskyttelse af privatlivet, når arkivstudier viser, at han begav sig ud i noget, som han skulle have holdt sig fra,« sagde Németh.

At Dragsdahl virkede som såkaldt indflydelsesagent for russerne under Den Kolde Krig, vil Karoly Németh argumentere for, når sagen fortsætter tirsdag.